Reaktionerne er voldsomme i Tyrkiet, efter at det franske Senat i mandags endeligt vedtog loven, der forbyder at benægte det tyrkiske folkemord på armenierne i 1915.
LÆS OGSÅ: Frankrig vedtager omstridt lov om folkedrab
Skam over Frankrig, skriver en enig tyrkisk presse, mens regeringsleder Recep Tayyip Erdogan kalder loven for diskriminerende og racistisk.
En massakre mod ytringsfriheden, sagde han i en tale i det tyrkiske parlament i går.
Tyrkiet nægter at tale om folkedrab i forbindelse med Det Osmanniske Riges massakre på det armenske mindretal under Første Verdenskrig og anerkender højst 500.000 dræbte, hvor historikerne sætter tallet til 1,5 millioner.
Tyrkiet havde allerede kaldt sin ambassadør i Frankrig hjem til midlertidige konsultationer efter førstebehandlingen af loven i december, aflyst alle planlagte møder om politiske og økonomiske spørgsmål og inddraget franske jagerflys tilladelser til at lande i Tyrkiet. Nu truer man med yderligere sanktioner, og den tyrkiske ambassadør i Paris præciserer, at dette kan indebære en afbrydelse af de diplomatiske forbindelser.
Når jeg taler om et brud, indebærer det, at jeg forlader landet definitivt, siger den tyrkiske ambassadør i Frankrig, Tahsin Burcuoglu.
Frankrigs udenrigsminister, Alain Juppé, forsøger at dæmpe gemytterne.
Jeg vil opfordre vore tyrkiske venner til at bevare hovedet koldt. Når denne lidt overdrevne bølge trækker sig tilbage, er jeg overbevist om, at vi kan genoprette vore konstruktive forbindelser med Ankara. Der er mange franske virksomheder i Tyrkiet. Vi har brug for Tyrkiet, og Tyrkiet har brug for os, og jeg tror, at realismen vil vinde over lidenskaben, siger Alain Juppé, der aldrig været tilhænger af loven, som han har kaldt uheldig.
Franske virksomheder er tidligere blevet ofre for den tyrkiske vrede. Det skete efter vedtagelsen af en lov i 2001, som anerkender massakrerne på armenierne som et folkedrab.
De franske virksomheder er vant til at være syndebuk for den tyrkiske vrede mod Frankrig, påpeger Dorothée Schmidt, leder af Tyrkiet-observatoriet ved Institut for Internationale Relationre, IFRI, i Paris.
Det franske våbensalg til Tyrkiet risikerer at lide under eventuelle sanktioner ligesom for eksempel energi- og transportsektoren. Men Frankrig er også den tredjestørste investor i Tyrkiet, og Tyrkiet har brug for investeringer for at holde sin økonomi kørende. Og de fran-ske virksomheder er i visse sektorer ikke til at komme uden om, siger Dorothée Schmidt.
Hun mener, at Tyrkiet måske har endnu mere at tabe på et diplomatisk brud end Frankrig.
Vi nærmer os 100-året for det armenske folkedrab, og Tyrkiet har ingen interesse i, at spørgsmålet bliver blæst op og kommer på dagsordenen i andre lande, ikke mindst i USA. Og Tyrkiet har heller ikke interesse i at blive diplomatisk isoleret i forhold til Vesten, siger hun,
Tyrkiet er medlem af Nato og forsøger som sådan at indtage rollen som nødvendig mellemled i Vestens forhold til Mellemøsten.
Det kan ikke lade sig gøre, hvis Tyrkiet gør sig uvenner med Europa, netop som landets indflydelse i den arabiske verden synes svækket, både i forhold til Syrien, Irak og Iran, siger Dorothée Schmidt.
Hun mener ikke, at striden med Frankrig vil påvirke Tyrkiets forhold til EU, hvor optagelsesforhandlingerne er på lavt blus.
Der er tilstrækkeligt mange andre knaster, som for eksempel Cypern og de elementære frihedsrettigheder, påpeger forskeren.
Præsident Nicolas Sarkozy har nu 14 dage til officielt at offentliggøre loven, og den tyrkiske regeringsleder har ladet antyde, at Tyrkiet kan droppe sanktionerne, hvis loven ikke offentliggøres.
Det er næppe sandsynligt, men derimod er det ikke umuligt, at den senere kan blive kendt forfatningsstridig af det franske Forfatningsråd, som har fået sagen forelagt.