Tysk ja til forhandlinger om hjælp til grækerne er en fødselsdagsbuket med torne for Merkel

Emotionel debat i Forbundsdagen endte med et ja til at indlede forhandlinger med grækerne, men den tyske kanslers autoritet har fået ridser i lakken

Merkels autoritet har lidt et alvorligt knæk, da langt flere end ventet i hendes egen kristeligt demokratiske CDU/CSU-gruppe - 60 partifæller - stemte imod at give grækerne mere snor.
Merkels autoritet har lidt et alvorligt knæk, da langt flere end ventet i hendes egen kristeligt demokratiske CDU/CSU-gruppe - 60 partifæller - stemte imod at give grækerne mere snor. Foto: IPON-BONESS/SIPA.

Får det aldrig en ende? Man kan ikke fortænke nogle af de tyske parlamentsmedlemmer i det, hvis tanken strejfede dem, da de i går var hasteindkaldt midt i sommerferien for at stemme om, hvorvidt Tyskland skulle give grønt lys til forhandlinger med Grækenland om en tredje hjælpepakke til en værdi af 645 milliarder kroner.

Det var sjette gang siden 2010, at Forbundsdagen skulle tage stilling til at hjælpe de gældsplagede grækere, og ved den seneste afstemning i februar var der over 100 af de 631 parlamentsmedlemmer, der gav udtryk for, at nu var det allersidste gang, de sagde ja til at punge ud på de tyske skatteyderes vegne.

”Vi gør nu et sidste forsøg på at hjælpe grækerne. Det ville være enormt skødesløst, ja uansvarligt, hvis vi ikke prøvede at gå ad denne vej,” sagde forbundskansler Angela Merkel i sin tale i Forbundsdagen, hvor hun erkendte, at de seneste ugers krise næppe kunne have været mere dramatisk og nemt kunne være endt i et uoverskueligt kaos.

Efter en mere end tre timer lang og oppisket debat, hvor finansminister Wolfgang Schäuble blandt andet blev beskyldt for at ødelægge den europæiske idé med sin hårde sparekurs i eurogruppen, fik den tyske regering alligevel et sikkert grønt lys til forhandlingerne. Dem kan EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) efter gårs-dagens ligeledes lettiske og østrigske ja nu tage fat på med Grækenland.

Dermed fik Angela Merkel ikke blot en orange blomsterbuket i 61-årsfødselsdagsgave af Forbundsdagen, men også hevet en vigtig sejr i land. Men sejrens sødme har en besk bismag for CDU-formanden gennem 15 år.

Hendes autoritet har lidt et alvorligt knæk, da langt flere end ventet i hendes egen kristeligt demokratiske CDU/CSU-gruppe - 60 partifæller - stemte imod at give grækerne mere snor.

Fem kristelige demokrater stemte blankt ved afstemningen, hvor 439 af de 598 tilstedeværende forbundsdagsmedlemmer stemte ja.

Så sent som i februar var det ”kun” 29 af kanslerens partifæller, der stemte imod, og i går var det første gang nogensinde, at så mange af hendes egne har nægtet at følge den ellers uanfægtede partiformands kurs i parlamentet.

Det gavner hende næppe heller i den interne regeringsdyst med sin socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, at dennes SPD-gruppe stort set i samlet flok stemte for, dog med den opsigtsvækkende undtagelse, at SPD's tidligere kanslerkandidat og finansminister, Peer Steinbrück, stemte nej, fordi han mente, der var tale om en skrue uden ende.

Merkels store koalition sidder på et to tredjedeles flertal i Forbundsdagen, så sejren var reelt aldrig i fare, men tålmodigheden med Athen kan efterhånden ligge på et meget lille sted i Berlin.

Tabloidavisen Bild har i ugevis kørt en hårdtslående kampagne imod en ny hjælpepakke, som et lille flertal af tyskerne ifølge meningsmålinger da heller ikke mente, man skulle indlede forhandlinger om. CDU-politikeren Ralph Brinkhaus berettede i går fra talerstolen om en bølge af kritik og smædebreve, han og andre bliver mødt med i deres valgkredse for øjeblikket, mens andre ikke længere tror grækerne over en dørtærskel, når det gælder om at føre reformer ud i livet.

Den borgerlige avis Frankfurter Allgemeine Zeitung hæfter sig i en kommentar ved, at det godtnok var en voksende, men foreløbig ikke farlig gruppe, der modsatte sig kansleren i går:

”For i Forbundsdagen blev der ikke blot stemt om Grækenlands fremtid, men også om kanslerens og den store koalitions fremtid. Og hvem tør skyde den eneste person, som evner at rydde op i moradset?”.

Advarselslamperne må alligevel blinke hos Merkel. For afstemningen var kun det første skridt. Forbundsdagen skal også sige god for den endelige hjælpepakke, når den er forhandlet på plads, sandsynligvis i august. Så Merkels internt splittede regering og parti går en hed sommer i møde.