Da de amerikanske nyhedsmedier tirsdag aften erklærede Donald Trump for vinderen af USA’s præsidentvalg, begyndte frygten at sprede sig blandt nogle af de, der fulgte med foran tv-skærmerne. For der er vindere i Trumps USA, men der er mindst lige så mange tabere.
Blandt sidstnævnte er først og fremmest de uregistrerede indvandrere, som enten er ankommet til USA ulovligt eller er blevet længere, end deres visum tillod. Donald Trump har efter valgsejren bekræftet, at indvandring er blandt hans tre øverste prioriteringer som kommende præsident. Og hvis han overholder sine valgløfter, vil han indlede en stramning af indvandringspolitikken uden fortilfælde i amerikansk historie.
Den nye præsident agter at begynde at deportere mange af de cirka 11 millioner indvandrere, som lever ulovligt i USA. Ifølge Trumps plan vil dem med plettede straffeattester have førsteprioritet, men andre kan med tiden også forvente at blive fulgt til grænsen, hvis ikke immigrationsmyndighederne løber tør for penge forinden.
Massedeportationer vil være utroligt kostbare og juridisk komplicerede, og dertil kommer konsekvenserne for USA’s økonomi. De uregistrerede indvandrere udgør cirka fem procent af nationens arbejdsstyrke, og både landbruget, servicesektoren og byggeindustrien er stærkt afhængig af dem.
I Donald Trumps søgelys er også cirka 1,3 millioner unge papirløse indvandrere, som blev bragt til USA af deres forældre som børn, og som takket være et præsidentielt dekret fra præsident Barack Obama har fået midlertidige arbejdstilladelser og udsat at blive deporteret til oprindelseslandet.
Disse unge indvandrere benævnes i USA som ”drea-mers” (drømmere), og deres skæbner er et af de store dilemmaer i amerikansk indvandringspolitik.
Mange amerikanere, der er modstandere af ulovlig indvandring, bryder sig ikke om idéen om, at kulturelt integrerede, lovlydige unge mennesker, hvoraf mange har boet i USA næsten hele deres liv, smides ud af landet. Men dekreter kan tilbagekaldes af præsidentens efterfølger med blot et pennestrøg, og derfor kan Donald Trump, der betegner Barack Obamas ”drømmer”-program som en ulovlig amnesti, rive det i stykker allerede på sin første dag som præsident den 20. januar.
Blandt de øvrige tabere i Trumps USA er også – afhængig af synsvinkel – kvinder. Den kommende præsident har sagt, at kvinder, der får en abort, bør straffes, og at han vil udpege konservative dommere til Højesteret, hvilket kan betyde en omstødelse af abortretten i USA. Han hylder traditionelle kønsroller, han er fremkommet med grove bemærkninger om en kvindelig nyhedsværts menstruationscyklus, og han har i en meget omtalt videooptagelse pralet med at begramse kvinder de mest intime steder uden deres samtykke.
Han har dog også – med datteren Ivanka Trumps hjælp – udviklet en familiepolitisk plan, der skal garantere amerikanske mødre seks ugers betalt barselsorlov. I dag er USA det eneste industrialiserede land, hvor der ingen national garanti er for betalt barsels- eller forældreorlov, og Trumps plan vil derfor være en betydelig forbedring af status quo.
Muslimer kan også forvente at havne på taberlisten. De var en af de få grupper, som Donald Trump aldrig forsøgte at bejle til under valgkampen, og i stedet pustede han til USA’s ulmende islamofobi. Donald Trump har talt for overvågning af moskéer i USA og foreslået, at myndighederne skal registrere amerikanske muslimer i en særlig database. Han har trukket i land, hvad angår det midlertidige indrejseforbud mod muslimer, som han foreslog efter terrorangrebet i San Bernardino i Californien i fjor, men holder stadig muligheden åben for at udelukke visse muslimske grupper fra USA.
Politiske iagttagere påpeger ofte, at Donald Trump ikke er en ideolog, men snarere den ultimative pragmatiker, der som forretningsmand lever af at slå handler af. Derfor kan mange af hans foreslåede politikker ende i papirkurven i Det Ovale Kontor. Men indtil videre er der mange, der afventer indsættelsesdagen den 20. januar med ængstelse.