Vendepunktet i flygtningekrisen kommer måske i dag. Det er det signal, EU’s topledere har forsøgt at udsende op til topmødet mellem de europæiske stats- og regeringschefer og den tyrkiske premierminister i Bruxelles. Ahmet Davugolu har nøglen til den koordinerede europæiske løsning på flygtningekrisen, som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, håber at komme igennem med.
Planen hviler på den handlingsplan fra november mellem EU og Tyrkiet, som går ud på at få Tyrkiet til at bremse flygtningestrømmen til Grækenland. Samtidig skal Tyrkiet tage de flygtninge tilbage fra Grækenland, som ikke har brug for beskyttelse.
Og det er netop på dette punkt, EU-lederne ser grund til en ”forsigtig optimisme”, som EU-Kommissionens formand skriver i sit brev til de 28 EU-ledere inden dagens møde.
Tyrkiet er villig til at tage alle de flygtninge tilbage, som fiskes op i Tyrkiets eget terrotorialfarvand, har EU-Kommissionens formand, Donald Tusk, meddelt efter et møde med den tyrkiske regeringsleder i torsdags.
Og kommissær for migration og indre anliggende, Dimitris Avramopoulos, har peget på, at Tyrkiet i de seneste dage har taget omkring 300 illegale migranter tilbage fra Grækenland. Samtidig har Tyrkiet indgået aftaler med 14 lande om at tage deres statsborgere tilbage fra Tyrkiet, når de pågribes i Tyrkiet uden ret til asyl.
”Tyrkiet er villig til at imødekomme EU’s krav på betingelse af, at EU klart tilkendegiver, at man vil hjælpe Tyrkiet med at bære byrden,” kommenterer Saime Ozcurumez, lektor i politisk videnskab ved Bilkent Universitetet i Tyrkiet.
”Det, Tyrkiet oplever, er varig indvandring af foreløbig 2,5 millioner mennesker med pres på boliger, men også på uddannelse og sundhed. Vi skal oprette skolepladser til 300.000 af de 600.000 flygtningebørn mellem fem og 17 år, som ikke går i skole. Og vi må også tænke på, hvordan lokalbefolkningen over længere sigt til reagere på denne massive indvandring,” siger Saime Ozcurumez.
EU har netop udløst de første udbetalinger af de i alt tre milliarder euro, 22 milliarder kroner, som blev lovet i handlingsplanen i november.
Alligevel hænger skyerne truende lavt over Bruxelles i dag. Ved at overtage Tyrkiets største dagblad to dage før topmødet og nedkæmpe demonstranter med tåregas har præsident Recep Tayyip Erdogan klart vist, at EU’s bøn om hjælp stiller ham i en stærk position, hvor han ikke behøver at lytte til formaninger om menneskerettigheder.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ser med bekymring på overtagelsen.
”Det er dybt bekymrende, at Tyrkiet går tilbage fra den relativt tolerante linje, de har haft omkring ytrings- og pressefrihed. At de nu overtager en regeringskritisk avis svarer til, at vi i Danmark havde overtaget dagbladet Arbejderen og fået dem til at rose regeringen,” siger Kristian Jensen ifølge Ritzau.
Også EU har officielt protesteret mod den statslige overtagelse af den regeringskritiske avis Zaman, hvilket kan skærpe de diplomatiske forviklinger.
Og desuden er det langtfra sikkert, at EU kan opfylde løftet om at aflaste Tyrkiet og Grækenland ved at fordele i første omgang 160.000 flygtninge mellem sig. Netop derfor fortsætter de 28 europæiske stats- og regeringschefer deres diskussioner sidst på dagen.
Først derefter har Angela Merkel et fingerpeg om, hvorvidt hun kan formilde vælgerne i Baden-Würtemberg og tre andre delstater, som går til valg næste søndag.