Valget af en ny patriark i den armensk-apostolske kirke i Tyrkiet – en af de vigtigste religiøse myndigheder uden for Armenien – har kastet kirken ud i et sandt stormvejr, der har ført til massiv splittelse inden for institutionens egne rækker.
Men i sidste uge fik tovtrækkerierne om, hvem der skal indtage embedet som armensk patriark for Konstantinopel efter den siddende, men stærkt demensramte Mesrop Mutafyan II, en hel ny dimension.
Den regeringsudpegede guvernør for Istanbul, Hüseyin Avni Mutlu, blandede sig i den i forvejen stærkt ophedede debat mellem den armenske menighed og kirkens ærkebiskop, Aram Atesyan. Ifølge en lov fra 1961 udarbejdet af det daværende militærdiktatur i Tyrkiet er Istanbuls guvernør bemyndiget til at udskrive patriarkvalget i den armenske kirke i Tyrkiet. Guvernør Mutlu brugte i sidste uge sin beføjelse til at nedlægge veto mod valget af en ny patriark. I stedet krævede han oprettelsen af et helt nyt kirkeembede, en vicepatriark, med henvisning til, at der ifølge kirkens egne regler ikke må vælges en afløser, mens den nuværende patriark stadig er i live.
Patriarkens dårlige helbredstilstand har længe været kendt og har i praksis gjort ham ude af stand til at varetage sit embede. Derfor overtog ærkebiskop Atesyan allerede i begyndelsen af sidste år reelt opgaverne fra Mesrop Mutafyan II, og siden har Atesyan udskudt valget af en ny patriark. Med guvernørens støtte henviser han til, at patriarken vælges for livstid, og at Mesrop Mutafyan II stadig er i live.
Det har imidlertid udløst en skarp reaktion mod kirkeledelsen fra tusindvis af armeniere i Tyrkiet, der ønsker valg til embedet udskrevet hurtigst muligt og beskylder ærkebiskoppen for magtfuldkommenhed og for at udøve politisk monopol. Efter et stigende pres fra menigheden valgte ærkebiskoppen i marts at starte forberedelserne til et folkeligt valg af ny patriark, sådan som det er traditionen i den armensk-apostolske kirke i Tyrkiet. En underskriftindsamling fra en initiativgruppe, der kalder sig "Vi ønsker at vælge vores egen patriark", har indtil videre samlet underskrifter fra over 5300 armeniere via internettet.
I erklæringen giver de udtryk for, at myndighederne har misbrugt deres beføjelser i sagen:
"Vi kan ikke acceptere, at en demokratisk og sekulær retsstat blander sig i et af det armenske samfund vigtigste rettigheder, at vælge sin patriark, og fjerner denne ret."
Gruppen arrangerede et pressemøde i Istanbul, dagen efter at guvernøren forbød valg til posten og i stedet krævede, at der skulle stemmes om en nyoprettet post som vicepatriark. På pressemødet protesterede initiativgruppens ledende medlemmer over indblandingen fra guvernørens side:
"Denne situation frarøver det armenske samfund sin flerhundredårige ret til at vælge sit eget åndelige overhoved," sagde den kendte tyrkisk-armenske forretningsmand Harut Özer.
Reaktionerne fra Tyrkiets islamisk-konservative regering har i denne sag været begrænset til kabinetminister og EU-chefforhandler Egemen Bagis' udtalelser, der ligeledes har mødt megen kritik.
Adspurgt af journalister om, hvorfor regeringen gennem sin embedsmand i form af guvernøren havde valgt at blande sig og tage part i det kirkelige opgør, svarede Bagis i november, at ærkebiskop Atesyan var "en god ven og den person, han stoler mest på" i spørgsmålet om forløbet omkring patriark Mutafyans sygdom.
Det udløste en skarp leder i den toneangivende avis Radikal, der kritiserede ministeren for kammerateri:
"Jeg ved ikke, om Bagis siden er blevet advaret af sine rådgivere, for han begik her en utrolig stor brøler. Det lyder nemlig, som om at man i et demokratisk og sekulært land nemt kan overlade et offentligt embede, der ellers bliver besat gennem afstemning, til sine venner," skrev lederskribenten.
Ifølge en af Tyrkiets bedst kendte armenske intellektuelle, debattøren og kommentatoren Markar Esayan skyldes det uskønne forløb fodfejl mere end onde hensigter fra det regerende parti, AKP's, side:
"Jeg kan ikke komme i tanke om et lignende tilfælde af indgreb i kirkelige forhold fra AKP's side. Man skal heller ikke lægge alt for meget i det rent politisk. Det her er et tilfælde af dårlig forvaltning. Det her er en ekstraordinær situation for os. Kirken mangler et overhoved. Man burde fra regeringens side have været langt mere varsom og omhyggelig. Det er mere amatørisme end en politisk motiveret og egennyttig handling. Man har udelukkende lyttet til hr. Atesyan i sagen, der som den eneste har et politisk motiv," siger Esayan.
Hverken Istanbuls guvernør eller den armenske ærkebiskop i Istanbul havde tid til at medvirke i denne artikel.