Undsluppen yazidi-kvinde: Vi beholdt livet, fordi IS skulle misbruge os

24-årige Khalfa Mado var sexslave for en mand fra Islamisk Stat i over et år. Nu lever hun i Tyskland med traumer og mareridt

Khalfa Mado, der her ses foran et yazidi-flag i det tyske asylcenter, hvor hun bor i dag, vil ikke have sit ansigt i avisen og er helt tildækket og sortklædt, fordi hun sørger over alle de familiemedlemmer, hvis skæbne hun fortsat mangler vished om. –
Khalfa Mado, der her ses foran et yazidi-flag i det tyske asylcenter, hvor hun bor i dag, vil ikke have sit ansigt i avisen og er helt tildækket og sortklædt, fordi hun sørger over alle de familiemedlemmer, hvis skæbne hun fortsat mangler vished om. – . Foto: Deniz Serinci.

En søndag eftermiddag sidder 24-årige Khalfa Mado på en blød sofa i et asylcenter i det nordlige Tyskland og kigger på sin femårige søns tegning. Den mørkhårede, ikke særligt høje kvinde med det alvorlige blik spørger sønnen, hvem manden på tegningen forestiller.

”Det er far,” svarer sønnen.

Khalfa Mado tager en dyb indånding og bliver stille i et par minutter.

”Islamisk Stat tog min mand. Jeg ved ikke, hvad der siden er sket med ham,” forklarer kvinden, der selv i et år og tre dage var fange hos Islamisk Stat i Irak og Syrien sammen med sine tre børn – to drenge på fem og et år og en datter på fire år.

Mareridtet begyndte i august 2014. IS havde længe truet den hjemmegående familiemors hjemby, Sinjar, i det nordlige Irak, fordi befolkningen der primært er yazidier. Yazidierne opfattes som vantro og djævletilbedere af IS, og bevægelsen har derfor systematisk fordrevet, myrdet og misbrugt trossamfundets medlemmer i det, FN i år har vurderet som et folkedrab.

De kurdiske styrker, peshmerga, trak sig ud af Sinjar den 3. august 2014, da de efter sigende ikke længere kunne holde stand mod IS. En forklaring, de færreste i Sinjar følte sig overbevist om. Indbyggerne følte sig tværtimod forrådt.

”Vi var nu forsvarsløse over for IS,” siger Khalfa Mado om timerne, da IS-krigerne indtog hendes landsby, Kocho, tæt på Sinjar.

”Mændene i Kocho blev samlet på den lokale skole, hvor de fik at vide, at de skulle konvertere til islam. I flere dage nægtede de. IS-terroristerne adskilte mændene, inklusive min mand, fra deres familier,” husker Khalfa Mado, nu da hun er i sikkerhed og modtager psykolog- behandling i Tyskland.

Dengang for to år siden blev den unge yazidi-kvinde, hendes børn og svigerinde som så mange kvinder og børn tvangstransporteret til den primært turkmenske by Tel Afar, 50 kilometer øst for Sinjar.

Mændene i Kocho fik skåret halsen over den 15. august. I alt mistede 82 yazidier livet ved massakren, som dagen efter blev fulgt op af endnu et blodbad, hvor yderligere 312 mænd blev henrettet på samme måde. Khalfa Mado ved ikke, om hendes mand overlevede:

”Jeg så ikke, hvad der skete. Jeg har dog efterfølgende fået at vide fra overlevende, at mændene blev halshugget, fordi de nægtede at blive muslimer.”

Men hun har ikke opgivet håbet. Når hun skal fortælle, hvem i hendes familie der stadig befinder sig i fangenskab hos IS, nævner hun sin mand, sine brødre, sin onkel og sine fætre.

Selv fik hun lov at leve. Men kun af én grund:

”Jeg og de øvrige kvinder beholdt livet, fordi IS skulle misbruge os,” fortæller hun.

”De sagde, at de havde ret til at voldtage mig. Der er ikke det, de ikke har gjort mod mig.”

Også børnene slap for at blive dræbt, fordi Islamisk Stat ville genopdrage dem til at blive jihadister.

I første omgang tilbragte den unge yazidi-kvinde og familien 15 dage i Tel Afar, hvor IS-krigerne delte kvinderne op i tre grupper: gift og har børn, gift og har ingen børn og single-piger.

”Jo smukkere og yngre man er, desto dyrere er man også,” fortæller Khalfa Mado, der selv blev placeret i kategorien ”gift og har børn”.

Nogle af kvinderne som hende selv blev givet væk som gaver. Nogle blev solgt til 6600 kroner stykket, andre fik numre, som så blev udtrukket ved et lotteri, og atter andre blev tvangsgift med IS-mænd ved gruppeceremonier. Efter den ydmygende procedure blev den dengang 22-årige mor, børnene og hendes svigerinde sendt til Raqqa i Syrien, der fungerer som hovedstad for islamisternes selvudråbte kalifat.

Voldtægterne fortsatte – både mod Khalfa Mado og andre yazidi-kvinder.

”Mange piger blev solgt utallige gange som sexslaver og derefter voldtaget. Flere mænd kom og forgreb sig på os, som de havde lyst,” fortæller Khalfa Mado, der efter seks dage i Raqqa blev givet væk til en IS-mand i byen al-Bab i Nordsyrien på grænsen til Tyrkiet.

”Mændene mente, de havde ret til at voldtage kvinderne,” siger hun og fortæller, at de militante henviste til koranverset 23, 5-6: ”’(Lykkelige er de troende), som vogter over deres køn; undtagen over for deres hustruer og slavinder, for da kan man ikke bebrejde dem noget.”

”Jeg har set alt det grimme med mine egne øjne. De krænkede min ære,” fortæller Khalfa Mado.

Inden voldtægterne blev kvinderne tvunget til at gå i bad for at se rene ud inden det tvungne samleje. Og når den dengang 22-årige kvinde prøvede at gøre modstand mod IS-manden, slog han hende. Derefter slog han hendes børn.

”Det var meget hårdt og gjorde ondt at se en anden mand slå mine børn, uden at jeg kunne gøre noget.”

Samtidig gik islamiseringen af yazidi-familien i gang. Khalfa Mado og hendes børn skulle lære Koranen og bede fem gange dagligt som muslimer.

Islam var nyt for dem. Selvom Khalfa Mado er født og opvokset i Irak, hvor over 90 procent af befolkningen bekender sig til islam, var hun som yazidi vant til troen på gud og Melek Ta’us, påfugleenglen, der er guds stedfortræder og dermed symbolet på alt det gode i verden. Yazidierne har ingen profeter. I Khalfas religion beder man to gange om dagen i retning mod solen, en gang ved solopgang og en gang ved solnedgang, fordi man tror på solen og ilden, fordi de giver lys og varme til verden.

I håbet om, at hun og børnene ville få en mere nådig behandling af IS, gik Khalfa Mado modvilligt med til at skifte religion og bad som en muslim i det år, hun var fanget – i hvert fald på overfladen:

”Jeg blev muslim, fordi jeg var nødt til det, efter alt det de gjorde mod os. Men inderst inde konverterede jeg aldrig, så nu er jeg ikke muslim.”

Og proformakonverteringen åbnede en vej ud af IS-fangenskabet. Hun fik lov til at gå ud iklædt den heldækkende burka, og man kunne ikke længere se på hende, at hun var yazidi. På den måde mødte hun en kurdisk muslimsk familie fra Aleppo.

Familien brød sig ikke om Islamisk Stats strikse tolkning af islam. Da IS slår hårdt ned på al opposition, holdt familien fra Aleppo lav profil med deres synspunkter i Raqqa. Men de fik ondt af Khalfa Mado, der ligesom familien taler kurdisk, og besluttede sig for at hjælpe hende.

”Familien kendte en mand, der var smugler og hjalp ya-zidier ud af IS, og familien hjalp mig med at komme i kontakt med ham,” fortæller hun.

Manden hjalp yazidier med at komme til Tyrkiet via det nordlige Syrien og derfra videre til de sikre dele af irakisk Kurdistan.

Smugleren havde arbejdet i Syrien i flere år og kendte derfor byerne rigtig godt. Khalfa Mado fandt en telefon hjemme hos IS-manden og ringede hemmeligt til smugleren, som så aftalte en flugtplan med hende.

En eftermiddag, mens hendes IS-gidseltager var ude for at ordne et ærinde, tog Khalfa Mado atter sin burka på. IS-manden låste altid døren, men hun havde i smug set, hvor han havde gemt en ekstra nøgle. Hun tog nøglen og åbnede døren:

”Og så stak vi af!”

Khalfa Mado, hendes tre børn og svigerinden blev samlet op af smugleren, kørte til Aleppo og derfra til den sikre by Duhok i irakisk Kurdistan, hvor hun i sommeren sidste år blev genforenet med familiemedlemmer, som nu var flygtninge i byen.

Hun kan ikke gå mere i detaljer med redningen, fordi hun ikke vil afsløre for meget om smugleren, der stadig befinder sig på IS-territorium.

Khalfa Mado kunne ikke vende tilbage til Sinjar, der dengang var styret af IS. Først i november 2015 lykkedes det kurdiske og yazidiske styrker at fordrive IS fra byen, som i dag ligger i ruiner med et bybillede præget af bombekratere og skudhuller, udbrændte militærkøretøjer og ubeboelige huse.

”Jeg vil ikke vende tilbage. De har ødelagt vores hjem, og der er intet tilbage,” siger Khalfa Mado i dag fra sit nye hjem i Tyskland.

Selvom hun nu bor cirka 4000 kilometer fra Sinjar, fylder traumer og mareridt stadig meget i den unge kvindes liv:

”Jeg kan ikke komme mig over det. Jeg går stadig rundt med frygt.”

Efter sommerens terrorangreb i Frankrig og det sydlige Tyskland vil hun ikke have sin nye hjembys navn i avisen, men hun står selv frem, fordi hun mener, at det er vigtigt, at verden kender til yazidiernes skæbne:

”Men jeg lever i evig uvished om, hvad der er sket med min mand og min familie.”

Yazidier, der er flygtet fra Islamisk Stats folkedrab på deres folk, går i eksilet jævnligt på gaden for at minde verden om, at islamisterne fortsat holder over 3000 yazidi-kvinder fanget. Det skete som her i Berlin i sidste måned på toårsdagen for IS’ indtog i Sinjar i det nordlige Irak. –
Yazidier, der er flygtet fra Islamisk Stats folkedrab på deres folk, går i eksilet jævnligt på gaden for at minde verden om, at islamisterne fortsat holder over 3000 yazidi-kvinder fanget. Det skete som her i Berlin i sidste måned på toårsdagen for IS’ indtog i Sinjar i det nordlige Irak. – Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Scanpix