Det mørke vand, der løber under Galata-broen i storbyen Istanbul, bliver en håndfuld fisk fattigere hvert minut i døgnet. For lystfiskerne er mange, selvom de ikke alle er her af lyst. Nærmest skulder mod skulder står de, mange af dem 12 timer om dagen, og fylder deres medbragte spande til randen med små fisk fra Det Gyldne Horn, som det smalle og knap så kendte stræde som Bosporusstrædet hedder.
Den 53-årige Fuat Dogulu forklarer, at han sælger så meget af sin fangst, han kan, til fiskehandlerne ovre på bredden og tager resten med hjem.
"De bliver helt sprøde og lækre på panden," smiler han.
Han hører til den del af Tyrkiets befolkning, der må tænke kreativt for at få mad på bordet hver aften. En arbejdsskade, der gjorde ham blind på det ene øje, tvang ham væk fra hans arbejde som glarmester, som han ellers elskede.
"Glas er det mest ærlige materiale i verden. Det lyver aldrig, for det er gennemsigtigt, og jeg kunne godt tænke mig at bo i et land, hvor staten heller aldrig lyver og er lige så gennemsigtig som glas," siger Fuat Dogulu.
Han er ikke i tvivl om, hvad han stemmer ved folkeafstemningen i september om en lang række ændringsforslag til den gældende forfatning.
"De reformer burde være gennemført for mange år siden. Uanset hvad folk siger om regeringen, så siger jeg ja tak til en ny forfatning," siger han og kaster igen loddet for enden af snøren ned i vandet.
For første gang i republikken Tyrkiets historie har befolkningen på over 70 millioner indbyggere mulighed for at sætte et fingeraftryk på landets forfatning. Den 12. september skal vælgerne stemme om, hvorvidt de godkender regeringens i alt 28 separate forslag til ændringer af den eksisterende forfatningstekst.
Den blev udarbejdet af generalerne efter et militærkup i 1980, det tredje i rækken på bare 20 år, og lægger betydelige begrænsninger på for eksempel ytrings- og forsamlingsfrihed og kaster militærapparatets skygge ned over det politiske liv. En skygge, hvis konturer stadig er synlige i dag, selvom et opgør med fortidens spøgelser og militærets dominans langsomt er under opsejling, blandt andet på initiativ fra regeringspartiet Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, der kom til magten i 2002. Derfor har det vakt megen opsigt, at datoen for folkeafstemningen – tilsyneladende ved et tilfælde – falder nøjagtigt på 30-årsdagen for 1980-kuppet. Meget passende for et opgør med forfatningen, mener reformtilhængerne.
Selvom snart sagt alle dele af samfundet er enige om, at den gældende forfatning er udemokratisk og utidssvarende, har den islamisk orienterede regering, baseret på AK-partiet, ikke alle reformkræfter bag sig. Tværtimod bliver den enkelte borgers indstilling til AK-par- tiet både som parti og som regering efter alt at dømme en vigtig faktor for, hvor krydset bliver sat til september.
Alle AK-partiets vælgere, der ved det seneste parlamentsvalg i 2007 udgjorde over 47 procent af vælgerkorpset, ventes at støtte forfatningsændringerne. Men regeringen har brug for et simpelt flertal og skal derfor hente reformtilhængere også fra andre partier. Men selv reformtilhængerne er splittede over, om de vil støtte forslagene. Det bliver yderligere næret af, at pakken er et rent AKP-produkt. Ingen af de tre oppositionspartier har støttet eller bidraget indholdsmæssigt til reformpakken under høringerne i parlamentet de seneste uger. Og det er et af de vigtigste argumenter for at forkaste ændringerne ved stemmeurnerne.
Det mener den 26-årige Ekin Karakaya, statskundskabsstuderende på sidste år ved Istanbul Universitet. Hun betegner den gældende forfatning som "forfærdelig og udemokratisk", men til september vil hun alligevel med sikkerhed stemme nej til ændringsforslagene.
"Regeringen har sat landet på den anden ende. Dens religiøse profil har skabt skel i samfundet og givet næring til intolerancen og delt landet. Der er for eksempel hele bydele, hvor folk med tørklæder ikke kan gå rundt frit, og tilsvarende bydele, hvor jeg ikke kan komme iført en top. Som kvinde kan jeg ikke stemme for AK-partiets forslag," siger Ekin Karakaya, selvom hun samtidig mener, at ændringsforslagene vil være gode for landet.
Men hun vil ikke styrke polariseringen af landet og peger som eksempel på regeringens konservativt-islamiske hensigter i regeringsforslaget fra 2005 om at forbyde utroskab. Et forslag, AK-partiet måtte trække tilbage efter massivt pres fra adskillige EU-lande.
Det er imidlertidig ikke et godt nok argument for at forkaste en reformpakke, der kan hjælpe til at gøre Tyrkiet mere demokratisk, mener den 45-årige læge og radiolog Tülay Öztürk, der arbejder på et statshospital og heller ikke altid føler sig enig med regeringen.
Men denne gang handler det om noget helt andet, som hun siger:
"Jeg forstår ikke, at man med kendskab til Tyrkiets fortid og ballade med militærdiktaturet kan forkaste en vigtigt forfatningsændring, bare fordi det er AK-partiets værk. Jeg støtter reformen fuldt og fast, fordi den repræsenterer forandring og viser, at Tyrkiet er klar til at begynde på en frisk. Ændringerne kunne da sagtens være mere ambitiøse, men de er helt klart en begyndelse," siger Tülay Öztürk.
Hun mener desuden, at det vil have en positiv effekt på udfaldet af folke- afstemningen, at den finder sted på 30-årsdagen for militærkuppet:
"Det er sikkert ikke alle, der sætter sig ned og læser alle ændringsforslagene igennem. Men jeg tror, at folk denne gang vil være mere bevidste om, hvorfor de stemmer. Alle ved, hvad der skete i 1980, og de vil være mere tilbøjelige til at deltage i opgøret med fortiden," siger hun.
Den 25-årige Mehmet Akin, der er medejer af en frisørsalon i hjertet af Istanbul, kunne også godt tænke sig et opgør med forfatningen, som han kalder for en spændetrøje. Men han stoler bare ikke på regeringen.
"Der har jo været nogle korruptionssager, og jeg synes heller ikke, de har gjort nok for almindelige mennesker de seneste syv år. De har kun gavnet deres egne. Jeg mistænker AK-partiet for at ville lave deres egen forfatning ud fra snævre partihensyn, ikke en forfatning for hele Tyrkiet," siger Mehmet Akin, der heller ikke er sikker på, hvordan forfatningsændringerne vil gavne ham i hans hverdag.
"Jeg kunne godt tænke mig en større grad af social sikring. Priserne stiger hele tiden, og folk er fattige," siger han og er forholdsvis sikker på, at han stemmer nej ved folkeafstemningen.
På Galata-broen hiver Fuat Dogulu snøren ind igen og spejder hurtigt ud over det mørke vand. Der var ikke bid denne gang. Men han smiler alligevel med sit ene gode øje og glæder sig til de nye tider.
"Jeg har tænkt mig at gøre min pligt og hjælpe med til forandring. Den forfatning, vi har nu, burde oprindeligt aldrig være blevet til noget. Men nu skrotter vi den", siger han og smiler igen.