De mangeårige amerikanske kulturkrige og værdikampe, der kredser om emner som abort, homoseksuelle ægteskaber og religionens rolle i samfundet, har stort set været taget af dagsordenen i årets amerikanske præsidentvalg mellem demokraten Hillary Clinton og republikaneren Donald Trump. Valgkampens værdipolitiske stridigheder kredser i stedet om nye skillelinjer som køn, immigration og race.
Denne udvikling afspejler nye sociale normer i et stadig mere sekulært og socialt liberalt USA. Det forklarer Geoffrey Layman, der er professor i statskundskab på Notre Dame University i delstaten Indiana og ekspert i krydsfeltet mellem religion og politik.
”De traditionelle værdikampe er røget langt ned på dagsordenen, i takt med at USA har taget et gevaldigt kulturelt venstresving. Mange af de spørgsmål, der engang fik kulturkrigene til at gløde, er nu afgjort. Amerikanerne har på meget kort tid rykket ved deres kollektive normer, og det afspejles i valgkampen. I dag er det ikke emner som seksualmoral, men snarere indvandring og race, der kan opildne vælgerne og få bølgerne til at gå højt i den politiske debat,” siger han.
Eksempelvis er kampen mod homoseksuelle ægteskaber så godt som afsluttet, efter at USA’s Højesteret i en historisk beslutning i fjor gav amerikanere over hele landet retten til at gifte sig med en partner af det samme køn.
”Engang var kampen for at definere ægteskabet som værende mellem en mand og en kvinde et af de helt store slag i USA’s værdikamp, men amerikanerne har på meget kort tid taget et kvantespring og afgjort, at de har det godt med at give homoseksuelle lige rettigheder. Og nu er der ingen vej tilbage, efter at Højesteret har gjort det til landets lov. Næste slag handler om transkønnedes lige rettigheder, og også her er det sandsynligt, at taberne bliver de socialt konservative,” siger Geoffrey Layman.
Og i et stadigt mere sekulært USA har det religiøse højre, der i tre årtier har været med til at definere Republikanernes politiske platform, mistet indflydelse.
”Det Republikanske Parti har mindre og mindre at vinde ved at bringe religiøst ladede emner på banen i sin bejlen til vælgerbefolkningen,” siger Geoffrey Layman.
Samtidig er netop denne præsidentvalgkamp usædvanlig, tilføjer han:
”Det er almindeligvis den republikanske kandidat, der fremmer moralske værdi-spørgsmål, men Donald Trump er ingen kulturkriger. Hans sociale konservatisme svækkes af den kendsgerning, at han indtil for nylig havde de modsatte synspunkter og blandt andet var aborttilhænger. Og hans personlige profil lægger heller ikke op til, at han kan være en moralens vogter. Desuden er valgkampen så fokuseret på personerne og på, hvorvidt Trump eller Clinton er den værste af to onder, at alle politiske emner – ikke bare værdispørgsmål – er sat på sidelinjen.”
Klassisk amerikansk værdipolitik spiller dog stadig en rolle i valgkampen i form af debatten om Højesterets fremtid. Det republikansk-kontrollerede Senat nægter at give grønt lys for den politisk moderate kandidat, som præsident Obama har udpeget som afløser for den nyligt afdøde konservative højesteretsdommer Antonin Scalia, og domstolen er nu ideologisk delt lige over midten. Dertil kommer, at tre ud af de otte tilbageværende dommere er over 70 år og derfor muligvis skal udskiftes i den kommende præsidents embedsperiode.
”Højesteret er det vigtigste værdispørgsmål i valgkampen, fordi domstolen har det sidste ord i USA’s store moralske slag. Donald Trump bejler til de såkaldte værdivælgere ved at gøre det klart, at han vil sikre en højredrejning af Højesteret og eksempelvis kun udnævne dommere, som ikke betragter abort som en forfatningsmæssig rettighed. Hillary Clinton gør det klart, at hun vil gøre det modsatte,” siger Geoffrey Layman.
Det er dog for tidligt at afskrive værdiopgørene som en overstået del af USA’s historie, understreger han.
”Jeg er ikke overbevist om, at værdispørgsmål permanent er blevet nedprioriteret. Det kan meget vel blive en helt anderledes type republikaner, der stiller op til det næste præsidentvalg i 2020. I takt med, at sekularismen vokser i USA, er det sandsynligt, at vi vil opleve konservative kandidater, der slår politisk mønt på at appellere til de, der er angste over disse sociale og kulturelle forandringer,” siger Geoffrey Layman.