I Sultanahmet, Istanbuls gamle bydel, stavrer en tørklædeklædt kvinde af sted i hælene på sin mand. Hun bærer på en masse plastikposer med madvarer. Kvinden og manden taler ikke sammen. Ikke ude i offentligheden, i hvert fald.
Få kilometer derfra, i det topmoderne område Macka, deltager en gruppe unge, tyrkiske karrierekvinder i en fernisering. Designeren fra Mavi Jeans taler med redaktøren fra et fremtrædende modemagasin, mens kvindelige kunstnere beundrer hinandens tøj. Flere har kærester med, som de gerne kysser offentligt.
Midt i den kunstneriske seance står dagens hovedperson, den 52-årige fotograf Nazif Topcuoglu, som i særdeleshed har betragtet de tyrkiske kønsrollescenarier.
Han byder sine gæster på rød- og hvidvin og forklarer, hvorfor han for femte gang i træk har valgt at bruge piger i skoleuniformer som omdrejningspunkt i sine fotografier. Og hvorfor pigerne i denne ombæring blandt andet måler musklerne på en velvoksen bodybuilder
Billederne skal forstås som en skarp kommentar til det tyrkiske samfund, siger Nazif Topcuoglu. For det er stadig stadig yderst patriarkalsk. Ganske vist har diverse EU-reformer på overfladen strømlinet landet en smule i løbet af de seneste år, men grundlæggende er tyrkernes rødder stadig plantet i en meget gammeldags og konservativ jord, hvor religionen og militæret sætter dagsordenen.
– Jeg føler mig ikke særlig godt tilpas i det tyrkiske samfund. Det er så gennemsyret af konservative værdier, at ingen for alvor tør at tage chancer. Alle tænker kun på, hvordan de kan redde sig selv og bevare eller forbedre deres nuværende status, siger han.
Det er også derfor, at hans kunstudstilling sætter et sarkastisk fokus på skolepiger, der bygger rede og kigger på muskelmænd. Og som dermed fastholder sig selv i det gamle kønsrollemønster, hvor de stærke mænd bestemmer, og kvinderne holder hus.
– Alle i Tyrkiet tænker kun på ejendomshandel, sex og fodbold, tilføjer Nazif Topcuoglu
Han understreger, at det er samfundet, den er gal med og ikke som sådan kvinderne. Hele uddannelsesstrukturen fremelsker simpelthen de mandlige værdier, der både hos mænd og kvinder er dybt forankret.
– Mange steder i Tyrkiet bliver pigerne stadig ikke sendt i skole, selvom det egentlig er obligatorisk. Ofte vælger mødrene selv at holde pigerne hjemme, fordi de synes, det er sådan, det bør være i henhold til de gamle værdier. 30 procent af tyrkerne lever som bønder, og det smitter af på deres holdning til uddannelse, mener en frustreret Nazif Topcuoglu.
Fotografier af skolepiger, som med olme blikke spidder tyretes-tikler, hjælper Topcuoglu til at kanalisere nogle af sine aversioner ud. Men også kunsten har det svært i det tyrkiske.
– Der er ingen kulturel elite i Tyrkiet og dermed heller ingen til at gå forrest. De personer, som gør noget anderledes, bliver frosset ude. Systemet er meget hierarkisk, siger Nazif Topcuoglu.
Personligt oplever han det, når han leder efter modeller til sine billeder. Selvom Istanbul på mange måder er en moderne og sekulær storby, ønsker kun en brøkdel af befolkningen at skille sig ud fra mængden. Og derfor er det næsten umuligt for ham at finde piger, som vil fotograferes i en kunstnerisk sammenhæng.
– Ingen er vant til at tænke frit, Alle er meget autoritetstro. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har nogen politisk venstrefløj her i landet. Alle partier ligger til højre for midten. På samme tid bliver medierne ringere og ringere, siger kunstneren opgivende.
For ham at se er det største problem, at samtlige tyrkere inklusive politikere og regering er bange for at træde uden for det usynlige, men ganske nærværende normsæt, som præger landet. Selv de yngre generationer er nervøse for at tage teten af frygt for, hvad naboen skulle mene. Og der er også grunden til, at det gammeldags kvindesyn ikke, eller kun ganske langsomt, forandrer sig.
Mere end én gang har Nazif Topcuoglu derfor været emigreret til andre lande, og hans søn og ekskone bor stadig i Canada. Ellers bliver det ofte til visitter i forskellige europæiske lande, hvor han sælger størstedelen af sine værker.
Alligevel er vender han altid hjem igen for at være i nærheden af en af de kvinder, han holder af. Nemlig hans gamle mor.
Nazif Topcuoglu
Har en mastergrad i fotografi fra Chicago og en mastergrad i arkitektur fra METU i Ankara. Han har fotograferet så længe han kan huske. Tidligere lavede han mange reklameopgaver, men i dag bruger han næsten al sin tid på kunsten. Nazif Topcuoglu har boet i Canada, hvor hans søn også bor. Topcuoglus fotografier kan ses på hjemmesiden www.naziftopcuoglu.com.
