Tysklands fremtid. Veluddannede indvandrere er nødvendige

En vellykket indvandrerpolitik er nødvendig, hvis Tyskland skal bevare deres velfærd

Spanske Eduardo Jimenez, der studerede til bygningsingeniør, har som mange andre sydeuropæere søgt mod nord for at få et job. Nu arbejder han i køkkenet på en restaurant i Keitum på den tyske ø Sild.
Spanske Eduardo Jimenez, der studerede til bygningsingeniør, har som mange andre sydeuropæere søgt mod nord for at få et job. Nu arbejder han i køkkenet på en restaurant i Keitum på den tyske ø Sild. Foto: Carsten Rehder/dpa/Scanpix.

”Tyskland er et indvandringsland!”.

Det slår den socialdemokratiske politiker Thomas Oppermann fast i et forslag, han har udarbejdet til ændring af Tysklands indvandrerlov.

Tyskerne føder færre børn, og ifølge Thomas Oppermann er den største fare for den tyske økonomi, at samfundet ældes, og at landet derfor med tiden vil mangle veluddannet og højtkvalificeret arbejdskraft.

Ifølge prognoser vil Tyskland have næsten syv millioner færre mennesker i den arbejdsaktive alder i 2025 end på nuværende tidspunkt.

Derfor skal landets indvandrerpolitik ifølge socialdemokratiets mening ændres radikalt. Partiet foreslår et punktsystem i stil med det, som Canada har, og det er tanken, at Tyskland fremover skal udvælge sine indvandrere efter bestemte kriterier. For eksempel skal der tages hensyn til indvandrernes alder- jo yngre, desto bedre - om de er veluddannede, og om de arbejder i en branche, hvor tyske arbejdsgivere har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft.

Forslaget har sat en voldsom debat i gang i regeringspartnerne CDU og CSU. Mens langt størstedelen af politikerne i Den Konservative Kristeligt Sociale Union CSU afviser tankerne kategorisk, er meningerne delte i søsterpartiet, Den Kristeligt Demokratisk Union CDU.

Fremtrædende CDU-folk som partigruppeformand Volker Kauder og indenrigsminister Thomas de Maiziére afviser en lempelse af reglerne for indvandring. Til gengæld ser CDU's generalsekretær Peter Tauber og en række yngre partimedlemmer positivt på socialdemokraternes forslag.

Emine Demirbüken-Wegner, der sidder i CDU's partiledelse, mener ligefrem, at socialdemokraternes forslag ikke er vidtgående nok.

”Tyskland har ikke alene brug for akademikere, men også for mennesker med lave eller slet ingen uddannelser, der for eksempel kan arbejde som pleje- eller rengøringspersonale, som håndværkere eller i industrien,” siger hun til avisen Berliner Zeitung.

Faktisk har realiteterne for længst overhalet den aktuelle debat. Tyskland er allerede et indvandringsland - endda et af de mest populære. Ifølge de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, modtager Tyskland næst efter USA det højeste antal indvandrere om året. Dermed har landet overhalet klassiske indvandrerlande som Canada og Australien.

I 2012 kom cirka 400.000 indvandrere til Tyskland, og i 2013 var der tale om 429.000 personer. De fleste indvandrere kommer fra andre europæiske lande, og i de seneste år er især mange indvandrere fra de kriseramte EU-lande i Sydeuropa flyttet til Tyskland.

Eksperter er enige om, at sydeuropæerne er en berigelse for det tyske samfund, fordi de er højt uddannede og let finder arbejde, men det er uvist, om denne tilgang af ny arbejdskraft vil vare ved. Især hvis de sydeuropæiske lande får rettet op på deres økonomi, frygter mange tyske finanseksperter, at de unge sydeuropæere holder op med at rejse til Tyskland.

Derfor støtter personer som Holger Steltzner, finansekspert og en af de fire udgivere bag avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, socialdemokraternes planer om at føre en målrettet indvandrerpolitik.

”I øjeblikket lader vi tilfældet bestemme, hvem der kommer til os, uden hensyn til hvilken uddannelse de har, eller hvorfra i verden de kommer. Hvis Tyskland fortsat skal være en socialstation, der modtager de svageste indvandrere, bliver landet fattigt. Det hurtigt aldrende Tyskland er afhængigt af tilgangen af unge og højtkvalificerede mennesker, hvis landet skal gøre sig håb om at bevare den levestandard, som vi har nu. I lande som Schweiz og Canada har politikerne for længst forstået, at man er nødt til at konkurrere om de bedste unge, og derfor udvælger disse lande deres indvandrere efter kvalifikationer og behov,” skriver Holger Steltzner i Frankfurter Allgemeine Zeitung.