Den tyrkiske regering ønsker mere militær indflydelse i Nato som betingelse for at deltage i alliancens storstilede plan om et missilforsvarssystem, der skal skyde fjendtlige missiler ned fra luften og således eliminere truslen fra lande som Iran og Syrien. Men Tyrkiet, der har særdeles gode forbindelser til begge lande, tager sig dyrt betalt for at stemme ja til missilforsvaret ved Nato-topmødet i morgen og lørdag i Lissabon og for at lægge jord til radaranlæg og missilramper. Beslutningen kræver enstemmighed blandt alle 28 medlemslande. Men Tyrkiets islamisk-konservative premierminister, Recep Tayyip Erdogan, ønsker operationel kontrol med et kommende missilforsvar fra Nato's eksisterende baser ved kystbyen Izmir:
"Hvis dette vedrører vores territorium, bør vi bestemt have kommandoen. Det kan slet ikke komme på tale, at vi skulle acceptere, at et andet land har kommandoen. Og i aftalen må der ikke nævnes nogen lande," sagde Erdogan ifølge nyhedsbureauet DHA i mandags.
Sidstnævnte krav om ikke at anføre specifikke lande, særligt Iran, som sikkerhedstrusler i slutdokumentet for aftalen har den tyrkiske regering fået accept for i Nato-kredsen, herunder fra generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
"Realiteten er, at over 30 lande i verden enten er i besiddelse af eller arbejder på at opbygge den fornødne missilteknologi til at ramme mål i Europa og i det atlantiske område. Derfor er der ingen grund til nævne navne", sagde Fogh Rasmussen allerede i sidste uge ifølge CNN's tyrkiske søsterkanal.
Dette punkt har indtil nu været af største betydning for Tyrkiets position i sagen, fordi landet gennem de seneste år har opbygget et tæt samarbejde med Iran, der forsyner Tyrkiet med en tredjedel af sin energi og er en tæt allieret i kampen mod væbnede kurdiske oprørere. På den anden side er Iran den hyppigst anførte grund fra den amerikanske regerings side til overhovedet at bygge et missilforsvar.
Alle øjne hviler derfor på den tyrkiske regering frem til topmødet, og kommentatorer er ikke i tvivl om, hvor afgørende regeringens beslutning bliver i spørgsmålet om, hvorvidt Nato's eneste muslimske medlemsland vil bidrage til et kommende missilforsvarssystem.
"På mange måder bliver Nato-topmødet i Lissabon et lige så afgørende vendepunkt for Tyrkiet som beslutningen om at sende tyrkiske soldater til Korea i 1950," skriver Murat Yetkin, politisk redaktør for den tyrkiske avis Radikal.
Tyrkisk deltagelse i Korea-krigen på amerikansk side banede vejen for landets Nato-medlemskab i 1952.
Presset på Tyrkiets beslutning vokser i øjeblikket ikke mindst i kraft af de seneste års debat om, hvorvidt den tyrkiske regering er på vej væk fra den vestlige indflydelsessfære og i stigende grad ser i østlig retning. De afbrudte forbindelser til Israel samt en lang række handelsaftaler, strategiske partnerskaber og militære bånd indgået med blandt andet Iran, Syrien og Kina har forstærket denne debat.
Nyhedsbureauet Reuters definerer i en analyse Tyrkiets valg i weekenden som en prøve: "Lissabon-topmødet vil blive en test for Tyrkiets modsatrettede troskabsløfter og vil tvinge landet til at tilfredsstille allierede i Vesten uden at støde sine nye partnere mod øst fra sig."
Men selvom Tyrkiet har fået indrømmelser i forhandlingerne om missilskjoldet de seneste uger, er det langtfra sikkert, at der ikke vil opstå krisestemning, når de 28 stats- og regeringschefer mødes i Portugals hovedstad i morgen. Ved det ansete tidsskrift Foreign Policy er man ikke sikker på, at Tyrkiets nye krav om operationel kontrol er ligeså spiseligt som kravet om at udelade Iran fra slutdokumentet:
"At Tyrkiet skulle have Nato-kommandoen over missilforsvaret er afgjort en 'deal-breaker', ikke mindst på grund af spørgsmålstegnene ved den tyrkiske regerings politiske pålidelighed. Det nye krav vil uden tvivl vække vrede hos Obama- regeringen - der så frem til et festligt Nato-topmøde - og den har i forvejen en kort lunte over for Tyrkiet. Regeringen har tilsyneladende mytologiseret det før-demokratiske Tyrkiet, hvor militæret styrede landet og adlød USA's ønsker," skriver Foreign Policy.