Tager verdens regeringer, virksomheder og internationale organisationer pengepungen frem og arbejdshandskerne på, kan det internationale samfund redde livet for 69 millioner børn under fem år.
Hvis ikke, er børnene i fare for at dø før udgangen af 2030 som følge af ellers ukomplicerede sygdomme som diarré og luftvejsinfekioner.
Men en succes forudsætter større opmærksomhed og flere penge til verdens svagest stillede børn, end det er tilfældet i dag, konkluderer en rapport fra FN’s børnefond, Unicef.
”Vi har et valg: Vi skal investere i de her børn nu, ellers vil vores verden blive endnu mere ulige og opdelt,” siger Unicefs topchef, Anthony Lake, i en pressemeddelelse.
Selvom verden har gjort enorme fremskridt med at sænke børnedødeligheden, forbedre fattige børns adgang til skolegang og mindske fattigdommen generelt, har de mest udsatte børn ikke mærket tilstrækkelig fremgang.
Uligheden vokser, og i dag er der dobbelt så stor risiko for, at et af verdens fattige børn under fem år dør, som for at det sker for et af verdens rigeste børn, konkluderer rapporten.
Værst ser det ud i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor to ud af tre børn stadig lever i fattigdom. Ifølge rapporten vil disse lande i 2030 huse næsten halvdelen af de 69 millioner børn, der risikerer at dø.
Indtil nu er det de ”nemme” børn, der har haft gavn af fremskridtet, men skal fattigdom og sult afskaffes og uligheden mindskes inden for de kommende 14 år, som målsætningen i FN’s nye globale udviklingsmål lyder, skal verdenssamfundet accelerere fremskridtet og fokusere på resten af børnene, lyder det fra Unicefs generalsekretær i Danmark, Steen M. Andersen.
”Vi mangler den femtedel, der er svær at nå. Mange bor i fjernt beliggende landsbyer, som hjælpearbejdere skal køre 10 timer i bil for at komme ud til. Det er dyrere at hjælpe dem. Andre bor i slumområder, hvor besøgende er nødt til at have politibeskyttelse. Det er også dyrt,” siger han.
Uddannelse, vaccinationskampagner, behandling af luftvejsinfektioner og forebyggelse og behandling af diarré kan gøre en væsentlig forskel for børnenes overlevelsesmuligheder. Men der skal opfindes nye socialpolitiske strategier, hvis flere skal nås, vurderer seniorforsker i børnefattigdom og socialpolitik ved det sydafrikanske University of Cape Town, Lizette Berry.
Sydafrika er det næstrigeste og mest udviklede land syd for Sahara, men også her halter de fattigste børns udvikling efter de mere velstillede børns.
”Hvis barriererne skal brydes ned, kan man overveje at tilbyde faste transportmuligheder til sundhedsklinikker på bestemte dage til de fattige børnefamilier på landet. Eller hjemmebesøg til de marginaliserede, der ikke selv opsøger sundhedsvæsnet eller uddannelsesmuligheder,” siger hun.