Shuzan Asatzyan elsker chokolade. Derfor var chokolade noget af det første, som hun bad om efter at have født sit tredje barn en datter som de to andre.
Men min svigerfar rystede på hovedet og sagde, at det havde jeg ikke fortjent, siger hun.
Den midaldrende kvinde i den kraftige grå sweater trækker på skuldrene og smiler lidt. Hendes næste fødsel gav en dreng, og så var familiefreden sikret.
Shuzan Asatzyan var heldig. Hun fik både sin tredje datter og en søn uden at måtte ty til abort undervejs. Det er ellers den udvej, som flere end 1000 armenske kvinder og millioner af deres medsøstre verden over vælger hvert år, når de finder ud af, at de venter sig en pige.
FN skønner i 2010-rapporten Sex Imbalances at Birth (Kønsubalancer ved fødslen), at omkring 117 millioner piger ikke er blevet født, alene fordi de var piger. Og tallet fortsætter med at stige. De kønsbestemte aborter, der siden 1980erne har været et voksende fænomen, primært i Kina, Indien, Pakistan og andre asiatiske lande, breder sig nu til Kaukasus og Balkan samt blandt indvandrere i Europa og USA.
LÆS OGSÅ: Det skandaløse drab på piger
Flere eksperter betegner fænomenet som en global krig mod pigebørn.
Fravalg af pigefostre er en ekstrem manifestation af vold mod kvinder. Jeg vil betegne det som en form for folkedrab, siger Sabu George, der er blandt Indiens førende aktivister i kampen mod kønsbestemte aborter.
Indtil 1980erne havde familier i fattige lande få muligheder for at undgå at føde piger. Men så begyndte ultralydsscanninger og anden teknologi, der kan afgøre et ufødt barns køn, at melde deres ankomst. Det ændrede alt.
Fra naturens hånd bliver der født cirka 105 drengebørn for hver 100 piger, men i en række lande er forskellen på antallet af nyfødte drenge og piger nu så stor, at den er biologisk umulig uden menneskelig indblanding.
Mest udtalt er fænomenet i Kina, hvor der ifølge den seneste opgørelse fra FN i gennemsnit fødes 118 drenge for hver 100 piger. De syd-kaukasiske lande Aserbajd-sjan, Armenien og Georgien følger lige i hælene med 116 til 114 drenge for hver 100 piger.
Lidt længere nede på listen ligger Indien, hvis placering dækker over store regionale forskelle. I nogle indiske områder er forskydningen mellem drenge- og pigebørn helt oppe på 130 drenge for hver 100 piger, og den seneste befolkningsopgørelse viser, at der i 2011 var 7,1 millioner færre piger end drenge under syv år.
Armenien har en af verdens skæveste fordelinger mellem antallet af fødte piger og drenge og er et skoleeksempel på, hvorfor abort af pigefostre finder sted. Landet i det sydlige Kaukasus har alle de tre forudsætninger, som ifølge eksperter på området tilskynder til brugen af kønsselekterede aborter:
For det første skal forældre være parate til at skille sig af med et pigefoster. Det er de oftest, hvis de lever i et samfund, hvor det af sociale, økonomiske eller kulturelle årsager er vigtigt at have en søn i familien.
For det andet skal det være muligt at vælge drenge frem for piger. Det kræver, at den gravide kvinde har adgang til teknologi, der kønsbestemmer fostret, samt at hun efterfølgende kan vælge at afbryde svangerskabet.
For det tredje skal forældrene være i en situation, hvor de ikke ønsker blot at lade naturen råde og fortsætte med at få børn, indtil en søn kommer til verden.
Og armenierne er ikke særegne.
De kønsbestemte aborter praktiseres på alle kontinenter af både rige og fattige, højtuddannede og analfabeter, hinduer, muslimer, buddhister, konfucianere og kristne. De sociale og økonomiske omvæltninger, der takket være globaliseringen i disse år fejer igennem mange lavindkomstlande, synes at intensivere fænomenet. Velstand og stadig mere avanceret medicinsk teknologi støder sammen med årtusinders traditioner for at vægte mænd højere end kvinder i familien og i samfundslivet.
LÆS OGSÅ: Fravalg af piger er et globalt problem
I Indien er fordelingen af antallet af nyfødte drenge og piger mest ulige i netop de mest velstående delstater, og den samme erfaring har man fra Kina, Singapore, Taiwan og andre lande, der praktiserer kønsbestemte aborter. Jo bedre uddannet og rigere et område er, jo større er kønskløften blandt de yngste borgere.
Mange mennesker formoder, at denne dødelige forkærlighed for drenge skyldes en bagstræberisk tankegang. Problemet er, at kønsubalancen mange steder er steget, i takt med at disse lande er blevet mere velstående og forbundne med resten af verden. I virkeligheden er det massive fravalg af piger et kendetegn for moderniteten, siger den amerikanske udviklingsøkonom Nicholas Eberstadt, der er tilknyttet tænketanken American Enterprise Institute.
Kønsselektering er i dag forbudt i 36 lande. Indien bandlyste denne praksis i 1994, og Kina gjorde det samme i 1995, men lovene er vanskelige at håndhæve, og i begge lande har billig ultralydsteknologi fundet vej til selv de mest afsondrede provinser.
Læger i Indien er kendt for at omgås loven ved eksempelvis at skrive regninger for scanninger på lyserødt eller blåt papir afhængigt af barnets køn. Samtidig er der nem adgang til abort.
Den franske demograf Christophe Z. Guilmoto, der er blandt verdens førende forskere i kønsbestemte aborter, peger på, at uanset de etiske og samfundsmæssige problemer, som frasorteringen af piger medfører, er det en rationel strategi for den enkelte familie for at få dækket et behov for at producere en søn.
Dette behov skyldes traditioner, der gør mænd til de bærende søjler i familien. Det er i patriarkalske samfund sønner og ikke døtre, som viderefører slægtens navn og ejendom, og som bærer det overordnede ansvar for at forsørge så vel børn og koner som aldrende forældre. Døtre overgår typisk til svigerfamilien ved ægteskab.
At opfostre en datter er som at vande din nabos have, som et hindu-ordsprog lyder.
Det er meget vigtigt at få en søn. En datter er dejlig, men hvis man ikke får en søn, er det et stort problem. Manden er den vigtigste forsørger og den, der træffer beslutningerne, siger den armenske læge Karina Gzijoryan.
Den spinkle velplejede kvinde har selv kun et barn en voksen datter og det gør stadig ondt at høre ægtefællens kommentarer, når han river hende i næsen, at hans bror har de sønner, som han ikke selv har.
Min svigerinde er mere anset i familien, end jeg er, siger Karina Gzijoryan.
Dertil kommer, at døtre i lande som Indien og Pakistan betragtes som en økonomisk byrde, idet forældre ofte betaler en klækkelig medgift, når deres piger giftes bort. Betal 5000 rupees (450 kroner) i dag og spar 50.000 rupees (4500 kroner) i morgen!, lød et reklameslogan for en ultralydsklinik i Indien for nogle år siden.
Det aktive fravalg af døtre er en praksis, der har eksisteret lige siden civilisationens begyndelse. I det gamle Grækenland var drab af nyfødte piger så udbredt, at blot én procent af de 6000 familier, der levede i Delfi 200 år f.Kr., havde mere end en enkelt datter. Den foretrukne metode til at kassere pigebørn var at lægge dem udenfor uden beskyttelse mod naturens elementer.
Romerne var også kendt for at tage livet af uønskede piger ved kvælning umiddelbart efter fødslen, og befolkninger i det førislamiske Arabien gjorde angiveligt brug af samme praksis. Og ifølge den persiske historiker Firishta (1560-1620) blev uægte nyfødte piger i middelalderens rajput-samfund i Sydasien holdt i den ene hånd, en kniv i den anden, således at enhver, der ønskede hende som hustru, kunne tage hende nu, eller hun blev omgående slået ihjel.
Da briterne først begyndte at kortlægge befolkningen i Indien, opdagede de, at der i nogle landsbyer slet ikke fandtes pigebørn. Også Kina har ældgamle traditioner for at prioritere sønner over døtre. Ifølge bogen Chinese Women: Past and Present (Kinesiske kvinder: Før og nu) af forfatteren Esther S. Lee Yao druknede det kinesiske hakka-folk rutinemæssigt nyfødte piger i en spand mælk, også kaldet babyvand.
I kulturer, hvor drenge har en højere status, udsættes småpiger stadig for forsømmelse i form af ulige adgang til mad, lægehjælp og skolegang. I Kina har piger under fem år en 42 procent højere dødelighed end drenge i samme aldersgruppe, mens det tilsvarende tal er 66 procent i Pakistan og 40 procent i Indien.
Udviklingen af den medicinske teknologi har dog givet forældre en langt nemmere og mindre blodig måde at undgå at skulle opfostre døtre på, og de kønsbestemte aborter har i dag i vid udstrækning fortrængt tidligere tiders aktive pigedrab og misrøgt.
LÆS OGSÅ: Millioner af piger bliver sorteret fra verden over
Denne teknologi er samtidig blevet en milliardindustri i mange af de berørte lande, som gør det svært for de lokale myndigheder at komme problemet til livs. Det gælder blandt andet for Vietnam, hvor brugen af kønsbestemte aborter er steget kraftigt i løbet af de seneste 10 år.
Det er en kæmpe industri og en tvivlsom industri. Man bilder folk ind, at man kan scanne omkring ægløsning og tilbyder dem et hav af tvivlsomme kostråd og andet, der angiveligt kan hjælpe dem med at få den ønskede søn. Der er mange, der spinder guld på folks forventninger, siger Tine Gammeltoft, professor i antropologi ved Københavns Universitet, som har forsket intensivt i Vietnams kønsbestemte aborter.
Den mangel på kvinder, som fravalget af pigebørn resulterer i, har alvorlige følgevirkninger for de berørte samfund. Millioner af unge mænd, særligt i Kina og In-dien med deres milliard-befolkninger, har i dag vanskeligt ved at finde ægtefæller, og det er typisk de fattigste og dårligst uddannede mænd, der står alene tilbage.
I januar 2010 forudså det kinesiske akademi for socialvidenskab, CASS, at en ud af fem kinesiske mænd om 10 år vil få vanskeligt ved at finde en kvinde at dele livet med. Ifølge CASS vil Kina i 2019 have 30-40 millioner flere drenge end piger i alderen 0-19 år og står dermed over for en hel generation af uforankrede mænd. I Kina kaldes de mænd, der ikke kan finde hustruer, guang-gun (nøgne grene), og de har en lavere gennemsnitlig levetid end deres gifte kammerater.
Samme problemer gør sig gældende i Indien. Frustra-tionen er åbenlys i kvindefattige indiske landsbyer som Baghbat i den nordlige delstat Uttar Pradesh. I denne cirka 7400 mennesker store landsby omringet af sukkerrørsmarker leder 700-800 ugifte mænd lige nu efter hustruer. Blandt dem er 45-årige Shensrapal, der uden held er rejst til de fattigere delstater Bihar og Bengal for at forsøge at købe en brud.
Der er for få kvinder. Jeg er desperat, indrømmer den vejrbidte bonde.
Kvindeunderskuddet fører ifølge eksperter også til mere kriminalitet og et forrået kvindesyn. En milliardindustri er vokset op om handlen med kvinder ind i Kina, hvor kriminalitetsraten er næsten fordoblet i løbet af de seneste 20 år, og i Indien er overgreb mod kvinder dagligdag. Fænomener som bortførelse af piger og barnebrude er ligeledes i vækst.
Eksperter i Indien er ikke i tvivl om, at der kan trækkes en direkte tråd mellem familiers fravalg af døtre og kvinders forværrede situation.
Maskuliniseringen af samfundet fører til mange former for sociale dårligdomme. Vi kan se det i alle statistikker, siger aktivisten Sabu George.
Den støt voksende kønskløft mange steder i verden vil i løbet af den næste generation fyre yderligere op under disse dårligdomme, forudser forskere.
Blandt de få lyspunkter er Sydkorea, der siden 1990erne har formået at rette op på en førhen meget skæv kønsfordeling. Her har en kombination af ligestillingspolitikker og kampagner fra civilsamfundet været med til at øge pigers status, forklarer Nicholas Eberstadt.
Det, som for alvor gør en forskel, er en ændring af den kollektive samvittighed. Fravalget af pigebørn skal forbindes med skam og stigma. Regeringer kan forsøge at opfordre til en holdningsændring, men love løser ikke problemet alene, siger han.
