Tusindvis af jøder forlader Frankrig

PLUS-historie. Chikane, anti-semitisme, terror. Frankrigs jøder vælger i stadig større tal at flytte væk. ...

Frankrigs jøder vælger i stadig større tal at flytte væk. Fire af sidste uges terrorofre begraves i Israel. Jøder i Jerusalem viser her deres medfølelse med jøder i Frankrig. Foto: REUTERS/Ronen Zvulun Foto: / Scanpix Denmark

French policemen patrol on January 12, 2015 in Paris, in the Jewish quarter of the Marais district. France ...

En fransk soldat patruljerer i det jødiske kvarter i Marais-distriktet i Paris. - Foto: AFP Photo/Bertrand Guay / Scanpix

Chikane, antisemitisme, terror. Frankrigs jøder vælger i stadig større tal at flytte væk. Fire af sidste uges terrorofre i Paris begraves i Israel

Det er en hård beslutning at forlade sit land.

Det er alligevel en sag, der lige nu drøftes ved flere og flere middagsborde hos Frankrigs jøder.

De taler om problemer som voksende chikane. Om mere antisemitisme. Om angst.

Der har været terrorangreb som i Toulouse i 2012, da en islamist dræbte tre børn og en lærer på en jødisk skole. Eller som i sidste uge ved angrebet på karikaturmagasinet Charlie Hebdo og de efterfølgende gidseldramaer.

De tre islamiske terrorister dræbte tilsammen 17 mennesker, og af dem var fire jøder, som blev dræbt i et kosher-supermarked i Paris. Familierne til de fire har bedt Israel om lov til, at ofrene begraves i Jerusalem, og ifølge israelske medier begraves de i dag.

Terrorhandlingen i det jødiske supermarked har atter sat spotlyset på forholdene for de omkring 550.000 jøder i Frankrig.

En befolkningsgruppe, der er vokset med 50 procent siden Anden Verdenskrig.

Men i samme tidsrum er en anden befolkningsgruppe kommet til landet i stort tal. Det er muslimer. Der er nu et sted mellem fem og seks millioner muslimer i Frankrig.

I sommer, da Israel og Hamas var i krig i Gaza, kogte stemningen også over i Frankrig. Jødiske butikker blev plyndret, mens der blev råbt antiisraelske slagord.

Det britiske nyhedsbureau Reuters citerer uden at nævne tal Frankrigs indenrigsministerium for at sige, at antallet af antisemitiske trusler blev mere end fordoblet i fjor.

Det franske nyhedsbureau AFP taler om 12 større terrorangreb mod jødiske mål med enten dræbte eller sårede eller afbrænding af skoler eller synagoger siden 1978.

Det halvofficielle organ Jewish Agency i Israel arbejder med at få jøder verden over til at flytte til Israel. Natan Sharansky, leder af Jewish Agency, har i forbindelse med den store støttedemonstration søndag været i Paris.

Han siger til Reuters, at 3300 franske jøder i 2013 udvandrede til Israel. I 2014 var det 7000. I år bliver det sikkert flere end 10.000 personer, vurderer han.

Den franske regeringschef, Manuel Valls, forsikrer den jødiske befolkning i Frankrig om, at den er i sikkerhed

”Frankrig uden franske jøder er ikke Frankrig,” siger han ifølge Reuters.

Franois Hollande, Frankrigs præsident, prøver også at hindre en udvandring. Ifølge Roger Cukierman, leder af CRIF-gruppen, en paraplyorganisation for franske jøder, har præsidenten lovet militær beskyttelse om nødvendigt.

”De siger, at alle skoler og alle synagoger bliver beskyttet med tiltag, som om nødvendigt går videre fra det politimæssige til hæren,” siger han.

Cukierman forstår de jøder, der vælger at forlade Frankrig, men han siger også, at det er vigtigt at ”kæmpe i Frankrig mod alle fjender af jødedommen”.

Haim Korsia, overrabbiner i Frankrig, er enig.

”Det er udelukket, at vi giver efter for terror. Vi må stå fast med ære og fortsætte med at leve vore liv som borgere og jøder,” siger han.