Sexovergreb, vold i flygtningelejre og islamistiske terrortrusler. Med over en million flygtninge alene i 2015 virker Tyskland til at være blevet et usikkert land med et komplet overbebyrdet politi.
Det billede afspejler bare ikke virkeligheden, mener Ulf Küch, leder af kriminalpolitiet i Braunschweig og ekspert inden for flygtningekriminalitet.
”Vi har modtaget en million mennesker i 2015, så selvfølgelig belaster det politiet, og selvfølgelig er der også kriminelle blandt dem,” siger Ulf Küch.
”Men det er et forsvindende fåtal af kriminelle blandt migranterne i Braunschweig, som volder store problemer. Med 1,0-1,5 procent ligger raten af kriminelle ikke mærkbart højere end i den tyske befolkning. Asylansøgere fra lande som Syrien, Afghanistan og Irak, som har udsigt til at kunne blive i Tyskland, er ligefrem underrepræsenteret i statistikkerne,” siger han og henviser til, at hans lokale tal bakkes op på landsplan af de kriminologiske institutter og Tysklands forbundskriminalpoliti.
Den 58-årige politikommissær er ikke kendt for blødsødenhed eller politisk korrekthed. Allerede i august 2015 - da flygtningetilstrømningen begyndte at øges kraftigt - grundlagde han trods kollegers hovedrysten Tysklands første ”særlige politienhed for bekæmpelse af kriminalitet blandt flygtninge”, den såkaldte SoKo Asyl med 16 fuldtidsarbejdende kriminalbetjente.
Det var forudseende. Selvom Braunschweig kun er knap så stor som Aarhus, kom der i 2015 cirka 40.000 flygtninge til byens modtagecentre. For de flestes vedkommende blev de kun i få uger, før de blev fordelt ud i landet. Men omkring 4000 asylansøgere har i et halvt års tid boet permanent på en kaserne i det ellers ganske normale villakvarter i bydelen Kralenriede.
Ifølge Ulf Küchs detaljerede registreringer har det entydigt fået kriminaliteten til at stige i bydelen. Men især efter den fatale nytårsnat i Köln blev han så træt af, at alt bliver malet enten sort eller hvidt i den tyske flygtningedebat, at han fremskyndte udgivelsen af sin bog ”SoKo Asyl - en efterforsknings-enhed viser overraskende sandheder om flygtningekriminaliteten”.
”Debatten er præget af dem, der råber højest, er imod alting og har radikale, ofte racistiske og faktaforladte holdninger,” siger Ulf Küch.
”Her bliver vi nødt til at lægge fakta på bordet, vise problemerne og sige: Javel, vi har den og den type kriminalitet begået af disse grupper eller individer. Og sådan har vi tænkt os at skride ind.”
Tallene i Ulf Küchs bog ser umiddelbart skræmmende ud. Hele 46 procent steg kriminaliteten med i 2015. Det tal fik hurtigt egne ben at gå på, fordi det fejlagtigt blev tolket som stigningen i kriminaliteten i hele Braunschweig. Det gjaldt imidlertid kun den lille bydel Kralenriede, som havde oplevet en stærk forøgelse af sit indbyggertal.
Langt hovedparten af de registrerede lovovertrædelser er her foregået internt blandt flygtninge. Samlet set er der tale om meget få alvorlige forbrydelser. Et eksempel er to flygtninge-interne voldtægter, der har udmøntet sig i lange fængselsstraffe. Langt de fleste lovovertrædelser handler om butikstyveri - cirka 60 procent - og personer, der pågribes i busser og tog uden gyldig billet, nemlig cirka 20 procent.
Samtidig er der sket en umiddelbart drastisk stigning i antallet af indbrud i bydelen. Men en stigning fra 10 til 15 indbrud lyder for det første procentuelt af meget, pointerer Ulf Küch. Og for det andet udgik disse indbrud fra målrettede bander, som det med en konsekvent strategi er lykkedes politiet at få has på.
Hovedproblemet forbliver den mere eller mindre organiserede kriminalitet af små grupper af vaneforbrydende migranter, det vil sige asylansøgere og udlændinge, der opholder sig på tålt ophold eller illegalt i Tyskland. I Braunschweigs tilfælde kommer de især fra Nordafrika, Georgien og til dels Balkan.
Netop her opfordrer Ulf Küch til ”realistiske løsninger i stedet for ondsindede eventyr om flygtningekriminalitet”:
”Det værste for kriminalitetsbekæmpelse er handling uden konsekvenser. Kredsen af vaneforbrydere skal tackles i samarbejde mellem politi og domstole, så lovene kan omsættes hurtigt og konsekvent. Den slags rygtes hurtigt,” siger Ulf Küch og henviser stolt til en af hovedkonklusionerne i bogen:
”Derfor har vi ikke oplevet en signifikant stigning i kriminaliteten i Braunschweig i 2015, selvom det blev spået, at byen ville drukne i kriminalitet.”
Som følge af åbenhed, hans bog og den konsekvente politiindsats er der i dag langt mindre modstand mod flygtninge i lokalbefolkningen, vurderer politikommissæren.
”Folk har forstået, at et forsvindende lille mindretal bringer alle migranter i miskredit. Og at vi har et grundlæggende problem med visse små grupper af især afviste asylansøgere. De kan ikke udvises, fordi der ikke findes nogen aftageaftaler med oprindelseslandene, og vi kan dårligt læsse dem af på de nordafrikanske strande. Her skal der mere kul på de diplomatiske forhandlinger, for de mennesker har i reglen overhovedet ingen grund til at søge asyl her i Europa,” siger Ulf Küch.
I sidste ende er Ulf Küch relativt optimistisk; ellers var han den forkerte mand til sit job, som han siger.
”Se på de familier, der kommer her. Selvfølgelig tror jeg på, at et rigt land som Tyskland med over 80 millioner borgere kan løfte denne opgave,” siger Ulf Küch med hævet røst.
”Jeg kan ikke holde ud at høre på mere jammer. Nu må vi stramme balderne og få bugt med de medfølgende problemer, som et fåtal af migranterne står for, og uden at gøre disse problemer ansvarlige for alverdens ulykker.”
