Verden har fået nye pejlemærker

Med vedtagelsen af 17 fælles udviklingsmål tager alle verdens lande nu sammen fat på at skabe en bedre fremtid

Forud for FN-topmødet var FN-bygningen i New York illumineret både med udviklingsmålene og medlemslandenes flag.
Forud for FN-topmødet var FN-bygningen i New York illumineret både med udviklingsmålene og medlemslandenes flag. Foto: Li Muzi/Xinhua/Scanpix.

Om 15 år skal alle mennesker i verden kunne leve deres liv uden sult og forarmelse og med adgang til sundhed og uddannelse. Det mener FN's 193 medlemslande, der i går med stor fanfare indledte verdensorganisationens årlige topmøde i New York med at vedtage en række ambitiøse nye mål for den globale udvikling frem til 2030.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kalder de 17 nye bæredygtige udviklingsmål ”et historisk vendepunkt for vores verden”. Målene kom på plads efter to års uformelle forhandlinger og stiller blandt andet krav om, at alle medlemslande forholder sig til problemer som ekstrem fattigdom, ulighed, klima-forandringer og manglen på fred og retfærdighed.

Vigtigheden af netop dette års topmøde, hvor verdens ledere også skal forsøge at finde fælles løsninger på udfordringer som krigen i Syrien og den globale flygtninge- og migrantkrise, afspejles af den kendsgerning, at flere præsidenter og premierministre i disse dage samles i FN end nogensinde før. Eksempelvis deltager Kinas præsident, Xi Jinping, for første gang i topmødet, og også den russiske præsident, Vladimir Putin, og Tysklands kansler, Angela Merkel, er dukket op efter flere års fravær.

Umiddelbart inden, at topmødet blev sat formelt i gang, brugte pave Frans i en tale i FN sin globale popularitet og moralske autoritet til at minde verdenslederne om deres ansvar for at opløfte verdens fattige og beskytte den fælles klode.

”En egoistisk og bundløs tørst efter magt og materiel rigdom fører både til misbruget af de tilgængelige naturressourcer og til udstødelsen af de svage og de dårligt stillede,” sagde han.

Pave Frans berørte samtidig en række internationale emner som narkotikahandel, moderne slaveri og udbredelsen af atomvåben, ligesom han skosede verdenslederne for deres manglende evne til at gøre en ende på voldelige konflikter i lande som Ukraine, Syrien, Irak og Libanon.

”Rigtige mennesker tager forrang over partipolitiske interesser, uanset hvor legitime de sidstnævnte måtte være,” sagde han.

I kraft af det danske formandskab for FN's 70. Generalforsamling var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med til at sætte topmødet i New York i gang og vedtage de nye bæredygtighedsmål.

”I dag begynder vi en ny rejse,” sagde han i sin tale til forsamlingen.

Det er uklart præcis, hvordan de enkelte lande skal realisere de nye fælles ambitioner, der ifølge FN koster op til 4500 milliarder dollar (cirka 30.000 milliarder kroner) om året. Selvom udviklingsbistand stadig vil spille en rolle for verdens fattigste lande, forventes det især at være økonomisk vækst og private investeringer, der skal hjælpe med at opfylde målene. Af samme årsag har den danske regering besluttet at flytte 100 millioner kroner fra udviklingsbistanden til at understøtte dansk erhvervsliv i udviklingslande især i Afrika.

Lars Løkke Rasmussen understreger, at regeringen er forpligtet af 2030-målene på lige fod med alle andre lande, men at Danmark allerede går forrest i arbejdet med at indfri målene om blandt andet bedre bæredygtighed og øget ligestilling.

”Det ville på mange måder være en absurditet at sammenstille den udfordring, man har i visse udviklingslande, med situationen i Danmark,” sagde han under et møde med den danske presse i New York umiddelbart inden topmødets begyndelse.

FN-topmødet slutter på mandag.