I morgen mindes tyskerne et af de mørkeste kapitler i landets historie: natten mellem den 9. og 10. november, natten mellem lørdag og søndag, er det 75 år siden, at novemberpogromen også kaldet krystalnatten fandt sted.
Under pogromen i november 1938 satte nazister flere end 1400 synagoger, jødiske bederum og forsamlingslokaler i brand. Tusindvis af jødiske butikker, boliger og kirkegårde blev ødelagte, og mindst 400 mennesker blev myrdet eller drevet til selvmord. Efter pogromen fandt yderligere den første massetransport af jøder cirka 30.000 mennesker sted til koncentrationslejrene. Målet med pogromen var at ødelægge al jødisk kultur og religion og fjerne jøderne fra det tyske samfund.
LÆS OGSÅ: Tysk reklame for "romantisk krystalnat" forarger bredt
Indtil for få år siden har tyskerne kaldt begivenhederne for krystalnatten, hvilket da også er den betegnelse, der har slået sig igennem i udlandet, for eksempel i Danmark. Men i dag betragtes det i Tyskland ikke længere som politisk korrekt at tale om krystalnatten, fordi ordet krystal vækker indtryk af, at kun materielle sager, for eksempel glasruder og lysekroner, blev ødelagt under pogromen. Især pårørende til ofre for pogromen har klaget over, at ordet bagatelliserer de menneskelige lidelser, der opstod i forbindelse med nazisternes overgreb på jøderne, og derfor foretrækker mange tyskere nu i stedet for at tale om novemberpogromen.
I morgen aften vil politikere holde taler landet over. For eksempel deltager forbundspræsident Joachim Gauck i en mindehøjtidelighed i Frankfurt ved floden Oder. Her vil folk samles med levende lys og gå i procession igennem byen til det sted, hvor der før novemberpogromen i 1938 lå en synagoge. Joachim Gauck holder tale i byens koncertsal, hvor det også er muligt at se en udstilling om nazisternes forbrydelser under Hitler. Utallige andre byer har ligesom Frankfurt planlagt processioner med levende lys.
I Tysklands hovedstad, Berlin, vil der blive opstillet levende lys flere steder i gaderne til minde om pogromnatten. Byen byder derudover på en mangfoldighed af arrangementer i forbindelse med 75-års-dagen. For eksempel laver Dokumentationscentret Topographie des Terrors en stor udstilling om begivenhederne den 9. og 10. november 1938. Berlins kommune har også offentliggjort undervisningsmateriale, som byens skoler bruger i historietimerne i ugerne op til mindedagen.
I det hele taget bliver dagen markeret overalt i Tyskland med mindekoncerter, udstillinger, skuespil og foredrag. Tysk tv vil i resten af november også sende flere udsendelser om novemberpogromen.
Indtil 1938 havde jøderne måttet lide under voksende diskrimination i Tyskland, men pogromen markerede overgangen til systematisk voldelig forfølgelse, som skulle ende i nazisternes massemord på seks millioner jøder.
Hitlers regering havde lige siden magtovertagelsen i 1933 arbejdet på at indskrænke tyske jøders rettigheder og friheder mere og mere, og da jøden Herschel Grynszpan myrdede en tysk diplomat i Frankrig, benyttede nazisterne mordet som anledning til at indlede novemberpogromen. Rent faktisk var diplomatmordet kun et påskud, som nazisterne havde ventet på, til at sætte en allerede længe planlagt forfølgelse i gang. Flere måneder før mordet var koncentrationslejrene Dachau, Buchenwald og Sachsenhausen nemlig blevet voldsomt udvidet, og lejrene havde fået ordre til at indstille sig på tusindvis af jødiske fanger.
Både den katolske kirke og de protestantiske kirker engagerer sig stærkt i mindehøjtidelighederne omkring 75-års-dagen. Især den store sammenslutning af protestantiske kirker, Tysklands Evangeliske Kirke, (også kaldet EKD), står for utallige arrangementer i november måned, hvilket blandt andet har historiske grunde: Det protestantiske Tyskland spillede nemlig en lidet flatterende rolle under nazismen, og derfor føler EKDs medlemskirker sig nu særligt forpligtede til at mindes ofrene for Hitlers racevanvid.
Allerede før Hitler kom til magten i 1933, havde ledende personligheder i den evangeliske kirke, der dengang hed Tyske Evangeliske Kirke, hyldet nazismen og offentligt støttet Hitlers udtalelser om, at jøderne udgjorde en fare for det tyske rige. Efter Hitlers magtovertagelse og i årene frem til krigen forsvarede førende biskopper og præster endda flere gange nazisternes overgreb på jøder.
Selvom novemberpogromen kostede mindst 400 jøder livet, hyldede for eksempel Thüringens biskop, Martin Sasse, pogromen som værende i overensstemmelse med Martin Luthers holdning til jøder.
Kirker landet over holder gudstjenester, andagter og mindehøjtideligheder lørdag og søndag, og mange sogne har også planlagt en række aktiviteter for ungdommen.
75-året for novemberpogromen er for den evangeliske ungdom en anledning til at føre en kampagne imod glemselen. Vi vil huske for på den måde at kunne sørge og mindes sammen med vores jødiske søskende. Men også for at kunne lære af minderne og for at kunne skærpe vores blik og erkende, hvad der sker omkring os her og nu. Vi skal være opmærksomme og engagere os imod diskrimination, imod overgreb og vold imod enkeltpersoner og menneskegrupper, både i ord og gerninger, skriver Simone Enthöfer, der er ungdomspræst for den evangeliske kirke i Rheinland, Westfalen og Lippe, på kirkens internetside.
I flere menigheder vil unge kristne opføre skuespil i dagene omkring årsdagen for novemberpogromen. For eksempel viser konfirmander i morgen i Paulus-kirken i Berlin et skuespil imod antisemitisme. På kirkens internetside står der:
Vi gerningsmændenes efterkommere vil stille os på de menneskers side, der undgik deres planlagte udryddelse: jøderne, Jesu trosfæller og også vores fædre og mødre i troen.
I mange byer er kirkerne gået sammen om at lave økumeniske mindegudstjenester, og for eksempel i Bad Neustadt an der Saale vil alle byens katolske og protestantiske kirkeklokker i morgen aften ringe i 10 minutter til minde om pogromens ofre.