Tyrkiet vil ikke længere være sig selv bekendt

Den tyrkiske regering vil undgå flere skandaler ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som i sagen om den myrdede armenske chefredaktør, Hrant Dink. Fremover vil Tyrkiet ikke indgive et forsvarsskrift i sager om brud på ytringsfriheden

Tyrkiet vil undgå flere skandalesager som den om den myrdede armenske chefredaktør Hrant Dink ved den europæiske menneskerettighedsdomstol.
Tyrkiet vil undgå flere skandalesager som den om den myrdede armenske chefredaktør Hrant Dink ved den europæiske menneskerettighedsdomstol. Foto: .

"Dink fornærmede tyrkisk identitet. Han anvendte hadefuld tale. Denne slags artikler provokerer befolkningen og udgør et delictum publicum (offentligt retsbrud, red.)".

Sådan lyder den tyrkiske regerings skriftlige selvforsvar ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod anklagen om, at de adskillige fængselsdomme, som den armenske chefredaktør, Hrant Dink, blev idømt i Tyrkiet for sine avisartikler og udtalelser i årene op til sin død i 2007, var et brud på ytringsfriheden.

Men efter massiv kritik fra brede kredse i samfundet den seneste måneds tid over regeringens forsvarsskrift vedtog regeringen i sidste uge ikke længere at indgive et formelt forsvarsskrift i sager, hvor Tyrkiet er anklaget for at knægte ytringsfriheden.

Det er især sammenligningen af Dinks artikler med en ledende tysk nynazists antisemitiske skrifter, som har bragt landets islamisk-orienterede regering i forlegenhed i offentligheden. Hrant Dinks mange klummer om kurdere og armeniere, to særdeles følsomme emner i Tyrkiet, kan ifølge udenrigsministeriets jurister med andre ord sidestilles med hate speech, eller hadefuld og stigmatiserende tale, mod tyrkere.

Men argumentationen bliver ikke bakket op af chefen selv. Udenrigsminister Ahmet Davutoglu fra det regerende AK-parti beklagede i sidste uge offentligt på vegne af regeringen og udtalte til tyrkiske nyhedsbureauer, at han "hverken som minister eller som intellektuel kan acceptere brud på ytringsfriheden".

Hans forklaring på ministeriets argumentationen i sagen var, at hans jurister udelukkende havde forholdt sig "teknisk" til sagen. Han udtalte ydermere, at det i disse sager piner ham ekstra meget at skulle skrive under på erstatningsdommene mod Tyrkiet, der ofte kommer fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, og som også ventes i denne sag:

"Det betyder nemlig, at man erkender sit lands forbrydelser og utilstrækkeligheder. Og det er altid staten, der betaler prisen for dårlig lovgivning", sagde Davutoglu ifølge dagbladet Sabah.

Og det har ministeren rigelig belæg for at sige. Ingen andre lande i verden har i menneskerettighedsdomstolens 51-årige historie modtaget flere domme end netop Tyrkiet. Det oplyste domstolens præsident, den franske anklager Jean Paul Costa, i forbindelse med institutionens 50-års jubilæum i Strasbourg sidste år.

Tyrkiet havde med 341 domme i 2009 vanen tro førertrøjen på i den lidet flatterende disciplin. Rusland og Rumænien indtog henholdsvis anden- og tredjepladsen samme år. I Hrant Dink-sagen forventes der en afgørelse på tirsdag.

Det var Dink selv, som inden sin død klagede over de tyrkiske myndigheder til domstolen i Strasbourg for at begrænse hans ytringsfrihed. Hans artikler og taler offentliggjort i sin tyrkisk-sprogede avis Agos, som Dink nåede at blive dømt for tre gange ved tyrkiske domstole, handlede blandt andet om det tabubelagte spørgsmål om det armenske folkemord, som i Tyrkiet er en strafbar betegnelse.

Ligesom hundredevis af andre skribenter og intellektuelle i landet blev Dink dømt efter den berygtede artikel 301 i den tyrkiske straffelov, der kriminaliserer "enhver fornærmelse af den tyrkiske identitet". Efter hans død har hans efterladte familie indgivet en separat klage til menneskerettighedsdomstolen over de tyrkiske myndigheders manglende beskyttelse af Dink. Også i denne sag lægger den tyrkiske regering sig fladt ned på maven.

Justitsminister Sadullah Ergin erkender over for nyhedskanalen NTV i sidste uge, at myndighederne har fejlet i at yde Dink den fornødne beskyttelse:

"Vi har mistet en statsborger, hvis hellige ret til selve livet vi ikke formåede at beskytte. Vi vil foreslå domstolen en erklæring, hvor vi foreslår en venskabelig løsning, der vil indebære tilkendegivelsen af, at ja, som stat levede vi på disse punkter altså ikke op til vores ansvar", siger justitsminister Ergin.

Regeringen har i årevis været under kritik for denne side af sagen. I løbet af de tre år, retssagen mod gerningsmændene har stået på i Tyrkiet, er der kommet den ene opsigtsvækkende afsløring efter den anden. Størst omtale har det fået, at tyrkisk politi, efterretningstjeneste og gendarmeri enten var indblandet i mordplanerne eller har forsøgt aktivt at dække over bagmændene.

Det er blandt andet slået klokkeklart fast, at politiets efterretningstjeneste i mere end et halvt år op til drabet fulgte gerningsmændene særdeles tæt og oven i købet havde en informant i bandens inderkreds.

Ifølge hidtil hemmeligholdte oplysninger, der blev lækket til pressen februar sidste år, var politiagenter i Istanbul sågar bogstaveligt talt i hælene på revolvermanden, der med fire skud affyret på klos hold tog livet af den 54-årige journalist midt på gaden i et af Istanbuls travle handelsdistrikter. Tre unge fyre, inklusive selve gerningsmanden, har siden februar 2007 siddet varetægtsfængslet, anklaget for at stå bag mordet. Ingen myndighedspersoner er endnu blevet tiltalt.

udland@k.dk