Alevier er muslimer, og deres religiøse behov er tilgodeset, når de har en moské til rådighed. Sådan lød argumentationen fra det tyrkiske parlaments formand, Cemil Çiçek, da han i den forløbne uge afviste en ansøgning om at etablere et bedehus til alevier i det tyrkiske parlament.
I sin skriftlige afvisning henviste Çiçek til en udtalelse fra Direktoratet for Religiøse Anliggender om, at alevisme er ikke en selvstændig religion, men en afart af islam, og at islams helligsteder er moskeer. Med andre ord: Alevier bør som andre muslimer stille sig tilfreds med en moské.
LÆS OGSÅ: Tyrkisk mindretal stoler ikke på regeringen
Afslaget fra parlamentsformanden kommer som svar på en ansøgning fra parlamentsmedlem Hüseyin Aygün fra det største oppositionsparti, det republikanske folkeparti (CHP). Aygün sendte ansøgningen til parlamentets menneskerettighedsudvalg i maj.
Hvis vi skal sikre lighed i forhold til religiøse rettigheder og tankefrihed, er det nødvendigt med et cem-hus, hvor alevier kan bede, sagde Aygün dengang og henviste til, at der siden 1989 har været en moské i parlamentet.
Dermed talte Aygün lige ind i en mangeårig konflikt mellem regeringen og det mindst syv millioner store mindretal af alevier. Tallet kendes ikke helt præcist, men fast ligger det, at der er tale om det største religiøse mindretal i landet, hvis man anerkender alevismen som religion. Alevismen kategoriseres af nogle forskere som en gren af shia-islam, af andre som en selvstændig religion, og i Tyrkiet er alevisme ikke anerkendt som selvstændig religion. Derfor har alevier ifølge tyrkisk lov ikke ret til økonomisk støtte til de såkaldte cem-huse, hvor de mødes til bøn en gang om ugen.
LÆS OGSÅ: Tyrkiets alevier udsat for trusler
I de senere år har alevi-organisationer stillet krav om, at cem-huse anerkendes som helligsteder på linje med moskèer, så de kan modtage statsstøtte. Regeringen har hidtil afvist det, men enkelte kommuner har støttet opførelse af cem-huse.
Parlamentsformand Çiçeks afvisning vil formodentlig bekræfte alevierne i, at de ikke er ligestillede borgere, ikke mindst fordi Çiçek tilhører regeringspartiet og er tidligere justitsminister. Det vurderer historiker fra Syddansk Universitet Deniz Serinci, der selv er alevi med kurdisk baggrund fra Tyrkiet.
Det vil formodentlig styrke aleviernes modsætningsforhold til regeringspartiet AK og bekræfte mange alevier i deres opfattelse af, at der kun er plads til sunni-islam i det officielle Tyrkiet, mens deres form for islam ikke er accepteret, siger Serinci, der er redaktør på den kurdiske hjemmeside jiyan.dk.
Han tilføjer, at mange alevier formodentlig vil se den aktuelle sag i sammenhæng med, at en domstol i Ankara i marts droppede en retssag mod mistænkte for en massakre på 33 alevier i byen Sivas i 1993 med den begrundelse, at sagen var forældet. I løbet af marts, april og maj i år er der i øvrigt flere steder i Tyrkiet blevet malet hadefulde ytringer på aleviers huse.
Rettelse: Der har tidligere fremgået af artiklen, at Sivas-massakren var i 1983. Det er rettet til 1993.