Humøret var højt, og der blev klasket sejrshænder blandt medlemmerne af regeringspartiet, AK, i det tyrkiske parlament i går, da det lykkedes regeringen at få vedtaget flere vigtige ændringsforslag til landets forfatning, som sigter mod at gøre retssystemet mere uafhængigt.
Der var ellers blevet bidt negle til det sidste, da et andet forslag til en central forfatningsændring – at gøre det vanskeligere at forbyde politiske partier – tidligere på ugen var blevet nedstemt, blandt andet fordi flere af AK-partiets egne medlemmer stemte mod.
Efter sigende var det en gribende tale fra den tyrkiske premierminister, Tayyib Erdogan, på et gruppemøde i AK-partiet (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) forud for afstemningen i parlamentet, der gjorde udslaget. Erdogan mindede sine partifæller om de mange forhindringer, AK-partiet har måttet overvinde gennem sine syv et halvt år ved magten, og han fik ifølge den tyrkiske avis Todays Zaman tårerne frem i øjenkrogene hos nogle af parlamentsmedlemmerne, da han opfordrede dem til at stemme for reformforslagene og skabe historie i Tyrkiet. Samtlige AK-medlemmer stemte bagefter for ændringsforslagene.
– Det tegner godt. Det vil i den grad gavne demokratiet i Tyrkiet, hvis reformerne kommer igennem, siger Mehmet Ümit Necef, lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet, som følger udviklingen i Tyrkiet intenst.
Regeringens ønske har været at reformere forfatningen på tre nøgleområder: den vil stække militærets magt, den vil gøre retsvæsenet mere uafhængigt, og den vil sætte en stopper for den udbredte praksis med at lukke politiske partier. Siden 1982 er 20 partier blevet lukket af domstolene.
Den sidste målsætning bliver dog som nævnt ikke til noget, efter at den paragraf, nummer otte, der skulle have ændret praksis på området, blev nedstemt i mandags.
Resten af ændringsforslagene har imidlertid fået det minimum på 330 stemmer i parlamentet, som hver enkelt paragraf skal have, før den samlede pakke kan sendes til folkeafstemning, og dermed er Tyrkiet et skridt videre mod at blive et reelt demokrati. Alt tyder således på, at reformerne bliver vedtaget ved folkeafstemningen, der foreløbig er planlagt til den 18. juli.
Modstanderne af reformforslagene hævder, at de kun er beregnet på at styrke AK-partiets politiske magt blandt andet ved at give præsidenten langt større beføjelser til at udpege de højest placerede dommere.
Efter Mehmet Ümit Necefs mening er risikoen dog til at overskue. Han minder om, at situationen i Tyrkiet i dag er så grotesk, at retsvæsenet lader især militærpersoner gå straffri, hvis dommerne skønner, at deres overgreb har været til fordel for den tyrkiske stat – derfor kan det kun blive bedre.
– Hvis præsidenten skulle finde på at misbruge sin magt, kan medlemmerne af det tyrkiske parlament i det mindste lade være med at stemme på ham, siger han.
Adjunkt Daniella Kuzmanovic, der forsker i tyrkisk politik ved Københavns Universitet, er enig med Mehmet Ümit Necef i, at der er brug for enhver tænkelig forbedring af den tyrkiske forfatning, og at de ændringsforslag, AK-partiet har undervejs, trækker i den rigtige retning.
– Selve reformpunkterne er gode nok. De vil gavne demokratiet, siger Daniella Kuzmanovic, som dog ser en stor svaghed ved den måde, forslagene er kommet til verden.
Hun kritiserer AK-regeringen for at have udtænkt forslagene alt for egenhændigt, inden for sine egne lukkede cirkler i stedet for at inddrage det tyrkiske samfund i en bred offentlig debat om forfatningen.
– Det ville have klædt regeringen at vise sit demokratiske sindelag ved at række armene ud og invitere civil-samfundet til en dialog om ændringerne. Det kunne have bidraget til den demokratisering af samfundet, som AK siger, at man ønsker sig, siger hun.