Når knap 3000 delegerede i dag mødes til den årlige samling for Kinas Nationale Folkekongres, sker det i skyggen af en faldende vækst, et belastet miljø og kampen mod korruption. Hovedemnet på dagsordenen er en ny femårsplan for Kinas fremtidige udvikling, som har været under udarbejdelse de seneste to år.
Især Kinas økonomiske fremgang er i fokus, fordi væksten i 2015 var den laveste i 25 år. For selvom den lå på 6,9 procent, har verdens mest folkerige nation med 1,3 milliarder indbyggere stadig en lav middelindkomst pr. indbygger, påpeger Jørgen Delman, professor med speciale i Kina ved Københavns Universitet.
”Der er stadig lang vej op til niveauet for de udviklede lande. I Kina handler det om at holde hjulene i gang og sørge for, at der er beskæftigelse til den arbejdsduelige befolkning. Det er vigtigt, fordi man ikke har et forsørgelsessystem, der holder hånden under de arbejdsløse, og man frygter, at hvis arbejdsløsheden stiger, vil det skabe social uro,” siger han.
Ifølge Kina-ekspert og lektor emeritus ved Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard er femårsplanen interessant på globalt plan, fordi den klarlægger mulige handelsinteresser på det kinesiske marked.
”For dansk erhvervsliv er planen vigtig, fordi den skaber muligheder. Der står blandt andet i den nye plan, at der skal satses mere på import af landbrugsvarer, hvilket er interessant for Danmark, fordi vi leverer landbrugsvarer af høj standard, som efterspørges af Kinas store middelklasse,” siger han.
I år vil en grøn udvikling også få en central plads i den nye femårsplan, vurderer Jørgen Delman.
”Miljøet bliver vigtigere for Kina at have for øje i de fremtidige planer. Især luftforureningen har været med til at accelerere erkendelsen af, at man er nødt til at rydde op i miljøet, fordi folk mærker den på kroppen hver dag, og den rammer alle, hvad enten man står højt eller lavt i samfundet,” siger han.
Sidste gang, en femårsplan blev vedtaget, var i 2011 under forhenværende præsident Hu Jintaos styre, og derved er det i år første gang, at Kinas nuværende præsident Xi Jinping står i spidsen for planen. Hans lederskab adskiller sig ved at vække genklang af folkerepublikkens første leder, Mao Zedongs, stærke autoritet. Xi Jinping har samlet betydeligt mere magt hos sig selv end flere af hans andre forgængere.
”Der er respekt for ham som leder. Kaos og uorden står som en stor trussel i et land, der huser 20 procent af verdens befolkning. Man vil hellere have en lidt for stærk leder end en lidt for svag, men det er vigtigt at finde en balancegang. En kilde til vækst skal være innovation, og hvis man griber for tæt om samfundet og strammer garnet, risikerer man at kvæle barnet,” siger Clemens Stubbe Østergaard.
Netop på grund af den stærke centrale magt i Kina byder dagens forhandlinger ikke på de store overraskelser, fordi meget af vedtaget på forhånd. I vid udstrækning er folkekongressens samling nemlig en formalitet. Clemens Stubbe Østergaard fremhæver imidlertid, at det er et vigtigt element i, hvad han betegner som et konsultativt autoritært styre, fordi det skaber mulighed for at tage temperaturen i landet.
”Formelt skal kongressen lovgive, udnævne regeringens medlemmer og overvåge regeringens arbejde. I praksis er det kommunistpartiet, som leder landet og beslutter, hvilke love skal gennemføres, fordi Kina er en etpartistat. Men det handler ikke bare om at gummistemple en række forslag. Medlemmerne har en masse forbindelser og får feedback fra samfundet om ønsker og utilfredsheder. Den Nationale Folkekongres bliver et input fra samfundet til partistaten,” forklarer han.