Ungarerne føler sig fanget i en umulig kamp

Ungarn skal på den ene side tage sig af enorme mængder af flygtninge og på den anden side forsvare måden, landet gør det på. Det sker, samtidig med at EU er ude af stand til at finde en fælles løsning på problematikken. Et umuligt dilemma, mener ungarerne

Ungarsk politi evakuerede i tirsdags østbanegården i Budapest, Keleti, som var fyldt med migranter, der ville videre til Tyskland. Migranterne slog sig derefter ned foran banegården (billedet). I torsdags ophævede politiet bevogtningen, og migranterne strømmede atter ind på banegården. -
Ungarsk politi evakuerede i tirsdags østbanegården i Budapest, Keleti, som var fyldt med migranter, der ville videre til Tyskland. Migranterne slog sig derefter ned foran banegården (billedet). I torsdags ophævede politiet bevogtningen, og migranterne strømmede atter ind på banegården. - . Foto: Björn Kietzmann/Demotix/Scanpix.

Keleti pályaudvar, østbanegården i den ungarske hovedstad, Budapest, var i slutningen af 1800-tallet en arkitektonisk perle og en af de mest moderne banegårde i Europa. I dag, mange år senere, er Budapests smukke banegård igen centrum for europæernes interesse. Denne gang er det dog langtfra banegårdens smukke ydre, der fylder de europæiske mediers forsider. Det er derimod de store flygtningemasser, som dag efter dag fylder banegårdspladsen og selve banegården.

Flygtninge kommer her i hobetal for at forlade stedet hurtigst muligt igen, helst i retning af den østrigske hovedstad, Wien, eller Slovakiet, Tjekkiet og videre til Tyskland, men det er sjældent, det sker problemfrit. Det ungarske politi har ad flere omgange i denne uge lukket den belejrede banegård og omdirigeret togtrafikken til andre stationer i byen, men den slags mindre forhindringer er flygtninge vant til. Deres vej mod frihed har budt på lidt af hvert, så de, der er nået hertil, lader sig ikke afskrække af den slags, hvilket dramatiske tv-billeder af desperate flygtninge, der kaster sig på togskinner i stationsbyen Bicske, vidner om.

Ifølge de ungarske myndigheder er flere end 140.000 flygtninge ankommet til Ungarn i år, og flygtningestrømmen ser ikke ud til at aftage foreløbigt. De mange flygtninge skaber store problemer for det østeuropæiske EU-land.

Et af ungarernes problemer er et kæmpemæssigt grænsehegn langs hele den 175 kilometer lange serbisk-ungarske grænse.

Ungarn valgte at bygge hegnet i et forsøg på at dæmme op for illegal indvandring. Grænsen er nemlig også en EU-grænse, og Ungarn er forpligtet til at bevogte den i kraft af sit medlemskab af Schengen-samarbejdet. Hegnet blev vedtaget i det ungarske parlament i juli og færdigbygget på rekordtid sidste weekend, men allerede i de første timer af sin eksistens førte det til flere problemer, end det skulle løse. Hegnet er blevet voldsomt kritiseret af de andre EU-lande, og det viser sig ikke at kunne holde de store flygtningemasser tilbage, ligesom det er tvivlsomt, om det nogensinde kommer til det.

Problemerne omkring hegnet og hele flygtningesituationen bekymrer ungarerne, og regeringen overvejer blandt andet at sætte militæret ind ved grænsen til Serbien og gøre det strafbart at krydse grænsen illegalt.

”Det er et stort problem, når der hver dag ankommer 2000-3000 mennesker. Der findes ingen gode løsninger på situationen. Hegnet er ikke nogen løsning. Vi bliver nok nødt til at sætte militæret ind, hvis vi ønsker at kontrollere grænsen,” siger den universitetsstuderende István Prózsa fra Budapest.

István Prózsa læser statskundskab og er en såkaldt sekler-ungarer, som er født i det ungarske mindretal i Transsylvanien i Rumænien. Han studerer i Budapest og er bekymret over situationen. Hans bekymring forvandlede sig i begyndelsen af ugen til vrede, efterhånden som situationen omkring grænsehegnet spidsede til.

Det ungarske hegn afstedkom nemlig en hård kritik fra den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, som har kaldt grænsehegnet skandaløst og ”i strid med europæiske værdier”. Han anklagede ved samme lejlighed flere af de øst- og centraleuropæiske lande for en manglende humanistisk indstilling og lyst til at hjælpe mennesker i nød, da de fleste af disse lande har afvist en fordeling af flygtninge baseret på kvoter.

”De har selv bygget et hegn i Calais. De beskytter deres egne grænser med alle midler, men vil tvinge os til at gøre det modstatte,” siger István Prózsa og tilføjer:

”EU hjælper os ikke, men kritiserer os for alt. Hvis vi overholder Schengen-aftalen og bevogter vores grænse, så bliver vi kritiseret for, at vi ikke lader flygtninge rejse, og hvis vi lader dem rejse, så begynder alle at skrige, at vi ikke lever op til vores forpligtelser,” siger István Prózsa.

Chefredaktør ved det ungarske nyhedsmedie Budapost, Janos Betlen, peger derudover på andre faktorer, som spiller ind, og som gør det svært for regeringen og ungarerne at tackle situationen.

”Ungarere har ingen større tradition for sameksistens med mennesker af anden etnicitet. Vi har ikke haft problemer med nogle titusinder kinesere, som bor her, eller de arabere og afrikanere, som blev gift med ungarske kvinder, men denne massive tilstrømning er noget helt andet,” siger Janos Betlen.

Ekspert i nationale studier og professor ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest Szabolcs Pogonyi forstår godt sine landsmænds vrede og frustrationer. Han betegner situationen som ganske alvorlig og anser den europæiske kritik af Ungarn for uberettiget.

”Ungarn bliver kritiseret for sin flygtningepolitik, eksempelvis hegnet, men det bliver samtidig forlangt, at flygtninge bliver i Ungarn. På den ene side forlanger nogle europæiske regeringer, at Ungarn skal yde flygtninge større humanitær hjælp, og på den anden side, at Ungarn ikke lader flygtninge forlade landet uden at blive registreret, så deres asylansøgning skal behandles i Ungarn,” siger Szabolcs Pogonyi.

Han mener, at det nærmest er umuligt for Ungarn at navigere rundt i den nuværende situation og samtidig tilfredsstille alle parter. Derudover er der også andre faktorer, som gør det endnu mere umuligt at tilfredsstille alle, påpeger professoren.

”Asylsøgerne ønsker ikke at blive registreret og søge asyl i Ungarn. De er på vej til Tyskland og andre vesteuropæiske lande. Selv de, som bliver registreret i Ungarn - 90 procent af dem forlader alligevel landet. Ifølge en EU-lov må de ikke blive i varetægt,” siger Szabolcs Pogonyi.

Janos Betlen og Szabolcs Pogonyi mener, at Ungarn er ude af stand til at løse landets flygtningekrise alene.

”Vi har brug for en aftale på EU-niveau. Det er et umuligt problem for os at løse, medmindre vi forsegler vores grænse og indfører grænsekontrol,” siger Szabolcs Pogonyi, mens Janos Betlen tilføjer:

”De europæiske ledere skal finde nogle retningslinjer og finde en løsning. Problemet er imidlertid, at de endnu ikke har erkendt, at der er et problem.”