Den vallonske tue truer ikke blot med at vælte frihandelsaftalen mellem EU og Canada.
Det er hele det store europæiske læs, som endnu en gang vakler under denne nye ujævnhed på Unionens vej, efter at regeringen i den lille belgiske region Vallonien har nægtet at rette ind og vedtage Ceta-aftalen til en værdi af over otte milliarder kroner. Den skulle ellers have været underskrevet ved en officiel ceremoni i Bruxelles i overmorgen.
”Europas troværdighed er på spil,” lød advarslen fra EU’s præsident, Donald Tusk, på Twitter i går.
”Jeg er bange for, at dette kan blive vores sidste frihandelsaftale, hvis vi ikke kan overbevise folk om, at de er fordelagtige,” sagde han og vil foreløbig ikke aflyse torsdagens topmøde, for ”der er stadig tid” til at finde en løsning.
Belgien, en af det europæiske samarbejdes grundlæggere, er det eneste af de 28 EU-lande, der endnu ikke har godkendt frihandelsaftalen med Canada, som har været under forhandling i syv år. Tusk stillede i søndags Vallonien over for et ultimatum, men i går måtte den belgiske premierminister, Charles Michel, erkende, at forsøgene på at få vallonerne til at makke ret var mislykkedes. Han udtrykte dog håb om, at Vallonien bare skal have lidt mere tid, og at Ceta dermed kun midlertidigt er udskudt.
Men den vallonske sabotage skaber endnu en gang et billede af et splittet og handlingslammet Europa.
Uanset om det gælder håndteringen af finanskrisen, flygtningekrisen eller den britiske Brexit-folkeafstemning synes EU ude af stand til at enes og finde fælles løsninger.
”Det udstiller EU som en størrelse, der ikke kan finde ud af noget som helst. Når EU ikke kan finde ud at indgå en handelsaftale, der er brugt syv år på, men som nærmest først går galt ved underskrivelsesceremonien, så rejser det spørgsmål i forhold til, hvorfor de dog ikke har fundet ud af det noget før. Det virker meget mærkeligt. Udadtil sender det et signal om, et EU er så uprofessionelt, som noget kan være,” siger Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
”Det er pinligt for EU, fordi det giver præcedens i forhold til handelsaftaler med USA og Japan, som ellers er noget, der kunne sætte gang i europæisk økonomi,” siger han med henvisning til de andre frihandelsaftaler, Unionen prøver at forhandle på plads, og som også er stødt på folkelig modstand.
Også lederen af den amerikanske forskningsinstitution European Council on Foreign Relations, Mark Leonard, konstaterer, at ”EU bliver mere umuligt at regere”.
”De internationale problemer bliver større og større, men de politiske svar bliver mere og mere snæversynede,” siger han til avisen The New York Times.
Og i Storbritannien kan det betyde en øget bekymring for, hvordan EU vil kunne forhandle en aftale om den britiske udmeldelse af Unionen og det fremtidige samarbejde efter Brexit på plads.
”I Storbritannien er dette her med til at sætte spørgsmålstegn ved, om man har et samarbejde med EU på længere sigt, for hvis en aftale med Canada går i vasken, kan EU heller ikke lave en handelsaftale med Storbritannien, når eller hvis de engang forlader EU,” siger professor Marlene Wind, leder af Center for Europæiske Studier ved Københavns Universitet.
”Man skal passe på, at det her ikke går ud af proportioner. Der er intet, der forhindrer, at det kan blive besluttet at lave en aftale på et senere tidspunkt. Men det her udstiller, hvor vanskeligt det er at lave den slags aftaler, når nationale parlamenter bliver blandet ind i det,” siger Marlene Wind.
Hendes kollega Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener også, at signalværdien skader EU på længere sigt.
”Det er en del af et større billede. Der er ingen sammenhæng mellem det her, det danske nej ved afstemningen om retsforbeholdet og Brexit, men det billede, det samlet sender udadtil, er, at EU er fuldstændig inkompetent,” siger han.
Og i sidste ende udstiller vallonerne den tillidskrise, som ifølge den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier kan få hele Unionen til at kollapse.
”Selv hårdkogte EU-tilhængere begynder at indse, at vi skal være mere overbevisende og ikke kun henvende os til EU-tilhængerne i deres elfenbenstårn. Ellers går EU i hundene,” siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.