Et område, hvor der er tiltro til fremskridt på det igangværende klimatopmøde i Cancún, er beskyttelsen af skov. Et FN-program kaldet REDD åbner mulighed for økonomisk støtte til skovbeskyttelsen. Herved skabes et vigtigt incitament for nationale regeringer i udviklingslande til at bevare deres skove og dermed afhjælpe den globale opvarmning.
Programmet har endnu ikke fundet sin endelige form, men en række pilotprojekter er under udvikling. Der er blandt andet diskussion, om hvorvidt der skal være tale om international støtte til skovbeskyttelse, eller om programmet skal kobles til CO2-kvotemarkedet for rettigheder til CO-udledning.
At der pludselig kan blive rift om indsatsen for bevaring af regnskov burde i princippet glæde enhver regnskovsindianer. Men ikke den peruanske woto-indianer Edwin Vásquez. Som koordinator for COICA - paraplyorganisationen for alle indianske organisationer i Amazonas - repræsenterer han én million regnskovsindianere, som bor i Amazon-junglen.
"Vi hilser bestræbelser på at bevare regnskoven velkomne. Men oprindelige folk og andre bønder, som lever af skovens ressourcer, bør tages med på råd. Det ske alt for sjældent," lyder den blide mands spæde røst i korridoren på verdensklimatopmødet i Cancún i en samtale med Kristeligt Dagblad.
REDD-programmet skal beskytte skove mod fældning. Men der er en udbredt frygt blandt oprindelige folk for, at aftaler inden for rammerne af REDD kan underminere krav på regnskovsområder. Indianske folk har sjældent papirer på territorier, som historisk har tilhørt dem. Vestlige støttekroner eller åbningen mod CO2-kvotemarkedet kan øge staternes interesse eller gøre skovene til handelsobjekter for kapitalstærke selskaber. I et sådant spil kan fattige indianske folk nemt køres ud på et sidespor.
"Vi ønsker først og fremmest, at nationale grundlove og gældende international lovgivning, som beskytter oprindelige folks rettigheder, respekteres," forklarer Edwin Vásquez og henviser blandt andet til FN?s Generalforsamlings erklæring fra september 2007 om oprindelige folks ret til at blive hørt "for at indhente deres frie og oplyste samtykke forud for godkendelse af ethvert projekt, der berører deres landområder eller territorier og andre ressourcer".
Vásquez kan pege på en lang række af eksempler på, at indianske folk trods internationale aftaler ikke er blevet taget med på råd ved udlicitering af retten til at udvinde ressourcer på deres territorier. Han frygter, at det samme vil ske, når retningslinjerne for skovbeskyttelse på indianske territorier skal lægges fast i regeringernes klimaforhandlinger.
"Indianske rettigheder respekteres ikke," siger Vásquez.
Et springende punkt i skovaftalen REDD er, om industriel skovdrift vil kunne nyde godt af støtteordningerne. I lande som Indonesien og Malaysia kaldes store regnskovsområder for "nedbrudt". Herved åbnes for mulighed for international støtte til fældning og til efterfølgende plantning af palmeolietræer, som kan eksporteres som biobrændsel blandt andet til Vestens bilpark. Én million hektarer regnskov er truet af at blive erstattet af palmeolietræer i Malaysia.
Monokultur som palmeolietræer indebærer en voldsom mindskelse af biodiversiteten og fjerner træer, som ofte har stor betydning for indianske folks verdensopfattelse, medicin og føde.
For Edwin Vásquez er faren ved en tilkobling af skovbevaring til CO2-kvotemarkedet, at regeringer eller transnationale selskaber overtager kontrollen med skovene.
"Også skabelsen af nationalparker kendetegnes ved, at regeringerne skærper kontrollen med skovarealer, som historisk har været indianske folks. Regeringer lader efterfølgende undertiden olieselskaber komme til. Omvendt skal indianere trygle om at få lov til at få glæde af deres skov," siger Edwin Vásquez.
I værtslandet for klimakonferencen, Mexico, fremhæves nationalparker som Reserves Azules Reserve og Lacandona-junglen som modeller for beskyttelse af urskov. Men i begge tilfælde har tvangsforflyttelser af indianske folkeslag været på tale. De oprindelige folk forlanger at blive inddraget i klimaforhandlingerne – om det gælder fossile energikilder i regnskoven eller beskyttelsen af skoven.
"Det er jo os, som gennem årtusinder har bevaret regnskoven. Og uden territorium har oprindelige folk ingen fremtid," konkluderer Edwin Vásquez.
Derfor vil Vásquez de kommende dage under klimatopmødet presse på, for at oprindelige folks rettigheder ikke tilsidesættes af de nationale regeringer i forhandlingerne.