Tyrkiets præsident presset af omdiskuterede love

Abdullah Gül, der i dag besøger Danmark, er kommet i problemer

Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, kommer til Danmark i dag. –
Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, kommer til Danmark i dag. –. Foto: .

Det er en presset tyrkisk præsident, Abdullah Gül, som i dag kommer til Danmark på officielt besøg. Med tre stærkt omdiskuterede lovændringer på sit skrivebord har Gül således i den senere tid måtte se et svært valg i øjnene: At skrive under og følge premierminister Recep Tayyip Erdogan. Eller følge sin mere midtsøgende linje, gøre indvendinger og dermed risikere sin fremtid i tyrkisk politik.

Sådan lyder vurderingen fra Gareth Jenkins, som er Senior Fellow ved Silk Road Studies Program ved Johns Hopkins Universitet og bosiddende i Tyrkiet i knap 30 år.

Abdullah Gül er i en meget svær situation, fordi han er nødt til at tænke over to ting: Både hvad han gør nu, men han er også nødt til at se ud i fremtiden, siger Gareth Jenkins.

Abdullah Gül, som dannede regeringspartiet AKP sammen med Erdogan, bliver generelt set som et mere diplomatisk og liberalt modstykke til den mere slagkraftige premierminister Erdogan. Særligt i den senere tid med begivenheder som de store regeringskritiske demonstrationer, der bredte sig i Tyrkiet i sommer, har Abdullah Gül fremstået som den mere forsonende og liberale og har opfordret til demokratiske midler og forening.

LÆS OGSÅ: En præsident kommer til byen. Tyrkiets største skandale vokser stadig

Men den rolle er nu kommet på prøve, og dermed også Güls fremtid i politik, mener Gareth Jenkins og en række tyrkiske analytikere.

Da politi i december igangsatte en aktion mod korruption, som har presset premierminister Erdogan og flere af hans ministre, gik præsident Abdullah Gül ellers fri for anklager. Men regeringens håndtering af den politiske modvind har sat præsidenten på prøve, vurderer Gareth Jenkins. Til sommer udløber Güls præsidentperiode, og mange kommentatorer ser det som sandsynligt, at Erdogan vil gå efter at blive Güls efterfølger. Det vil betyde, at Gül til gengæld vil gå efter at overtage Erdogans post som premierminister, lyder den gængse opfattelse blandt politiske analytikere. Men det kræver en betydelig opbakning i partiet og befolkningen, og den opbakning er nu muligvis blevet sat over styr.

Regeringen og Erdogan har blankt afvist anklagerne om korruption og mener i stedet, at der ligger en konspiration bag, som forsøger at ramme regeringen med beskidte midler. Særligt har regeringen peget på den såkaldte Gülen-bevægelse, en religiøs bevægelse, som Erdogan mener står bag en kampagne mod regeringen.

Som reaktion på situationen har regeringen fremlagt tre lovforslag, som ifølge regeringen skal sikre privatlivet og forhindre, at en såkaldt parallel stat vil kunne infiltrere offentlige instanser og forsøge at presse en demokratisk valgt regering fra magten af bagveje.

Men lovændringerne har fået kraftig kritik både i Tyrkiet og udlandet, og det har sat præsident Abdullah Gül, der hidtil har fremstået som den mere moderate figur i toppen af tyrkisk politik, i den varme stol. For som det er for tyrkiske præsidenter, har det været op til Abdullah Gül at sætte den endelige underskrift på papirerne, som ville sætte de tre lovændringer i kraft.

Indtil den 18. februar var præsident Abdullah Gül håbet for alle folk, som bekymrer sig om deres lands status og prestige i det internationale samfund, skrev forfatter og kommentator Cengiz Candar for nylig med henvisning til den dag, Gül underskrev den første af de tre omdiskuterede lovændringer.

De tre lovændringer handler om den nationale efterretningstjeneste, om adgangen til indhold på internettet og statens adgang til information om borgernes handlinger på internettet, og om det øverste råd af dommere og offentlige anklager. Ændringerne har skabt stor debat og protester i Tyrkiet og har tilsammen fået kritik af både EU, OSCE og Human Rights Watch. Amnesty Internationals Tyrkiet-researcher Andrew Gardner kalder lovændringer et stort tilbageskridt.

De tre lovændringer illustrerer en situation, hvor regeringen er stigende intolerant over for afvigende holdninger, siger Andrew Gardner.

Så da lovændringerne landede på præsident Abdullah Güls skrivebord for at få den endelige underskrift, stillede det Gül i et dilemma, fortæller Gareth Jenkins: Han kunne forsøge at fastholde sin rolle som den liberale og demokratiske politiker, afvise lovforslagene og dermed lægge sig ud med partiet og Erdogan. Det ville stille Gül i en dårlig position i forhold til at overtage Erdogans post som premierminister. Eller han kunne skrive under og dermed gøre sig upopulær hos de liberale vælgere, som har set Gül som lettere at støtte end Erdogan.

Gül valgte en løsning midt imellem: Internetloven og loven om retsvæsenet har han allerede underskrevet, og i begge tilfælde har han udtrykt bekymring over visse dele af lovændringerne, men uden at sende dem tilbage til parlamentet. Og det stiller ham i dårligt lys hos de tyrkiske vælgere uanset deres politiske standpunkt, vurderer Gareth Jenkins.

Gül er kommet til at fremstå svag, og det kan skade ham både hos de liberale, som ville ønske at han havde modsat sig lovændringerne, men også hos regeringens vælgere.

Folk kan godt lide at se stærke politikere, også selvom de ikke synes om det, politikerne er stærke omkring. Det gælder også internt i AKP, siger Gareth Jenkins. Gül har nu både lidt nederlag over for de liberale tyrkere, som satte deres lid til ham frem for Erdogan, men også i sit eget parti, vurderer han.

Alt er ikke slut for ham endnu, vi får at se, hvad der sker ved lokalvalgene. Men han ser helt bestemt meget svagere ud, end han gjorde for et par uger siden, siger Gareth Jenkins.