Verden har aldrig haft så få fattige mennesker

Til nytår vil antallet af fattige være faldet med 200 millioner mennesker i forhold til 2012. Til gengæld er de dårligst stillede i stigende grad koncentreret i Afrika syd for Sahara, viser prognose fra Verdensbanken, der samtidig hæver fattigdomsgrænsen

Færre end hvert 10. menneske lever i dyb fattigdom. Det er det laveste antal ekstremt fattige, en opgørelse har kunnet vise.
Færre end hvert 10. menneske lever i dyb fattigdom. Det er det laveste antal ekstremt fattige, en opgørelse har kunnet vise. Foto: Artur Widak/NurPhoto.

Beretningerne om udviklingslandenes økonomiske vækst og voksende middelklasser har været talrige i de senere år, og nu skruer Verdensbanken yderligere op for optimismen.

Banken vurderer i en netop offentliggjort prognose, at antallet af meget fattige ved årsskiftet vil være faldet med 200 millioner mennesker i forhold til 2012. Mens 902 millioner mennesker i 2012 levede i ekstrem fattigdom, er det tal om få måneder nede på 702 millioner, svarende til 9,6 procent af verdens befolkning.

Dermed lever færre end hvert 10. menneske i dyb fattigdom. Det er det laveste antal ekstremt fattige, en opgørelse har kunnet vise.

Ifølge Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, er udviklingen intet mindre end ”den mest opløftende historie i verden i dag”.

”Vi er den første generation i menneskets historie, der kan afskaffe ekstrem fattigdom,” konstaterer Jim Yong Kim i en kommentar til bankens nye fremskrivning over antallet af fattige.

Hovedårsagerne til faldet skal ifølge Verdensbanken findes i den økonomiske vækst i udviklingslandene, massive investeringer i sundhed og uddannelse samt i fremspirende sociale sikkerhedsnet, der forhindrer de svagest stillede i at falde helt til bunds i samfundet.

Som udgangspunkt deler cheføkonom i Den Afrikanske Udviklingsbank, Steve Kayizzi-Mugerwa, Verdensbankens optimisme. Han understreger dog samtidig, at udviklingen er langt mere markant i Asien end i Afrika syd for Sahara.

”Faldet skyldes primært den markante fattigdomsreduktion i Kina og dernæst i Indien. Selvom der har fundet en vis fattigdomsreduk-tion sted i Afrika, er udviklingen ikke så markant som i Asien,” siger han.

Til trods for at blandt andet afrikanske lande som Ghana, Senegal og Kenya har set solide fald i antallet af fattige, sakker regionen som helhed bagud, når det gælder Verdensbankens globale målsætning om at have afskaffet ekstrem fattigdom senest i 2030.

Verdensbanken mener, at den hurtige befolkningstilvækst i regionen er en væsentlig del af forklaringen på det langsomme fremskridt.

Sikkert er det, at økonomisk vækst ikke gør det alene for de fattigste i subsaharisk Afrika, mener Steve Kayizzi-Mugerwa.

”Væksten skal også være bæredygtig og inkluderende. Det kræver en større produktion i landbruget end i dag og en robust industriel sektor, der kan øge værdien af landets egne ressourcer,” siger han.

Verdensbankens generelle optimisme understreges af, at banken også netop har løftet grænsen for, hvornår et menneske kan kaldes for ”ekstremt fattigt” - så den mere realistisk afspejler nutidens prisniveau. Udgangspunktet for fattigdomsgrænsen er, hvad det vil koste at købe en bestemt mængde varer.

I 2008 satte Verdensbanken den grænse til 1,25 amerikanske dollars (godt otte kroner), men fremover hedder grænsen 1,90 amerikanske dollars (knap 13 kroner). I princippet udvides dermed også antallet af mennesker, der kan defineres som fattige.