USA’s kommende præsident ser stort på tre årtiers diplomatiske kurs

Ved at tale direkte med Taiwans leder bryder Trump med årtiers amerikansk balancegang over for Kina og Taiwan og skaber usikkerhed om Kina-politikken

I første omgang har Beijing reageret forsigtigt ved især at skælde ud på Tsai Ing-wen og bebrejde hende, at samtalen fandt sted.
I første omgang har Beijing reageret forsigtigt ved især at skælde ud på Tsai Ing-wen og bebrejde hende, at samtalen fandt sted. . Foto: AP/Polfoto.

En demokratisk valgt præsident taler i telefon i 10 minutter med en anden nyvalgt demokratisk præsident. Umiddelbart lyder det som en ganske almindelig og uskyldig hændelse, men når samtalen er foregået mellem USA’s kommende præsident, Donald Trump, og Taiwans Tsai Ing-wen, må det skabe røre. Og det har det gjort.

Den korte samtale fredag aften er så vidt vides første gang, at en nyvalgt eller siddende amerikansk præsident har talt direkte med en taiwansk leder, siden daværende præsident Jimmy Carter i 1979 skiftede USA’s diplomatiske forbindelser fra Taiwan til Kina.

Siden da har USA anerkendt princippet om, at der kun findes ét Kina, og at det er Beijing og ikke Taipei, der repræsenterer Kina.

USA har ganske vist opretholdt militære og handelsmæssige forbindelser med Taiwan, men på det diplomatiske plan er der ingen officielle, direkte forbindelser. Taiwans præsident får lov til at rejse igennem USA på vej til andre lande eller til møder, men ikke til at mødes eller tale med den amerikanske præsident.

Derfor er det et brud på tre årtiers politik, og Kina må nødvendigvis tage det særdeles alvorligt.

For Kina kan det signalere, at USA’s kommende præsident anerkender Taiwan som en selvstændig stat. Ovenikøbet på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Kina og Taiwan i forvejen er anspændt, da Tsai Ing-wens parti traditionelt har stået for uafhængighed.

I første omgang har Beijing dog reageret forsigtigt ved især at skælde ud på Tsai Ing-wen og bebrejde hende, at samtalen fandt sted.

Senere lørdag kom en lidt kraftigere reaktion, da Kinas udenrigsministerium indgav en officiel protest til ”de relevante parter” og mindede USA om ét Kina-princippet.

Også Trumps kommende vicepræsident, Mike Pence, forsøgte i søndags at glatte ud ved at kalde det ”en storm i et glas vand”. Til tv-stationen NBC sagde han, at der var tale om et ”høflighedsopkald”, og at den demokratisk valgte præsident i Taiwan blot ringede for at lykønske den nyvalgte amerikanske præsident. Ifølge Pence var opkaldet af samme karakter som samtalen mellem Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, kort efter det amerikanske valg.

”Jeg vil bare sige til vores kolleger i Kina, at dette handlede om høflighed. Den nyvalgte præsident talte til præsident Xi for to uger siden på samme måde. Det var ikke en diskussion om politik,” sagde Pence ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Adspurgt om der var tale om en ændring i politikken over for Taiwan, sagde Pence: ”Det tror jeg ikke.”

I Kina har man nok især hæftet sig ved ordet ”tror”, og bedre blev det ikke, da Donald Trump søndag på Twitter sendte denne bandbulle mod Kina:

”Spurgte Kina os om lov til at devaluere deres valuta (hvilket gør det svært for vores virksomheder at konkurrere) til at beskatte vores produkter, som de importerer (USA beskatter ikke deres), eller at opbygge et massivt militærkompleks midt i Det Sydkinesiske Hav? Det tror jeg ikke!”

Indtil videre har Kinas partikontrollerede medier forsøgt at minimere telefonsamtalens betydning. Det afspejler blot, at Trump er uerfaren, når det gælder udenlandske anliggender, og det er ikke udtryk for en ændring i USA’s politik over Taiwan, mener aviserne China Daily og Global Times.

Dog lyder advarslen også, at hvis det skulle være udtryk for det, risikerer det at ødelægge forholdet mellem Kina og USA.