Verdens fattige flytter til byerne

Vi befinder os i den største urbaniseringsbølge i menneskets historie. Afrika og Asien fører an i udviklingen

Den kenyanske hovedstad, Nairobi, er en af de hurtigst voksende byer i verden, hvilket giver store udfordringer for de lokale myndigheder.
Den kenyanske hovedstad, Nairobi, er en af de hurtigst voksende byer i verden, hvilket giver store udfordringer for de lokale myndigheder. . Foto: Adam Hart Davis/Science Photo Library/Scanpix.

Verdens fattigste søger i stigende grad det gode eller bedre liv inde i byerne frem for på landet. I dag bor de fleste af verdens fattige fortsat på landet, men billedet er hastigt ved at blive ændret, og i 2035 vil forandringen være komplet, og de fleste af verdens fattige vil bo i en by, vurderer Verdensbanken.

Udviklingen går ekstra stærkt i udviklingslandene, hvor hver tredje fattig allerede bor i et af de ekspanderende slumområder. Det skyldes ikke kun, at fattige, født og opvokset uden for byen, siden søger mod byen på udkig efter muligheder og arbejde.

Udviklingen er også uløseligt knyttet til befolkningsvæksten i specielt de afrikanske lande og det faktum, at tilflytterne ikke nødvendigvis bliver mere velhavende inde i byen, siger Richard Hugh Tomlinson, professor i byplanlægning med speciale i Afrika ved det australske Melbourne Universitet.

”Man skal passe på med at tro, at væksten i slumbebyggelser primært skyldes migration. Anden- og tredje-generations slumindbyggere er en væsentlig del af billedet,” fastslår han.

Verden befinder sig midt i den største urbaniseringsbølge i menneskets historie. Over halvdelen af Jordens befolkning bor nu i en by, og byerne vokser fortsat. Afrika og Asien står tilsammen for 90 procent af urbaniseringen, og byerne på de to kontinenter vokser samlet med 70 millioner indbyggere hvert år ifølge FN's Befolkningsfond, UNFPA.

Det fører kolossale sociale, økonomiske og miljømæssige forandringer med sig, lyder det fra Verdensbanken og FN.

Den gode nyhed er, at urbaniseringen har potentialet til at skabe en ny æra af velfærd, gøre op med ressource-spild og skabe øget økonomisk vækst, lyder det fra lederen af FN's Befolkningsfonds regionale Afrika-kontor i Kenyas hovedstad, Nairobi, Banji Oyelaran-Oyeyinka.

”Hvis urbaniseringen bliver håndteret rigtigt, kan den blive et af de vigtigste fænomener i det 21. århundrede. Men vi ved også, at i og med at urbaniseringen er en menneskeskabt konstruktion, må processen styres af solide institutioner,” siger han.

Den dårlige nyhed er, at det endnu sjældent er tilfældet i storbyer i afrikanske udviklingslande som Tanzania, Kenya, Angola, Den Demokratiske Republik Congo og Nigeria, hvor slumområderne breder sig, i takt med at indbyggertallet skyder i vejret. Byplanlægningen halter massivt bagefter, og de dårlige leveforhold kombineret med indbyggernes ringe job- og uddannelsesmuligheder er en enorm udfordring, vurderer leder af Center for Migration og Samfund ved det sydafrikanske Wits Universitet i Johannesburg, professor Loren Landau.

”I modsætning til urbaniseringen i Europa, Nord-, Mellem- og Sydamerika og Kina, hvor industrialisering har drevet urbaniseringen, så bliver Afrikas urbanisering ikke drevet af industrialisering, men af et ønske om at prøve lykken, fordi der mangler muligheder på landet,” siger han.

Hvis velfærden skal øges for de fattige, må og skal der mere gang i Afrikas industrialisering, mener Loren Landau.

”Urbaniseringen rummer muligheder, men vi bliver nødt til at få gang i de rette incitamenter og i massive offentlige investeringer.”

Også Banji Oyelaran-Oye-yinka fra FN's Befolkningsfond opfordrer til, at der skal fart på byplanlægningen og investeringerne.

”Kaotisk urbanisering kan meget vel underminere den potentielt gode dynamik i bylivet,” advarer han.