Hovedtørklæder er i dag bandlyst i offentlige institutioner i Tyrkiet, men det kommer måske til at ændre sig, efter at den tyrkiske regering har meddelt, at den vil ophæve det nuværende forbud. Reaktionerne på forslaget, der går direkte ind i den følsomme diskussion om religionens rolle i det offentlige tyrkiske rum, spænder foreløbig fra forsigtig afventen til glæde.
Det er premierminister Recep Tayyip Erdogan fra det islamisk baserede parti AKP, der under fremlægggelsen i mandags af en såkaldt demokratiseringspakke, der skal fremme demokrati og ligestilling har bekendtgjort, at regeringen ønsker at fjerne forbuddet, så tyrkiske kvinder fremover må bære muslimsk hovedtørklæde i offentlige stillinger.
LÆS OGSÅ: Erdogan lancerer demokratiseringspakke
Disse restriktioner krænker retten til at arbejde, til religion og til tankefrihed og er diskriminerende, sagde Erdogan under fremlæggelsen og betegnede initiativet som historisk.
Det nye tiltag vil gøre det muligt for kvinder, der bærer hovedtørklæde, at arbejde inden for den offentlige sektor, som ellers har været lukket land for dem. Det vil dog fortsat ikke være tilladt at bære hovedtørklæde for offentligt ansatte inden for militæret, politiet og retsvæsenet.
Zozan Özgökce er grundlægger af den tyrkiske kvindeorganisation Vakad, som arbejder for at fremme kvinders rettigheder og driver mere end 50 krisecentre over hele Tyrkiet. Afskaffelsen af hovedtørklædeforbuddet er et positivt skridt for kvinders position i det offentlige liv, mener hun.
Mange kvinder har hidtil været holdt fra uddannelse og fra at finde job inden for en række områder, siger Zozan Özgökce.
LÆS OGSÅ: Den tyrkiske tumult er tegn på demokratisk vokseværk
Det her vil betyde, at andelen af kvinder på arbejdsmarkedet og på universiteterne vil stige. Det er et godt og vigtigt skridt for tyrkiske kvinders ligestilling, siger hun.
I årtier har hovedtørklædet været et følsomt emne i Tyrkiet, hvor de såkaldte kemalister tilhængere af det moderne Tyrkiets grundlægger Mustafa Kemal Atatürk har set hovedtørklædet som et politisk symbol. I februar 2008 vedtog parlamentet med Erdogan i spidsen en lov, der igen gav kvinder ret til at bruge tørklæder på universiteterne. Men i juni samme år underkendte den tyrkiske forfatningsdomstol loven, da den mente, at den var i strid med den tyrkiske forfatning. Om det samme kan ske med det nye forslag, vil først blive klart senere efter en vedtagelse i parlamentet.
Toppen i det største oppositionsparti CHP har indtil videre forholdt sig afventende i forhold til reformpakken. CHP bygger sin politik på Atatürks vision om en sekulær stat, hvor religion holdes ude af det offentlige rum. Kemalisterne, som igennem det moderne Tyrkiets historie har været tæt forbundet med det tyrkiske militær, har derfor været imod religiøse symboler som hovedtørklæder blandt offentligt ansatte.
Næstformand i CHP, Gürsel Tekin, har udtalt, at det eneste, han er helt tilfreds med ved reformpakken, er den del, som handler om at hæve straffen for såkaldt hadkriminalitet, fra et til tre år for at forebygge diskriminering på basis af religion, nationalitet og etnicitet. Der forventes at komme en mere omfattende erklæring fra CHPs formand, Kemal Kilicdaroglu, inden længe.
De politiske reaktioner på reformpakken har fokuseret på de aspekter, som er relateret til fredsprocessen mellem den tyrkiske stat og den kurdiske organisation PKK, som er på EUs, USAs og Tyrkiets terrorlister. PKK begyndte i maj at trække sine væbnede militser ud af Tyrkiet, og næste skridt i forhandlingerne er de politiske forhandlinger, som kurderne kræver skal forbedre vilkårene for den kurdiske minoritet i Tyrkiet. I reformpakken er blandt andet tiltag om at gøre undervisning på kurdisk lovlig i privatskoler, tillade at politiske kampagner kan være på andre sprog end tyrkisk samt en åbning for at sænke spærregrænsen ved parlamentsvalg fra de nuværende 10 procent.
Hvad angår de religiøse mindretal i Tyrkiet, har kristne og alevier foreløbigt reageret med skuffelse på reformpakken. Alevierne, som er landets største religiøse minoritet og en sidegren af islam, havde blandt andet håbet på reformer, som ville give officiel anerkendelse til alevismen som religion. Dermed ville aleviernes religiøse huse, cemevier, få statsstøtte på samme vis som moskéer i dag gør. Regeringen har som svar på kritikken erklæret, at en selvstændig reform med henblik på aleviernes rettigheder vil følge senere.