Det var i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelser om ejendomsretten, da den tyrkiske stat i 1997 overtog ejerskabet af en over hundrede år gammel bygning, der i årtier fungerede som børnehjem, fra den græsk-ortodokse kirke i Tyrkiet. Derfor skal Tyrkiet overdrage den i dag tomme bygning til kirken, lyder det i en kendelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som også har besluttet at tildele Tyrkiet en bøde på knap 50.000 kroner, samtidig med at landet skal betale sagsomkostninger på godt 150.000 kroner.
Den tyrkiske regering er ikke overrasket over dommen:
"Denne afgørelse havde vi forventet. Nu har vi det bare nedfældet på sort og hvidt," siger Egemen Bagis, Tyrkiets minister for EU-affærer, ifølge dagbladet Sabah.
Allerede i 2008 fik Tyrkiet en dom mod sig i sagen, og dengang overlod domstolen det til parterne at finde en passende erstatningsstørrelse. Da det mislykkedes, har domstolen afsagt ny dom i sagen.
Ifølge Bagis ligger den tyrkiske regering i forhandlinger med det græsk-ortodokse patriarkat om at omdanne den nu faldefærdige træbygning til et internationalt miljøforskningscenter.
Menneskerettighedsdomstolen underkendte samtidig med sin afgørelse et krav fra kirken om en erstatning på over 500 millioner kroner for driftstab og nedslidning af bygningen gennem de 46 år, den har stået tom.
Den tre etager høje bygning på Store Ø ud for Istanbuls kyst blev oprindeligt opført af franskmænd som et hotel i slutningen af 1800-tallet. Men på grund af manglende driftstilladelser fra den osmanniske sultan blev godset få år senere overdraget til den græsk-ortodokse menighed og omdannet til et børnehjem for Tyrkiets græske mindretal. Men siden de tyrkiske myndigheder lukkede bygningen i 1964 med henvisning til brandfare, har den stået tom og er sygnet hen.
Kristne og jødiske mindretal i Tyrkiet blev mest synligt fra 1940'erne og frem til 1970'erne forfulgt og deres ejendomme og virksomheder beslaglagt af myndighederne i bestræbelserne på at koncentrere landets formue på tyrkisk-muslimske hænder. Antallet af græsk-ortodokse statsborgere i Tyrkiet styrtdykkede i løbet af den kolde krig. I dag udgør menigheden blot få tusinde personer.
EU har stillet som krav, at man i Ankara viser sin forpligtelse til at sikre religionsfriheden, hvis landet skal blive medlem af EU. Det er fortsat den tyrkiske regerings ønske, at landet skal blive medlem af unionen, men hos nogle af EU-landenes regeringer er der skepsis over det scenarium. En skepsis, der nogle steder er taget til i kølvandet på den seneste tids tegn på en nyorientering af tyrkisk udenrigspolitik i retning af at vende sig mod øst og søge nye alliancer i Mellemøsten.