USA's valgår kommer til at stå i frygtens tegn

Bernie Sanders (tv.) og Hillary Clinton er de førende kandidater hos Demokraterne i USA

Bernie Sanders (tv.) og Hillary Clinton er de førende kandidater hos Demokraterne i USA ... (Klik på pilen til højre) Scanpix

... mens Donald Trump (tv.) og Ted Cruz er de førende kandidater hos Republikanerne. -

... mens Donald Trump (tv.) og Ted Cruz er de førende kandidater hos Republikanerne. Foto: Brian Snyder/Reuters/Scanpix og Ruth Fremson/NYT/Scanpix

Når terrorisme optager vælgerne i et valgår, lægger de endnu større vægt på kandidaternes formodede lederevner.
Jennifer Merolla, professor

Amerikanerne går ind i 2016 med en ny frygt for terror, nu da de ikke længere er helt så optagede af økonomien. Det kan gavne Republikanerne i valgåret

En følelse af frygt har taget greb om den amerikanske folkestemning op til startskuddet for det valgår, som begynder for alvor om godt fire uger, når de første primærvalg og partiafstemninger om, hvem der skal være de to partiers præsidentkandidater, sparker ballet i gang.

Indtil for halvanden måned siden var det bekymringer over økonomien, som figurerede øverst på amerikanernes valgdagsorden. Men en ny ængstelse føjede sig til listen, da først Paris i Frankrig og siden San Bernardino i Californien blev mål for angreb motiveret af ekstremistisk islamisme.

Ifølge en nylig meningsmåling fra NBC News/Wall Street Journal er det pludselig terrorisme og den nationale sikkerhed, der optager amerikanerne mest. Ifølge målingen siger 40 procent af vælgerne, at disse emner bør være forbundsregeringens førsteprioritet, mens 23 procent mener, at jobskabelse og økonomisk vækst er vigtigst. Målingens resultater stemmer overens med en lignende undersøgelse fra opinions-instituttet Gallup.

”Igennem det meste af 2015 var nationens sindsstemning, og dermed også præsidentvalget, karakteriseret af vrede og den økonomiske genrejsnings ujævnhed. Nu har den forvandlet sig til frygt,” siger opinionsekspert Fred Yang, der har været med til at lave meningsmålingen, til NBC News.

Den nye terrorfrygt har vendt op og ned på den politiske debat og sendt kandidaterne ud i en kamp om, hvem der kan præsentere sig som den stærkeste og mest stålsatte øverstkommanderende.

Denne kamp udkæmpes mest ivrigt i den republikanske lejr, hvor forretningsmanden Donald Trump og senatoren Ted Cruz lige nu er de mest populære kandidater blandt de vælgere, der ventes af afgive deres stemmer i primærvalgene.

Både Trump og Cruz har markeret sig med en opsigtsvækkende revolver-retorik i kampen mod ekstremistisk islamisme både i og uden for USA's grænser, og det er en effektiv taktik lige nu, vurderer den republikanske strateg Steve Schmidt i avisen The Politico.

”Ingen af kandidaterne har for alvor fremlagt en konkret plan, der inkluderer en exitplan. Ingen har kommunikeret til det amerikanske folk om den opopfrelse, som bliver nødvendig, hvis vi påtager os denne plan. Og derfor - i mangel på konkrete planer for at bekæmpe dette - vil 'lad os bombe bukserne af dem'-fyren vinde,” siger han.

Samme vurdering har Jennifer Merolla, der er professor i politologi ved University of California i Riverside og medforfatter til bogen ”Democracy at Risk” (Demokra-tiet i fare) om sammenhængen mellem terrortruslen og den offentlige opinion i USA.

”Når terrorisme optager vælgerne i et valgår, lægger de endnu større vægt på kandidaternes formodede lederevner. Donald Trump udstråler ambition, selvsikkerhed og pågåenhed, og disse karaktertræk, kombineret med hans høgeagtige standpunkter, sikrer ham fremgang, selvom han ingen udenrigspolitisk erfaring har,” forklarer hun til Kristeligt Dagblad.

Historien viser, at amerikanske præsidentvalg så godt som aldrig afgøres af udenrigspolitik. Ikke desto mindre vil terrorfrygten ifølge den toneangivende politiske analytiker Matt Bai spille en betydelig rolle i det kommende valgår, idet den bidrager til den generelle følelse af usikkerhed og forfald, som kendetegner den amerikanske folkestemning.

Politiske debutanter som Donald Trump spiller på vælgernes ønske om at genvinde kontrol i en verden præget af kaos, og det er derfor, at hans håndfaste forslag om blandt andet at forbyde muslimer indrejse til USA appellerer til amerikanerne, forklarer Matt Bai.

”Det er ikke, fordi vi er fremmedhadere eller hyklere. Det er mere, fordi vi ønsker at vide, at nogen har et greb om situationer, der synes uden for vores rækkevidde, og når den slags udebliver, har vi tendens til at drages mod drastiske løsninger og nemme svar,” skriver han i en kommentar på nyhedsmediet Yahoo News.

I den demokratiske lejr har frontløberen Hillary Clinton forsøgt at lægge vægt på sin lange politiske erfaring, mens den selverklærede socialist Bernie Sanders ærgrer sig over, at det intense søgelys på islamistisk terror går ud over debatten om den økonomiske ulighed.

Flere eksperter vurderer, at terrorisme kan bidrage til en højredrejning, når amerikanerne skal stemme.

”Det gavner generelt Republikanerne, når vælgernes frygt for terrorisme vokser, fordi de opfattes som værende stærkere ledere,” siger Jennifer Merolla.

Ifølge en ny meningsmåling fra Rasmussen Reports bakker et flertal på 63 procent af de republikanske vælgere op om Donald Trump foran Texas-senatoren Ted Cruz, mens et flertal på 75 procent af de demokratiske vælgere støtter Hillary Clinton med Vermont-senatoren Bernie Sanders på andenpladsen.

I en fiktiv opstilling mod Trump får Clinton 37 procent af den generelle vælgerbefolknings stemmer, mens 36 procent foretrækker den omstridte republikaner. Vælgerne er ligeligt delt på spørgsmålet om, hvilken af de to kandidater der ville være bedst i stand til at beskytte USA mod terrorisme.