Tyrefægterne sendes snart på pension i Spanien

Tyrefægtning er begyndt at opleve modgang i hjemlandet Spanien. Og det er ikke kun dyreværnsgrupper, der ...

Tyrefægtning er begyndt at opleve modgang i hjemlandet Spanien. Og det er ikke kun dyreværnsgrupper, der presser den århundredgamle tradition. Stadigt flere unge spaniere gider ikke se skuet. - Foto: Jens Ulrich Pedersen

Jeg synes ikke, det er synd for tyren, for den har jo levet et frit liv i naturen i flere år, inden den kommer i ringen
Daniel Ramírez

Tiden ser ud til at være løbet fra den spanske tyrefægtning. Traditionen presses hårdt fra dyreværnsgrupper og fra politikere, der i Madrid og andre byer har lukket for offentlige tilskud til skoler og arenaer

Han står med ryggen rank, nærmest spændt som en bue. Koncentrationen lyser ud af hans ansigt. I den ene hånd holder han en kårde og en kappe, som han vifter med. ”Hey!”, råber han, og så går ”tyren”, som i dette tilfælde kun er et par løse horn ført af en kammerat, til angreb på den røde kappe.

Alejandro Monterrubio på 10 år og hans jævnaldrende kammerat Daniel Ramírez er i gang med træningen på tyrefægterskolen i Madrid. De har gået på skolen i et års tid og drømmer om at blive matadorer.

”Nogle af mine kammerater bakker mig op, men der er andre, der spørger, hvordan jeg kan gå ind for at torturere og dræbe tyre. Men jeg synes ikke, det er synd for tyren, for den har jo levet et frit liv i naturen i flere år, inden den kommer i ringen,” siger Daniel Ramírez.

”Hele min familie er vild med tyrefægtning, så det er jeg også blevet. Jeg ved godt, at det er en livsfarlig hobby, men jeg håber, jeg ikke bliver nervøs, når jeg selv engang står foran en rigtig tyr,” siger Alejandro Monterrubio.

Ingen af de to drenge frygter for tyrefægtningens fremtid.

”Vi er så glade for tyrefægtning her i Spanien, at den nok aldrig vil forsvinde,” siger de.

Men det er der nu stadigt flere, der er uenige med dem i. Tyrefægtningen er under pres fra både dyreværnsgrupper og politikere. Ved lokalvalgene tidligere i år vandt venstrefløjen borgmesterstolen i flere store byer, og blandt andet Madrid har frataget skolen, de to drenge går på, et årligt driftstilskud på knap en halv million kroner.

Andre byer som Valencia, Zaragoza, Valladolid, La Coruna og Palma de Mallorca har også bebudet, at de vil spare på eller helt droppe traditionen. Og allerede i 2012 afskaffede Catalonien tyrefægtning.

Kendsgerningen er da også, at tiden ser ud til at være ved at løbe fra det århundredgamle skue. De fleste unge, der har samme interesser som andre europæere, gider ikke længere se opgøret mellem matador og tyr på tv og da slet ikke betale dyr entré for at komme ind at se det. Det betyder, at mange arenaer kun fyldes halvt og som regel med ældre mænd.

Den konservative regering, som kæmper for sin overlevelse ved parlamentsvalget den 20. december, har forsøgt at komme tyrefægtningen til undsætning ved at vedtage et dekret, der gør den til et ”kulturelt interessegode”. Og for et par uger siden fremsatte regeringen et forslag om at indføre en tyrefægtningsuddannelse på fagskolerne.

To elever på tyrefægterskolen i Madrid øver sig: Alejandro Monterrubio leger matador, mens Daniel Ramírez leger tyr. Foto: Jens Ulrich Pedersen

”Uddannelsen skal ikke kun handle om tyrefægtning, men også om alt det, der ligger bag, opdræt, naturpleje, og desuden skal de unge også have andre fag som matematik og spansk,” forklarede den spanske undervisningsminister Iigo Méndez de Vigo i sidste måned i spansk radio.

Men forslaget er blevet mødt med foreløbig næsten en halv million skriftlige protester.

”Det er uden for tid og sted at uddanne børn og unge i at torturere dyr. Det er, som om vi stadig lever i middelalderen og ikke er medlem af EU,” som Carmen Méndez fra Adda, en af de største dyreværnsgrupper i Spanien, har udtrykt det over for dagbladet El Mundo.

Amanda Romero fra foreningen Igualdad Animal (Ligestilling for Dyrene) ser det som ”et desperat tiltag fra tyrefægtnings-lobbyen, fordi de unge har mistet interessen”.

Modstanden kommer også fra Europa. De Grønne og partier på venstrefløjen har i flere år forsøgt at få afskaffet den spanske tradition. Og i efteråret vedtog et stort flertal i Europa-Parlamentet et ”grønt” forslag om, at offentlige midler ikke må gå til opdræt af kamptyre i Spanien.

Men José Luis Bote, der er direktør for tyrefægterskolen i Madrid, mener, at dyreværnsgrupperne og de politiske partier er gået for vidt.

”De siger, at de beskytter dyrene, men i virkeligheden er de ved at tage livet af dem,” siger han med henvisning til, at kamptyr-racen vil uddø uden tyrefægtning, således som det allerede er sket i Catalonien.

”Hvis jeg var et dyr, kan jeg garantere dig for, at jeg hellere ville være kamptyr end lam. Kamptyren er det eneste dyr, der får lov til at forsvare sig mod døden,” siger José Luis Bote.

Også en af hans elever på Madrids tyrefægterskole, Carlos Ochoa, der som 17-årig allerede har fægtet ”små” tyre med en kampvægt på 300 kilo, forsvarer sit fremtidige levebrød.

”Jeg forstår ikke dem, der blander politik ind i tyrefægtning, og især ikke dem, der vil forbyde det. Hvis man ikke kan lide det, kan man jo bare blive væk.”

Ifølge skolens direktør forbinder de fleste tyrefægtning med det yderste højre.

”Men det er ikke sandt. Kunstnere og forfattere som Pablo Picasso, Federico García Lorca og Ernest Hemingway var store fans af tyrefægtning, og de var alle venstreorienterede,” siger José Luis Bote og tilføjer:

”Man skal også huske på, at tyrefægtning skaber indtægter for tusindvis af familier i Spanien. Så der er mange, der vil forsvare den med næb og kløer.”