”Danke Menschen in Deutschland.”
Hver gang en fotograf kommer forbi, spærrer den treårige pige fra Irak sine brune øjne op og viser stolt takke-skiltet til folk i Tyskland frem. Rundt om hende spiller større børn bold på gruset, hvor doneret tøj ligger i mudrede bunker, mens en palæstinensisk familie ligger i ly for støvregnen under et mobilt lægehus for tuberkuloseramte.
Men langt de fleste af de op mod 1000 mennesker, der igen i dag er forsamlet foran Berlins social- og sundhedsmyndigheder i bydelen Moabit, er mænd i alderen 20-40 år. De spiser bananer og vakuumpakkede sandwiches fra frivillige hjælpere, de taler i mobiltelefon - og de venter. Måske viser lystavlen i dag det nummer, som giver dem adgang til den grå betonbygnings 50 medarbejdere, der i ugevis har kæmpet i op til 12 timer om dagen mod et stadig større bjerg af asylansøgninger.
Menneskemængden er fra blandt andet Afghanistan, Albanien, Eritrea, Irak og Kosovo. Og Syrien. Mange har ikke lyst til at tale med pressen. Men blandt de villige, som er i stand til på engelsk at trænge igennem den babylonske forvirring, er de fleste unge syrere. Deres position i mængden er mærkbar - Tyskland har officielt aflyst Dublin-forordningen for syrere, hvormed de er sikre på at få behandlet deres asylsag her fremfor i henhold til EU's regler at skulle tilbage til det land, hvor de først satte deres fødder på EU-jord. I reglen med positivt udfald.
En 23-årig syrer, der kun vil afsløre sit fornavn, Rida, har ventet her i to dage. Efter flere måneder i Tyrkiet fik han for 500 euro - 3730 kroner - lavet et falsk ID og kom for tre uger siden således til Grækenland. Herfra gik det over Balkan, Ungarn og Østrig til Tyskland.
”Syrien er ødelagt, men Tyskland har en fremtid. Penge, arbejde, frihed,” siger han, før han afbrydes af kort tumult og et ryk i køen.
Hans nye ven, den 24-årige syrer Khalid, har været i den tyske hovedstad i en uge efter samme tur via Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Ungarn og Østrig. Siden ankomsten har han sovet i en skole og hver dag ventet forgæves på at blive registreret og få sine 147 euro - cirka 1000 kroner - i modtagelsespenge.
”Jeg kender ingen her, men Tyskland er et nemt land, tror jeg. Jeg vil gerne være i et fredeligt land langt væk fra Islamisk Stat. Måske kan jeg gøre mine studier færdig her og få et arbejde,” siger Khalid, der studerede geologi i Aleppo.
”Måske kommer noget af min familie også. Deutschland, sehr schön,” siger han på gebrokkent tysk. Med et grin viser han en oversættelses-app fra arabisk til tysk på sin smartphone.
I de seneste uger har Berlin hver eneste dag oplevet en tilstrømning på mellem 250 og 600 asylsøgere. Efter weekendens åbning af den ungarsk-østrigske grænse røg dette tal op over 1000.
Delstatsmyndighederne forventer, at byen fortsat vil modtage omkring 1000 flygtninge om dagen ”det næste stykke tid”, som overborgmester Michael Müller formulerede det i onsdags. Alene i mandags fyldtes en provisorisk teltlejr i berlinerforstaden Spandau med omkring 700 mennesker, mens lokale borgere holdt velkomstfest ved indgangen til kaserneområdet. I ugens løb er to hangarer i den tidligere Tempelhof-lufthavn fra Det Tredje Rige blevet omdannet til et modtagelsescenter med foreløbigt 1500 sovepladser.
”Vi er på kanten af vores kræfter,” fortæller de sociale myndigheders pressetalskvinde Silvia Kostner.
”Vi er begyndt også at registrere folk ude i de enkelte lejre, vi får et nyt registreringscenter i den tidligere forbundsbank og fordobler antallet af medarbejdere. Men om det rækker?”, spørger hun retorisk og kigger ud over menneskemængden foran social- og sundhedsmyndighedernes hovedkontor i Berlin-Moabit.
”Lige nu er her roligt, men når vi lukker om aftenen, bliver her ballade. Hvis tallet ryger yderligere i vejret, risikerer vi ikke bare mere uro her, men også at miste befolkningens opbakning,” frygter hun.
Som ”multikulti-by” med mange forskellige nationaliteter blandt indbyggerne er Berlin særligt attraktiv, mener talskvinden. Men hovedstaden udgør kun en mindre brik i det tyske asylspil, hvor flygtninge fordeles ud i de 16 delstater alt efter befolkningsgrundlag og skatteindtægt.
Den internationale opmærksomhed har den seneste uge forståeligt nok ligget i München, hvor flere end 25.000 flygtninge og migranter har været i transit og fået en forbilledlig modtagelse. Berlin er i Silvia Kostners øjne derimod et af de steder ”ude på lokalt niveau, hvor de langsigtede problemer for alvor starter”.
Denne del af billedet er efterhånden også trængt helt op i systemet. På den tyske forbundsregerings krisemøde natten til mandag gjorde forbundskansler Angela Merkel det klart, at weekendens beslutning om at optage menneskestrømmen fra Ungarn kun handler om en engangsforeteelse i en nødsituation. Og Tyskland lægger et stadigt mere massivt pres på de øvrige EU-lande for at tage deres del af byrden.
Desuden er det regeringens mål at erklære Kosovo, Albanien og Montenegro for sikre oprindelseslande, hvorved langt de fleste ankomne fra disse lande ikke vil have udsigt til asyl. Deres sager skal behandles centralt, så de, der ikke opnår asyl, nemmere kan udvises. Om det kan håndhæves i praksis er dog usikkert. Ifølge Silvia Kostner er ansøgernes pas og papirer mistænkeligt ofte forsvundet, sagerne trækker i langdrag, og forbundsmyndigheden for migration og flygtninge er ligeledes overbebyrdet med konstant nye sager.
Et yderligere tiltag for at dæmpe tilstrømningen er i stor udstrækning at erstatte de kontante ydelser til asylsøgere med materielle goder som tøj og mad. Men det vil ifølge kritikere drukne i bureaukrati, og med ydelser på maksimalt 2600 kroner om måneden kan pengene næppe heller forklare, at Tyskland p.t. er verdens mest eftertragtede land for migranter.
”Vi må bare alle sammen tage fat nu og rydde konkrete forhindringer af vejen for at hjælpe de folk, der kommer til os - og for at sikre et fredeligt samliv i vores land,” sagde Angela Merkel i onsdags under finanslovsdebatten i Forbundsdagen.
Efter en tøvende start har den kristeligt-demokratiske forbundskansler efterhånden fundet de store ord frem i den aktuelle situation, der som ”langtidsopgave” kræver en ”national kraftanstrengelse”.
”Vi kan klare det,” har Angela Merkel betonet og også udtrykt sin glæde over, at ”Tyskland er blevet et land, som mange uden for Tyskland forbinder med håb.”
I disse dage kan de tyske medier næsten heller ikke begribe forbundsrepublikkens nye image og status. På forsiden kniber ugeavisen Die Zeit sig selv i armen med overskriften ”Det er faktisk os, de mener”.
Samme sted mindes om, at tyskerne nok integrerede de 12 millioner fordrevne fra de tabte områder i øst efter Anden Verdenskrig og flygtningestrømmene ved østblokkens sammenbrud. Men den nuværende udfordring, der importerer nye konflikter i kraft af for eksempel ”medbragt antisemitisme, patriarkat og homofobi”, vil ”forandre Tyskland mere gennemgribende end genforeningen”.
På den korte bane har spidserne i den tyske forbundsregering afsat ca. 45 milliarder kroner - både til 150.000 nye vinterduelige sengepladser i modtagelsescentre og til at hjælpe kommunerne med opgaven. Her er fordelingskampen allerede startet, men de tyske aviser og magasiner kredser især om det langsigtede perspektiv med integrationsindsatsen.
”Flere penge er ikke en vision i sig selv,” kommenterede dagbladet Süddeutsche Zeitung regeringens pengestrøm.
”Der mangler en omfattende agenda for spørgsmålet om, hvordan Tyskland vil udnytte de chancer, der er forbundet med hver enkelt flygtning - det handler om kvalifikation fra dag et.”
Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung har regnet sig frem til, at hver eneste flygtning i snit koster Tyskland omkring 100.000 kroner om året. Alligevel lyder konklusionen, at landet har brug for udlændingene, både for arbejdsmarkedets og den aldrende befolkningsstrukturs skyld.
”Historisk betragtet har indvandrere altid beriget deres samfund: De bidrager med innovation, dynamik og økonomisk succes,” skriver avisen og beklager sig over, at Tyskland groft sagt deler de tilrejsende i to grupper: de ”rigtige” borgerkrigsflygtninge, der helst ses som socialstatsklienter, og illegale økonomiske migranter, som skal udvises hurtigst muligt. Vi burde i stedet se alle som potentielle ressourcer, lyder konklusionen.
”Tyskland bør tage imod sine flygtninge med åbne arme: Det gavner os alle.”
Forbundsregeringen vil da også gøre det lettere for asylsøgere og migranter på tålt ophold at udføre korttids- og vikararbejde. Der er afsat puljer til at få folk ind på det hungrende tyske arbejdsmarked, og der arbejdes på at gøre det nemmere at få opholdstilladelse i kraft af fast job i Tyskland. Alt i alt tegner det til at være første skridt på vejen mod en indvandringslov, hvor efterspørgslen på det tyske arbejdsmarked bliver mere styrende for optaget.
I køen i Berlin er det kun få af de overvejende unge mænd, der har en plan for deres fremtid i Tyskland. ”Leve i fred, måske arbejde,” lyder det typiske svar. For den 24-årige Khalid fra Syrien gør udsigten til kontante ydelser ”en stor forskel”.
”Jeg har brug for dem og for et fast sted at overnatte. Men jeg tror ikke, at der kommer så mange til Tyskland på grund af de her penge. De kommer, fordi her er godt at være,” siger Khalid.
Der bliver atter en skubben i køen, men frustrationerne forbliver afdæmpede.
”Jeg tror, Tyskland gør sit bedste, men der kommer nok bare for mange lige nu. Mange med dårlige erfaringer. Og så kan der godt blive ballade”, siger den unge mand fra Aleppo.