Trump bruger ussel mobning som kampagneværktøj

En af den republikanske præsidentkandidats nyskabelser i den amerikanske valgkamp er, at han finder på øgenavne til sine modstandere, som han gentager i det uendelige for at nedværdige dem

Hans evangelikale rival fra Texas, Ted Cruz, er ”Lyin’ Ted”, Lyvende Ted. En anden tidligere modkandidat, Florida-senatoren Marco Rubio, måtte høre for sin ringe højde og fik navnet ”Little Marco”, og den demokratiske senator Elizabeth Warren omtales konsekvent som ”Goofy Elizabeth Warren”, altså tåbelig. Det er især via det sociale medie Twitter, at den omstridte ejendomsmagnat spreder øgenavnene, der indimellem veksler lidt, inden han finder et, som han er tilfreds med.
Hans evangelikale rival fra Texas, Ted Cruz, er ”Lyin’ Ted”, Lyvende Ted. En anden tidligere modkandidat, Florida-senatoren Marco Rubio, måtte høre for sin ringe højde og fik navnet ”Little Marco”, og den demokratiske senator Elizabeth Warren omtales konsekvent som ”Goofy Elizabeth Warren”, altså tåbelig. Det er især via det sociale medie Twitter, at den omstridte ejendomsmagnat spreder øgenavnene, der indimellem veksler lidt, inden han finder et, som han er tilfreds med. Foto: Jonathan Ernst/Reuters.

Amerikanske valgkampe er ofte voldsomme og personlige, men Donald Trump, der i går sikrede sig det nødvendige antal delegerede til at blive nomineret ved Republikanernes konvent i juli, har alligevel formået at sætte en bekymrende, ny lav standard.

Hans evangelikale rival fra Texas, Ted Cruz, er ”Lyin’ Ted”, Lyvende Ted. En anden tidligere modkandidat, Florida-senatoren Marco Rubio, måtte høre for sin ringe højde og fik navnet ”Little Marco”, og den demokratiske senator Elizabeth Warren omtales konsekvent som ”Goofy Elizabeth Warren”, altså tåbelig. Det er især via det sociale medie Twitter, at den omstridte ejendomsmagnat spreder øgenavnene, der indimellem veksler lidt, inden han finder et, som han er tilfreds med.

Det varede lidt, inden Trump besluttede sig for et øgenavn for Hillary Clinton, hans sandsynlige demokratiske modkandidat ved præsidentvalget i november. Men efter en tale i april, hvor han omtalte hende som ”Crooked Hillary”, altså ”uhæderlig”, har han brugt dette igen og igen. Det skal sikkert minde vælgerne om, at Trump opfatter sig selv som den uafhængige kandidat, der modsat den tidligere udenrigsminister og senator Clinton ikke repræsenterer særinteresser.

Men Trump nøjes ikke med nedværdigende øgenavne. Han benytter sig også af konspirationsteorier og angreb på familiemedlemmer. Det sidste er både gået ud over hans forhenværende modkandidat Jeb Bushs bror, ekspræsident George W. Bush, som Trump mener er ansvarlig for terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA, og Ted Cruz’ hustru, som ifølge Trump er grim.

Nu er tiden så kommet til Bill Clinton, George W. Bushs forgænger i Det Hvide Hus.

I den seneste kampagnevideo fra Trump hører man Juanita Broaddrick, da hun i et interview i 1999 beskyldte Bill Clinton for at have forsøgt at voldtage hende. Videoen slutter af med den daværende førstedame Hillary Clinton, der ler manisk.

Donald Trump har længe haft en dyb fascination af konspirationsteorier og har aldrig holdt sig for god til at lufte dem offentligt. Milliardæren var en del af den såkaldte Birther-bevægelse, der hævdede, at Barack Obama slet ikke var født i USA, og som krævede at se præsidentens fødselsattest.

Da højesteretsdommer Antonin Scalia i februar døde af et slagtilfælde i sin seng, mente Trump, at det lignede et mord – og selvom han aldrig sagde det direkte, var logikken den, at det måtte være begået af kræfter, der ønskede at erstatte en konservativ dommer med en mere progressiv. Så måtte man selv tænke sig til, hvem disse kræfter så måtte være.

Clinton-parret går selvfølgelig heller ikke ram forbi. I 1993 skød Vince Foster, en nær ven af Clinton-familien, sig selv. Foster, der var stærkt depressiv, arbejdede som politisk rådgiver for Bill Clinton i en årrække. Selvom omstændighederne vedrørende Fosters tragiske død aldrig har været problematiseret af myndighederne, mener Donald Trump, at de er ”fishy,” hvilket er et udtryk, der dækker over, at der skulle have foregået noget lusket. På den måde lænede Trump sig kraftigt op af en sejlivet forestilling hos mange konspirationsteoretikere i USA, der mener, at det var Clinton-parret, der fik Foster myrdet.

Det er svært at forestille sig noget mere barnagtigt og intellektuelt uhæderligt end at benytte sig af øgenavne og kolportere konspirationsteorier. Hårde angreb baseret på politisk uenighed eller for at afsløre hykleri er på sin plads, men banal mobning fører til en svækkelse af demokratiet. Der er dog sikkert en dybere plan bag Donald Trumps angreb.

Selvom Trump på det seneste har haft et par pæne meningsmålinger, der viser, at han vil klare sig godt i en direkte dyst mod den ikke just populære Hillary Clinton, så dækker disse dog over, at Trump er i store vanskeligheder, hvis han ikke kan udvide gruppen af vælgere, der vil pege på ham, eller skrumpe opbakningen til Clinton.

Den demokratiske præsidentkandidat har eksempelvis et enormt forspring hos kvindelige vælgere. De udgør mere end halvdelen af samtlige vælgere til amerikanske valg, og det ligner en tanke at prøve at dæmpe begejstringen i denne gruppe ved at pege på Bill Clintons kvindesyn.

En anden interessant gruppe er de mange unge, som Bernie Sanders har indprentet, at Hillary Clinton er en korrupt politiker, der i virkeligheden repræsenterer Wall Streets og elitens interesser. Når Sanders på et tidspunkt trækker sit kandidatur for Demokraterne, skal mange unge ud og finde en ny kandidat, hvilket sikkert er årsagen til, at Trump konstant taler om ”Crooked Hillary,” så de enten vælger ham eller bliver hjemme på valgdagen den 8. november.

”How low can you go?”, sang Chubby Checker i sit berømte hit ”Limbo Rock.” Det synes også at være Trumps leveregel.