Tyrkiet er blevet EU's nye bedste ven

Tyrkiet vil kræve økonomisk hjælp, men også lempeligere visumregler og stop for kritik af ytringsfriheden for at hjælpe EU med at håndtere flygtningestrømmen

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sammen med EU-kommissionens formand, Donald Tusk.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sammen med EU-kommissionens formand, Donald Tusk. . Foto: Jonathan Raa/NurPhoto.

Tonen mellem Tyrkiet og EU er blevet anderledes. Den aftale om et tyrkisk-europæisk samarbejde om håndteringen af flygtningestrømmen, som i mandags blev diskuteret i Bruxelles, indvarsler et nyt kapitel i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Og alt tyder på, at EU kommer til at betale dyrt for Tyrkiets hjælp i flygtningekrisen.

”Europæerne er desperate for at få Tyrkiet til at bidrage til at løse flygtningekrisen. Og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er en dreven skakspiller. Han vil sælge sin hjælp så dyrt som muligt,” mener Hans-Åke Persson, professor i europæisk historie ved Roskilde Universitet og en af lederne af det nordiske forskningssamarbejde om Tyrkiet, Miks.

Den tyrkiske præsident mødtes i mandags med EU's præsident, Jean-Claude Juncker, og EU-Kommissionens formand, Donald Tusk. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er Juncker og Erdogan blevet enige om en princip-aftale om en handlingsplan for en fælles indsats i flygtningekrisen.

Omkring to millioner flygtninge, fra især Syrien, opholder sig i Tyrkiet, hvorfra de forsøger at nå Europa.

Allerede i september lovede EU en milliard euro (7,5 milliarder kroner) til Tyrkiet, men beløbet er utilstrækkeligt, har Tyrkiet ladet forstå. Oprettelsen af seks nye flygtningelejre i Tyrkiet og et samarbejde om screening af asyl-søgere er blevet diskuteret i Bruxelles, og ifølge tyske medier skal EU forpligte sig til at tage imod op til 500.000 flygtninge fra Tyrkiet. Aftalen forventes desuden at indebære fælles kystpatruljer i Det Ægæiske Hav med støtte fra det europæiske grænseagentur Frontex.

Til gengæld håber Tyrkiet at sætte nyt liv i forhandlingerne om optagelse i EU, som blev indledt i 2005. Forhandlingerne har stået i stampe siden 2010, og af de 35 kapitler, forhandlingerne gælder, er kun de 14 blevet åbnet, og kun et enkelt er færdigbehandlet. Et andet tyrkisk krav er en lempelse af visumreglerne.

”Flygtningekrisen har fuldstændig ændret forholdet mellem EU og Tyrkiet. For eksempel vil EU blive nødt til at nedtone sin kritik af Erdogans stadig mere autoritære styre, herunder indgrebet i pressefriheden. Menneskerettigheder vejer ikke så tungt som forsøget på at standse det flygtningekaos, der truer Europa,” siger Hans-Åke Persson.

Den tyrkiske præsident håber stadig at vinde parlamentsvalget den 1. november, men Erdogans islamistisk-konservative parti, AKP's, forspring bliver mere og mere snævert, og i håb om at sikre sig øget vælgeropbakning har Erdogan lagt dialogen med det kurdiske mindretal på is. De tyrkiske angreb på Islamisk Stat sigter i lige så høj grad på at ramme det kurdiske arbejderparti PKK, som både Tyrkiet og EU betegner som en terrorgruppe.

”Erdogan skal ikke regne med, at EU vil se mildere på denne strategi. Her trækkes en rød streg. Den økonomiske støtte og en accelerering af optagelsesforhandlingerne er derimod krav, som EU uden større risiko kan gå ind på,” siger Hans-Åke Persson.

EU er heller ikke meget for Tyrkiets krav om europæisk støtte til en bufferzone mellem Tyrkiet og Syrien med forbud mod militære operationer, blandt andet i luften. Et krav, som Rusland er stærkt imod og som indebærer en overtrædelse af Syriens suverænitet. Men spørgsmålet er ikke tabu.

”Den Europæiske Union er villig til at tage alle spørgsmål op med Tyrkiet, herunder en eventuel bufferzone i Syrien,” har EU-Kommissionens formand, Donald Tusk, tidligere udtalt.