Når jøder hver dag står og beder ved Grædemuren i Jerusalem, er det snarere en muslimsk helligdom, de beder ved, end en jødisk.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser en ny resolution vedtaget af FN’s kulturorganisation Unesco.
Her bliver de store jødiske helligdomme såsom Grædemuren og Tempelpladsen konsekvent omtalt med navne, der stammer fra en islamisk tradition. Ved siden af de islamiske navne er de jødiske navne skrevet i anførselstegn i resolutionen. Flere steder i teksten bliver der brugt vendinger som de ”såkaldte jødiske” helligdomme, og FN-organisationen beskylder samtidig Israel for at plante falske, jødiske gravsteder på pladsen.
Resolutionen er en generel kritik af den israelske besættelse af både Vestbredden, Gaza og Østjerusalem, men det er snarere ordvalget i teksten end den egentlige kritik, der har sat sindene i kog i Israel.
”FN er ved at omskrive en grundlæggende del af menneskets historie og har igen bevist, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor lavt organisationen vil synke,” lyder det i en udtalelse fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Tempelpladsen, som Grædemuren er ydermuren til, ligger på en plads, der er hellig for både muslimer og jøder. Det er her, al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen ligger, og det er her, at de to jødiske templer engang lå.
Muslimer og jøder deles i dag om den hellige plads, hvilket gør det til det mest højspændte sted i konflikten mellem Israel og palæstinensere. Så sent som i går kom det til voldelige sammenstød mellem muslimer og jøder på Tempelpladsen.
Det er syv muslimske lande, der står bag resolutionen. Den blev vedtaget i forrige uge af et flertal på 33 ud af de i alt 58 lande, der sidder i organisationens ledende råd. Danmark er ikke en del af rådet, men flere vestlige lande såsom Sverige, Frankrig og Spanien stemte ifølge avisen The Jerusalem Post for resolutionen.
Det er langtfra første gang, at Unesco får sat de israelske sind i kog. Ikke mindst vakte det israelsk vrede, da Palæstina i 2011 blev optaget som medlemsland.
”Der er en lang tradition for, at Unescos medlemslande har rejst kritik af Israel gennem organisationen,” siger Casper Andersen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.
Han forklarer, at det blandt andet hænger sammen med, at Unesco efter afkoloniseringen blev domineret af afrikanske lande, der har stået i spidsen for en udpræget kritik af det sydafrikanske apartheidstyre. På grund af den tætte alliance mellem Israel og Sydafrika begyndte der også at danne sig alliancer imod Israel inden for FN.
”Derudover har Unesco altid været mere politisk end andre FN-organer som for eksempel Verdenssundhedsorganisationen, WHO. De områder, den arbejder med såsom kultur og uddannelse, er nemme for medlemslandene at politisere. Det har gjort, at der længe har været tradition for, at Unesco har været talerør for udviklingslandene,” siger Casper Andersen.
Den nye resolution vækker dog ikke udelt begejstring hos Unescos generalsekretær, Irina Bokova, der er kandidat til posten som FN’s generalsekretær.
Hun har i en kommentar til resolutionen understreget, at Jerusalem er hellig for både jødedommen, kristendommen og islam.