Tysk domstol giver muslimske lærere ret til at gå med hovedtørklæder

Tørklæder, kippaer og kors skal gøre elever mere tolerante, mener den tyske forfatningsdomstol

Tørklæde: Muslimske kvinder har den tyske domstols ord for, at de gerne må bære tørklæde under deres læregerning.
Tørklæde: Muslimske kvinder har den tyske domstols ord for, at de gerne må bære tørklæde under deres læregerning. . Foto: Brian Bergmann.

I Tyskland må kvindelige muslimske lærere fremover bære hovedtørklæder, når de underviser. Det er konsekvensen af en afgørelse, som Tysklands højeste domstol, forfatningsdomstolen, er kommet frem til.

Den konkrete sag drejer sig om to lærere i delstaten Nordrhein-Westfalen. Den ene af kvinderne blev fyret fra sit job, fordi hun gik med hovedtørklæde i skolen. Den anden kvinde fik en advarsel, fordi hun bar en hovedbeklædning, der lignede en baskerhue.

Nu har kvinderne fået medhold i, at de har ret til at gå med tørklæder og lignende hovedbeklædninger.

Ifølge dommen skal skolen være et rum, hvor elever trænes i at leve med samfundets religiøse mangfoldighed.

”Det er skolernes opgave at lære børnene at være tolerante over for andre religioner og ideologier. Dette ideal skal praktiseres i skolerne, og det gælder derfor både for hovedtørklæde, den jødiske kippa og nonnedragten og for symboler som kors, der bæres synligt for alle,” hedder det i dommen.

I øjeblikket er det forbudt for muslimske lærere at gå med hovedtørklæder i 8 ud af Tysklands 16 delstater. Det drejer sig blandt andet om delstaterne Bayern, Baden-Württemberg, Bremen og Berlin. Som følge af dommen er disse delstater nu nødt til at ændre deres lovgivning.

Den kendte jurist og journalist Heribert Prantl hilser dommen velkommen.

”Denne afgørelse er et signal imod religiøs diskriminering og er en opmuntring til muslimske kvinder om at optræde selvbevidst i det offentlige liv. Afgørelsen er også en bekendelse: Ja, Tyskland er et indvandrersamfund, og grundloven er også indvandrernes grundlov,” skriver han i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Ifølge dommerne har staten kun i ganske enkelte tilfælde ret til at forbyde lærerne at gå med muslimske tørklæder: Det drejer sig om tilfælde, hvor tørklæderne kan føre til en ”tilstrækkelig konkret fare for freden på skolerne eller statens neutralitet.”

Ifølge domstolen er det for eksempel ikke nok, hvis forældre protesterer mod, at en lærer bærer tørklæde. Kun på skoler i områder, hvor forældre og lærere er dybt splittede i religiøse spørgsmål, kan det efter dommernes mening være rigtigt at forbyde tørklæderne.

En af Tysklands størstemuslimske organisationer, Muslimernes Centralråd, glæder sig over dommen.

”Afgørelsen viser klart, at hovedtørklæder i sig selv ikke udgør nogen fare for freden på skolerne. Dommen er et skridt i den rigtige retning, fordi den tager højde for den virkelige verden, som de muslimske kvinder i Tyskland lever i,” siger Nurhan Soykan, der er generalsekretær i Muslimernes Centralråd.

Med dommen ændrer forfatningsdomstolen sin egen retspraksis. I 2003 vedtog domstolen nemlig, at delstaterne havde ret til at indføre generelle forbud mod muslimske tørklæder i skolerne.

”Nu har forfatningsdomstolen haft mod til at gøre det, den ikke turde i 2003, nemlig at ligestille religionerne. Samlivet med muslimer er, på trods af alle irritationer, blevet et lille stykke mere normalt. Omkring årtusindskiftet oplevede vi et anti-tørklædehysteri i Tyskland, men det har lagt sig. Dengang reagerede folk, som om tørklædet blev produceret af Osama bin Laden og var et symbol for æresdrab og tvangsægteskaber. Staten skal være religiøst neutral, og det er den fortsat efter denne dom, men det er ikke statens opgave at rive tørklæder og kippaer af lærernes hoveder eller flå kors af deres hals,” skriver Heribert Prantl i Süddeutsche Zeitung.