Tre berømte taler af Nelson Mandela

Se eller læs indsættelsestalen fra 1994 da Nelson Mandelas blev præsident, hans nobelpris-tale fra 1993 og forsvarstalen fra 1964, der anses som den mest berømte af hans taler.

Læs, lyt til og se tre af Nelson Mandelas mest berømte taler, fra den berømte forsvarstale til indsættelsestalen fra 1994 hvor han blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident.
Læs, lyt til og se tre af Nelson Mandelas mest berømte taler, fra den berømte forsvarstale til indsættelsestalen fra 1994 hvor han blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident. . Foto: Kim Ludbrook.

1. Nelson Mandelas forsvarstale

I 1964 stod Nelson Mandela anklaget for sabotage. Han var dengang formand for ANC, African National Congress. Ved højesteret i Pretoria i Sydafrika holdt han, hvad der må være hans mest berømte tale. Og det var en forsvarstale.

Han sagde blandt andet:

"Dette er altså, hvad ANC kæmper for. Deres kamp er en virkelig national én. Det er en kamp for det afrikanske folk, inspireret af deres egne lidelser og deres egen oplevelse. Det er en kamp for retten til at leve. I min levetid har jeg dedikeret mig til denne kamp, det afrikanske folk. Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet mod sort dominans. Jeg har elsket idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder. Det er et ideal, som jeg håber at leve for og at opnå. Men om nødvendigt, er det et ideal, som jeg er parat til at dø for."

LYD: Hør hele talen her | TEKST: Læs talen her


2. Nobelpris-talen

Da Nelson Mandela i 1993 modtog Nobels Fredspris, holdt han en takketale, hvor han blandt andet sagde:

"Lad det aldrig være sagt af fremtidige generationer, at ligegyldighed, kynisme eller egoisme har fået os til ikke at leve op til idealerne om den humanisme, som Nobels Fredspris indkapsler.

Lad vores fælles bestræbelser bevise, at Martin Luther King Jr. havde ret, da han sagde, at menneskeheden ikke længere kan være tragisk bundet til racisme og krigens stjerneløse midnat.

Lad vores fælles bestræbelser bevise, at han ikke var en simpel drømmer, da han talte om skønheden ved ægte broderskab, og om at fred er mere værdifuld end diamanter eller sølv eller guld.

Lad en ny tidsalder begynde!"

VIDEO: Se hele talen her | TEKST: Læs hele talen her


3. Da Nelson Mandela blev præsident

I 1994 blev Nelson Mandela Sydafrikas første sorte præsident. I sin indsættelsestale sluttede han af med at sige:

"Lad der være retfærdighed for alle.
Lad der være fred for alle.
Lad der være arbejde, brød, vand og salt til alle.

Lad enhver vide, at kroppen, sindet og sjælen er blevet frigjort til at realisere sig selv.
Aldrig, aldrig og aldrig igen skal det ske, at dette smukke land igen vil opleve undertrykkelse af den ene mod den anden og lide den tort at være verdens stinkdyr.

Lad frihed få sin regeringstid."

VIDEO: Se hele talen her | TEKST: Læs hele talen her