Pengene ruller allerede livligt gennem bevillingssystemerne i EU og dets medlemslande.
Henved to milliarder euro (omkring 15 milliarder kroner) er tæt på at være fordelt til det humanitære arbejde med syriske flygtninge i Tyrkiet. Og selvom landet nu er i undtagelsestilstand, får det ingen indflydelse på den økonomiske støtte, som Tyrkiet er blevet lovet til gengæld for at forhindre flere syrere og andre flygtninge og migranter i at rejse til EU via Grækenland.
”Uanset, hvad der er sket i Tyrkiet, bor der stadig tre millioner syriske flygtninge i landet, som har brug for vores hjælp. Undtagelsestilstanden gør blot støtten endnu mere påkrævet,” siger Kati Piri, hollandsk socialdemokrat og udenrigsudvalgets rapportør på Tyrkiet i Europa-Parlamentet.
Til gengæld anser hun det for ganske utænkeligt, at EU går videre med den del af aftalen, som går ud på at give tyrkiske turister og forretningsfolk fri indrejse i EU.
”Det er urealistisk, at Europa-Parlamentet vil give grønt lys for visumfrihed, som tingene står nu,” siger hun.
Drøftelserne om visumfrihed har været det mest kontroversielle punkt i forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet. Som forudsætning for at give fri indrejse har EU’s politikere krævet, at Tyrkiet skulle ophæve sine anti-terror- love, som med løs hånd har været brugt til at retsforfølge indbyggerne.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har til gengæld rådet EU til at blande sig uden om tyrkiske anliggender, hvis de ikke ville se millioner af flygtninge på europæisk grund.
Med den nuværende tyrkiske undtagelsestilstand er hele sagen om visumfrihed sparket grundigt til højre, er den udbredte vurdering blandt kendere af Tyrkiet og EU.
En af dem er Marc Pierini, Tyrkiet-ekspert ved den udenrigspolitiske tænketank Carnegie Europe.Han siger til den britiske avis The Guardian, at den centrale del af aftalen – penge til gengæld for at holde på flygtninge – er vigtigere for EU og Tyrkiet end afskaffelsen af visum.
”Det mest sandsynlige er, at EU og Tyrkiet vil fortsætte med at indføre den del af aftalen,” siger han.
Den store ubekendte er dog præsident Erdogan, som er blevet kolossalt styrket af det fejlslagne militærkup og med sin politiske lunefuldhed kan finde på at lade aftalen gå i vasken, mener Abdullah Simsek, postdoc ved Københavns Universitet med særlig viden om tyrkisk historie og samfundsforhold og undervejs med en bog om Erdogan og tyrkisk nationalisme.
”Erdogans støtte til flygtningeaftalen vil afhænge af, hvordan europæerne behandler ham. Han kan godt bruge pengene, men hvis de fordømmer ham for meget, kan han finde på at blive så sur, at han kaster det hele,” siger han.
Abdullah Simsek peger på, at Erdogan var interesseret i at skaffe visumfrihed for at gøre sig populær blandt tyrkerne, men at det ikke er nødvendigt nu:
”Han har fuld kontrol. Visumfriheden er ikke længere nødvendig på den indenrigspolitiske dagsorden.”