Det var to forskellige versioner af Donald Trump, der i onsdags forsøgte at redegøre for sin forvirrende indvandringspolitik som republikansk præsidentkandidat.
Den nedtonede Trump, der først på dagen besøgte Mexico og mødtes med landets præsident, Enrique Peña Nieto. Han undsagde sine tidligere planer om at massedeportere de cirka 11 millioner uregistrerede indvandrere, der befinder sig ulovligt i USA, og gav med statsmandsagtig mine tilsagn om at samarbejde med Mexico om at sikre den fælles grænse uden dog at ville droppe sine planer om at opføre en mur langs grænsen.
Den Trump, der senere på dagen stillede sig foran tilhængere i grænsestaten Arizona for at holde en flammetale om indvandringsspørgsmålet, lovede til gengæld at føre en hård politik, der nådesløst vil rette sigtekornet mod hver eneste uregistrerede indvandrer i USA. Disse indvandrere, lod han forstå i talen, er i vid udstrækning en farlig og kriminel gruppe, der stjæler, voldtager og terroriserer sagesløse amerikanere.
Besøgene i Mexico og Arizona, der skulle tjene som en afklaring af den republikanske præsidentkandidats indvandringspolitik efter en uge med stærkt skiftende signaler, forstærker billedet af en kandidat, som taler med to tunger afhængigt af sit publikum. Trump har gjort en kompromisløs indvandringskurs til sit politiske varemærke, men hans barske tone frastøder mange midtervælgere, og han har nu stærkt brug for at udvide sin vælgerbase inden valgdagen om godt to måneder.
Ifølge den seneste meningsmåling fra Reuters/Ipsos fører den demokratiske kandidat, Hillary Clinton, over Trump med seks procentpoint og står til at vinde i de vigtigste af de såkaldte sving- stater, der typisk afgør valget.
Samtidig er det en offentlig hemmelighed, at flere sektorer af USA’s økonomi er afhængig af indvandrere, der befinder sig ulovligt i landet. Det er i vid udstrækning de uregistrerede indvandrere, der plukker frugter i USA’s plantager, vasker tallerkener i USA’s restauranter og pakker kød i USA’s slagterier. Samtidig er den fremherskende folkelige fortælling i USA, at indvandring – både den ulovlige og den lovlige – i det store hele er en positiv kraft, og derfor er en ubøjelig kurs på området en politisk prekær strategi.
Resultatet af Donald Trumps politiske gymnastik er, at hans egentlige standpunkt på indvandringsområdet stadig er uklart for vælgerne. Og det er både stærkt usikkert, om han kan sikre sig støtte fra nye vælgergrupper med sin nye tilgang, og hvorvidt hans tilhængere vil blive ved hans side, hvis han sår tvivl om sit sande ståsted.
Det er ikke første gang , at Donald Trump har foretaget en kovending. Han har i løbet af sin tid som offentlig figur skiftet mening på væsentlige områder såsom abortretten, beskatningen af de rigeste amerikanere, retten til at bære våben, mindstelønnen, politiske donationer og hvorvidt USA skal modtage flygtninge fra Syrien.
Denne tilsyneladende vankelmodighed bør imidlertid ikke komme som nogen overraskelse. Trump er ikke en traditionel politiker, men snarere en forretningsmand, der er vant til, at alt er til forhandling. Og det, som kunderne – eller vælgerne – ønsker, er det, som de skal få. Det vigtigste er at komme i mål.
Donald Trumps største mål – Det Hvide Hus – bliver dog vanskeligt at opnå. Han er ifølge en ny meningsmåling fra ABC News/Washington Post ugleset af 63 procent af de amerikanske vælgere og er dermed den mest upopulære præsidentkandidat i nyere amerikansk historie. Hans held er, at hans demokratiske modstander, Hillary Clinton, er den næstmest upopulære præsidentkandidat i de seneste 30 år. Hele 56 procent af vælgerne synes dårligt om hende.
Det er for tidligt at afskrive Donald Trump som en chanceløs vindbøjtel. Men jo mere han forsøger at spille på flere heste, des mere uklart bliver det, hvilken type præsident han vil være.J