Bassam Hermiz fra Mosul i Irak har lavet ophørsudsalg for at komme af med sit lager af elektriske apparater, så han kan lukke sin butik og slutte sig til de tusindvis af andre irakiske kristne i udlandet.
De kristne udgjorde engang omkring 750.000 mennesker i det muslimske land med i alt 30 millioner indbyggere. De kristne er blevet fanget i krydsilden fra de sekteriske stridigheder, der blev antændt, efter at den amerikansk anførte invasion væltede Saddam Husseins sekulære diktatur i 2003. Lederne af de irakiske kristne har henvendt sig til Vatikanet for at få hjælp, fordi de frygter, at deres menighed helt kan blive udryddet.
Benedikt XVI er også bekymret over den stadig mindre kristne tilstedeværelse i de israelsk besatte palæstinensiske territorier. Han åbnede i søndags en synode med omkring 180 kristne biskopper og flere jødiske og muslimske kirkeledere for at debattere, hvordan kirkerne kan samarbejde om at bevare kristendommens ældste trossamfund. Synoden varer frem til den 24. oktober.
Det særligt indkaldte kirkemøde skal se på et dokument fra Vatikanet, som fordømmer "tilsidesættelsen af international ret", menneskeretskrænkelser og den kristne eksodus fra det konfliktfyldte Mellemøsten.
Dokumentet blev offentliggjort i juni og siger, at den kristne udvandring er "særligt stor på grund af den israelsk-palæstinensiske konflikt og den deraf følgende ustabilitet i Mellemøsten". Dokumentet anfører også den politiske ustabilitet i Libanon og de truende forhold i Irak, "hvor krigen har sluppet onde kræfter løs".
Blodbadet og den kroniske usikkerhed efter invasionen har skræmt de irakiske kristne. Mange af dem føler ikke, at de har nogen fremtid i landet:
"Vi besluttede at rejse, efter at vi mistede håbet om at kunne leve i fred i Irak. At rejse er ikke, hvad vi selv har ønsket," siger Hermiz - butiks-ejeren, som tager sin familie med sig fra den ustabile nordirakiske by Mosul til Holland. Der bor hans bror i forvejen.
Hermiz kaster et trist blik på de få varer, der er tilbage i hans butik. Hans hjem i to etager har balkoner og marmor, men ser forladt ud nu, da de fleste af møblerne er blevet solgt.
Hundredetusinder af kristne har forladt Irak siden 2003. I en appel om bedre sikkerhed, som paven udsendte tidligere på året, kaldte han de kristne for Iraks "mest sårbare religiøse mindretal". Der er måske kun halvdelen tilbage af det kristne trossamfund, som har hørt til her i århundreder. Men der findes ingen officielle tal på det.
Endnu flere kristne rejser nu til trods for et kraftigt fald i den generelle vold i de seneste tre år. Blodsudgydelserne er aftaget mellem det shiitiske flertal og sunni-muslimerne, som førhen dominerede landet.
Nu og da bliver kristne stadig angrebet, særligt i den nordlige provins Nineveh. Den regnes for den sidste by, som de islamistiske militsfolk tilknyttet al-Qaeda har som bastion. Det er uklart, om de kristne bliver angrebet på grund af deres tro eller på grund af de overskrifter, som deres trængsler trækker i de vestlige medier, eller om det sker på grund af deres politiske tilhørsforhold eller af andre grunde.
I februar blev otte kristne skudt ihjel på gaden eller på deres arbejde i Mosul. Det fik tusindvis af andre til at flygte.
Nedslagtningerne fandt sted to uger før parlamentsvalget, hvis uklare resultat har betydet, at der stadig et halvt år efter ikke er kommet nogen ny regering. Denne skakmat udgør en trussel mod Iraks skrøbelige sikkerhed ligesom også de fleste andre sider af livet hos en traumatiseret nation.
I maj blev der sprunget bomber i nærheden af en bus med kristne universitetsstuderende i Mosul. Mindst én blev dræbt, og 100 blev såret.
Angreb på kristne er en effektiv måde at gøre opmærksom på de irakiske sikkerhedsstyrkers mangler. Det får mere opmærksomhed i medierne end de langt højere tabstal blandt de irakiske muslimer.
Kristne føler sig som de andre mindretal i Nordirak utrygge, når regionens arabere og kurdere strides om jord og olie.
"Opbruddet er i fuld sving af mange grunde. Den skyldes både utrygheden og den økonomiske situation og de direkte angreb og bortførelser, som kristne er blevet udsat for," siger Bassim Bello.
Han er borgmester i Telkaif, der ligger nær Mosul. Bello fortæller, at 1050 familier i den mestendels kristne by er flygtet alene i 2008.
At gå i eksil er ofte en hjerteskærende oplevelse. Det gælder også for Hermiz og hans familie, som forlader det hjem, de byggede for 20 år siden i Mosul:
"Jeg har altid afvist tanken om at rejse, men jeg er blevet vant til tanken med tiden – især når jeg hørte om drab på vores venner," siger Hermiz' kone Um Edwar med et suk.
"Jeg er også ked af at forlade haven, som jeg elsker. Ingen vil passe den have, som jeg passer den."
/Reuters/
Oversat af Sara Høyrup