Tyrkiets tålmodighed med EU har længe været på randen til at slippe helt op. Regeringen i Ankara mener, at EU sylter optagelsesforhandlingerne, og gentagne gange har premierminister Recep Tayyip Erdogan antydet, at Tyrkiet har andre alternativer til EU-medlemskabet.
Men for nylig blødte både Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, op på det anspændte forhold omkring Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger ved at erklære deres støtte til, at flere låste kapitler kan genåbnes.
LÆS OGSÅ: Tyrkiet og det europæiske værdifællesskab
Tidligere har Frankrig været imod Tyrkiets optagelse i EU, og selvom Merkel fortsat taler om at tildele Tyrkiet en særlig status og ikke fuldt medlemskab, er der tale om nye toner fra europæisk side.
Jeg tror vi har langvarige forhandlinger foran os. Til trods for min skepsis har jeg accepteret fortsættelsen af medlemsforhandlingerne, siger Angela Merkel.
Den bemærkning tolker Erdogan som et positivt skridt, som kan føre noget konkret med sig, mens Irland har formandskabet for EU i dette halvår.
I forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab skal 35 såkaldte kapitler forhandles. 13 af dem har været til forhandling, men kun et enkelt kapitel er færdigforhandlet.
EUs skepsis over for Tyrkiet er blandt andet forbundet med emnet menneskerettigheder.
I oktober 2012 offentliggjorde EU-Kommissionen en rapport, der i stærke vendinger kritiserede en række rettighedsovergreb fra de tyrkiske myndigheders side.
EU taler især om kurdernes rettigheder. I januar blev 13 aktivister fængslet, og journalister, der enten skriver om eller er med til at fremme kurdernes rettigheder, møder ofte en hård behandling, inklusive fængsling, fra myndighedernes side.
Ifølge Human Rights Watch er Tyrkiets fængsling af aktivister og journalister en grov krænkelse af ytringsfriheden. Hertil kommer Tyrkiets definition af terrorvirksomhed, som er problematisk for EU, som beskylder Tyrkiet for at bruge en meget løs definition af terror til at slå ned på aktivister og grupper, man ikke bryder sig om.
På samme måde blokerer Tyrkiet jævnligt for en række hjemmesider på internettet. Disse hjemmesider opfattes af regeringen som værende for kritiske, men slutresultatet er, at fri adgang til viden og ytringsfriheden igen indskrænkes. I december 2012 forlangte man fra EUs side en omgående ophævelse af al internetblokering fra Tyrkiets side.
Det tyrkiske retssystem kritiseres også for at vende det blinde øje til overgreb i forbindelse med sager mod sikkerhedsfolk eller soldater, der beskyldes for tortur eller vold.
I disse sager hober et højt antal af klager over intimidering og trusler sig op, og EU forlanger, at Tyrkiets retssystem adresserer denne problemstilling og finder midler til at bekæmpe disse metoder.