Amerikanske kirker forsøger i disse dage at skabe rum til eftertanke og heling efter en valgkamp fuld af had, angst og splittelse.
I den ældste sorte katolske kirke i USA’s hovedstad har præsten Patrick A. Smith opfordret sin menighed til at overkomme valgdepressionen og bevare håbet ved at forblive forankret i troen og ikke i politiske kandidater.
”Vores vejledende princip er ikke ’Make America Great Again’ eller ’I’m With Her’, men ’jeg er med Kristus og Kristus er med mig’,” lød det i hans prædiken efter valget i St. Augustine Church i Washington D.C. med henvisning til republikaneren Donald Trumps valgslogan og et demokratisk slogan til støtte for Hillary Clinton.
Over 350 kirker landet over deltog i andagter efter præsidentvalget for at opfordre til forsoning gennem bøn.
I Rapid City i den konservative delstat South Dakota organiserede flere kirker bønnemøder på byens torv for at modvirke følelsesmæssig og åndelig udmattelse og opfordre kristne til at hæve sig over partipolitik.
Amerikanerne er et af verdens mest troende folk, og USA’s religiøse institutioner har traditionelt spillet en afgørende rolle som en samlende kraft, når splid og konflikt har delt landet. Men flere religiøse ledere siger, at de efter et præsidentvalg med dybe brudlinjer over race, køn, identitet og religion står over for en enorm udfordring i deres stræben efter at fremme forståelse og sammenhold.
”For mange kristne var valget en dybt polariserende og bitter oplevelse. Det er, som om vi tabte vores moralske pejlemærke,” siger Derek Vreeland, præst ved den evangeliske kirke Word of Life Church i delstaten Missouri for en menighed, han beskriver som ”fortrinsvis hvid, men politisk forskelligartet”.
Derek Vreeland blev mødt med bekymring og fortvivlelse, men også lettelse og ekstase blandt kirkegængerne efter præsidentvalget.
”Et medlem af menigheden fortalte, at Donald Trumps sejr var Guds vilje, fordi kristne værdier nu vil blive forsvaret i De Hvide Hus. Der tabte jeg mælet, for personligt mener jeg jo, at Donald Trump har sagt og gjort ting, der bryder med den næstekærlighed og tolerance, vi som kristne står for,” siger præsten.
Alligevel håber Derek Vreeland at kunne samle sin menighed ved at forsøge at skabe et helle, hvor folk kan finde sjælefred gennem bøn.
Trøst og sindsro var også, hvad menigheden – som rummer mange med latinamerikansk og afrikansk baggrund – søgte efter valget i deres kirke Church of Our Saviour i Maryland, en delstat, som den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, vandt stort.
I stedet blev de mødt med ordene ”Trump Nation Whites Only” (Trump-nationen (er) kun (for) hvide) sprayet på de røde mursten i kirkens mindehave, hvor afdøde sognebørn ligger begravet.
”Jeg er bedrøvet og deprimeret,” lød reaktionen fra søndagsskole-lærerinden Monica Robinson til lokal-radioen Wamu, da hun så den racistiske vandalisering.
Hadforbrydelsen har fået den episkopale biskop i Washington, Mariann Budde, til at opfordre Donald Trump, og dem, der stemte på ham, til at tage afstand fra den bølge af chikane og overfald, som har ramt amerikanske minoriteter efter republikanerens valgsejr.
Den politisk uafhængige organisation Southern Poverty Law Center registrerede over 200 tilfælde af hadefuld, valgrelateret chikane alene de første tre dage efter præsidentvalget, hvoraf flere var rettet mod kirker og andre trossamfund. Blandt andet blev kirken St. David’s Episcopal i delstaten Indiana, der tidligere har viet homoseksuelle, overmalet med et hagekors og beskeden ”Heil Trump” og ”Bøsse- kirke”.
Biskop Mariann Budde er langtfra den eneste religiøse leder, der i disse dage advarer om det, hun opfatter som et sammenbrud i ærkeamerikanske værdier som tolerance og religionsfrihed efter Trumps sejr.
Men for et flertal af evangelikale ledere er valget af Trump en glædelig ende på en kultur under præsident Obama, hvor moralske referencepunkter som kønsidentitet og ægteskab blev svækket.
”Det føles godt, at vi faktisk får en fortaler for kristendommen i Det Hvide Hus,” siger præst Gary Hamrick fra Cornerstone Chapel Church i delstaten Virginia til Washington Post.8