Tyskerne deler sig skarpere efter religiøse anskuelser, viser stor kirkeundersøgelse

Die Welt German language newspaper on a

Den tyske avis Die Welt har skrevet en lang artikel om en undersøgelse foretaget af Evangelische Kirche in Deutschland, som viser, at tyske protestanter er dybt polariserede. Die Welt forventer stigende mission fra kirkens side efter undersøgelsen. Foto: Roberto Herrett

Polariseringen af protestanter i Tyskland er blot endnu en grund til, at kirken kan gøre sig mere klar i mælet. For når det bliver en borgerlig selvfølgelig at tale åbent om ikke-tro, skulle det ikke være svært for kristne at sige, at de står for et helt andet syn

DEN TYSKE befolkning polariserer sig, når det gælder protestantisk kristentro, og den bløde midtergruppe af jule-kristne svinder.

Det viser en undersøgelse gennemført af Evangelische Kirche in Deutschland (EKD). Den har foretaget fem storstilede befolknings-undersøgelser siden 1972, hvor man begyndte at registrere mange udmeldinger. Nu foreligger resultaterne af den nyeste undersøgelse.

Siden den forrige i 2004 er gruppen af lunkne de, der i nogen grad føler sig forbundet med deres kirke svundet ind fra 36 til 25 procent. Til gengæld er antallet, der sætter kryds ved meget eller temmelig forbundet steget fra 38 til 43 procent.

Tilsvarende er stigningen i den anden ende: For 10 år siden mente 26 procent, at de var knap nok eller slet ikke forbundet med deres kirke. Det tal er nu hele 36 procent.

I en artikel om undersøgelsen skriver Die Welt, at man i denne situation må formode, kirken nu vil lægge sig i selen med mission, men det mener EKD selv ikke vil nytte. De udmeldte angiver nemlig grunde til deres farvel, som angiveligt gør enhver tilnærmelse forgæves. Flertallet af dem anfører nemlig, at kirken er dem ligegyldig, at man ikke behøver religion for at leve og, at kirken grundlæggende er utroværdig. Så skråsikre holdninger kan man næppe ændre på, lyder det resigneret fra EKD.

Havde oldkirken haft lige så let til modløshed, da den mødte opfattelsen af kristendommens budskab som dybt utroværdigt, var kirkehistorien blevet kort.

Nogle angiver mere lavpraktiske grunde til deres udtræden, som der kan gøres noget ved, hedder det. De har ærgret sig over holdninger hos biskop eller præst eller over kirkeskatten, men de grupper er langt mindre end den, som fremfører den klare, ideologiske afstandtagen til kristendommen. Ikke at tro er blevet en salonfæhig bekendelse, konstaterer Die Welt.

LÆS OGSÅ: Ærkebiskop forarger muslimer i Tyskland

ÅBENHED OVER FOR RELIGION grundlægges i barndommen, og derfor varsler det ikke godt for fremtiden, at kun 49 procent af den yngste gruppe adspurgte kirkemedlemmer, de 14-21-årige, kan fortælle, at de har modtaget en religiøs opdragelse. Set med danske øjne er det tal ellers svimlende højt. Faldhøjden er stor i det fordums frommere og mere dannede Tyskland. Det er Luthers fædreland, og det burde være opmuntrende for EKD, at 13 procent af samtlige adspurgte faktisk er så intensivt kirkelige, at de går i kirke mindst en gang om måneden, har kontakt til præsten, og tror på en Gud, der har åbenbaret sig i Jesus Kristus.

Analysen sonderer holdninger både i og uden for kirkens medlemsskare: Man har talt med 2000 medlemmer af den luthersk-evangeliske kirke, med 565, som var trådt ud, og endelig med 446, som aldrig har været kirkemedlemmer nogetsteds. Man spurgte således alle, hvad de regnede for temaer med religiøst perspektiv. Topscorerne var etik eller døden (begge 68 procent), dødshjælps-diskussionen (62 procent), menin gen med livet i bred forstand (58 procent), skyld (53 procent), fred og retfærdighed (51 procent) og naturen (40 procent). Die Welt gør sig munter over, at præster hellere taler om naturen end om skyld i deres prædikener.

EN KIRKERÅDSPRÆSIDENT, en biskop og andre protestantiske standspersoner knytter på EKDs hjemmeside kommentarer til undersøgelsen. I Tyskland tænker man gerne i sociologiske baner, således også gejstligheden, hvis analyser derfor vanskeligt lader sig referere her. De taler om funktionel differentiering, semantikker og diskurser, netværksanalytiske paradigmer og interaktionspraksis.

Die Welts kirkeredaktør, Matthias Kamann, skriver i sin mere jordnære kommentar til undersøgelsen, at dens resultater måske nok er nedslående, men de fritager i det mindste kirken for aktivistisk stress. Klarere end de forrige fire undersøgelser beviser denne, at man ikke længere behøver rende sig en staver i livet med reformprojekter, idéværksteder og strukturforandringer, skriver Kamann. Og man kan spare sig de listige kommunikationsstrategier, hvor man prøver at undgå at nævne Gud direkte, for i stedet at lokke folk ved forblommet drøftelse af sociale emner eller psykologi.

Kamann opfordrer til uforfærdet tydelighed:

Når de kristne nu indser formålsløsheden ved den slags udenomsværker og samtidig må indse, at ikke-tro nu er en fast bekendelse, vil de forhåbentlig bekynde at formulere deres egen bekendelse mere klart. Når det bliver til en borgerlig selvfølge at tale åbent om ikke-tro, skulle det ikke falde kristne svært at sige, at de står for et helt andet syn.