Tyrkiet skruer op for vreden mod USA

USA er på kollisionskurs med Tyrkiet, efter at en vigtig kongreskomité har godkendt en resolution om det armenske folkedrab. Begge landes regeringer forudser, at resolutionen vil gøre skade på såvel det amerikansk-tyrkiske forhold som på Tyrkiets igangværende forsøg på at normalisere relationerne til Armenien

Tyrkiet vender den kolde skulder til USA, efter at den vigtige udenrigspolitiske komité i Repræsentanternes Hus sent torsdag vedtog en kontroversiel resolution, der karakteriserer det daværende Osmanniske Riges nedslagtning af op mod 1,5 millioner armeniere i 1915-1923 som et "folkedrab".

Samarbejdet med den loyale og nære allierede Tyrkiet er afgørende for USA?s aktioner i Irak, Afghanistan og Mellemøsten, og resolutionen sætter derfor præsident Barack Obama, der forgæves forsøgte at overtale komiteen til at droppe afstemningen, i en diplomatisk kattepine.

Begge landes regeringer forudser, at resolutionen vil gøre skade på såvel det amerikansk-tyrkiske forhold som på Tyrkiets igangværende forsøg på at normalisere relationerne til Armenien. Det tyrkiske parlament havde forud for afstemningen sendt en delegation til Washington for at forsøge at overtale komitemedlemmer til at nedstemme resolutionen, og allerede torsdag reagerede Ankara på resultatet ved at kalde sin ambassadør i USA hjem til "konsultationer".

– Jeg tror, at regeringen er i færd med at overveje andre handlinger, siger Murat Mercan, der er formand for det tyrkiske parlaments udenrigspolitiske komité, til avisen Washington Post.

De fleste historikere er enige i, at hundredtusinder af armeniere blev nedslagt fra 1915 til 1923. Men de tyrkiske myndigheder nægter pure, at der var tale om folkedrab under kampene i Det Osmanniske Rige, der i 1923 blev erstattet med Tyrkiet, og fastholder, at de faldne var ofre for borgerkrig, og at armeniere også begik massakrer på tyrkere.

Allerede få minutter efter afstemningen i torsdags udsendte Ankara en erklæring, der fordømmer "denne resolution, som beskylder den tyrkiske nation for en forbrydelse, den ikke har begået".

Efter at et snævert 23-22-flertal i den udenrigspolitiske komité nu har godkendt resolutionen, kan den sendes til afstemning i det samlede Repræsentanternes Hus, hvor udsigterne til en vedtagelse er usikre. Komiteen godkendte i 2007 en lignende resolution, men blev presset af præsident George W. Bush til at undlade at sende den til afstemning i Repræsentanternes Hus, hvilket kunne have ansporet Ankara til at afskære USA fra brug af en vigtig tyrkisk militærbase.

Medlemmer af komiteen var ifølge amerikanske medier splittede mellem den "moralske forpligtelse" til at fordømme et af de mørkeste kapitler i det 20. århundredes historie og ønsket om at bevare et godt forhold til Tyrkiet, der har sendt tropper til USA's mission i Afghanistan og støttet amerikanske operationer i Irak.

– Vi befinder os i det 21. århundrede. Vi har tropper i felten. Vi risikerer at miste en operationsbase i Tyrkiet, konstaterer det republikanske kongresmedlem Dan Burton i Washington Post.

Den udenrigspolitiske komites resolution opfordrer præsident Obama til at bruge den officielle armenske mindedag den 24. april til at "karakterisere den systematiske og forsætlige udslettelse af 1,5 millioner armeniere som folkedrab".

I fjor brød præsident Obama et valgkampsløfte, da han undlod at bruge mindedagen til at blive den første amerikanske præsident siden Ronald Reagan i 1984 til at betegne den godt 90 år gamle massakre som "folkedrab".

Modsat flere andre vestlige lande – herunder Frankrig, Polen og Canada – anerkender Danmark ikke drabene på armenierne som "folkedrab".

nyholm@kristeligt-dagblad.dk