Verdenshistoriens vingesus kan gå tabt

Ruinbyen Palmyra i Syrien er faldet til IS' billedstormere. En uerstattelig kulturarv risikerer nu at blive ødelagt, frygter eksperter

Palmyra som byen så ud i 2014. Både ruinbyen, der har spor fra både græsk, romersk og persisk kultur, og den moderne by Tadmur lige ved blev i går indtaget af Islamisk Stat.
Palmyra som byen så ud i 2014. Både ruinbyen, der har spor fra både græsk, romersk og persisk kultur, og den moderne by Tadmur lige ved blev i går indtaget af Islamisk Stat. . Foto: Joseph Eid/AFP/Scanpix.

Ørkenoasen Palmyra, et af oldtidens vigtigste kulturcentre, er i fare for at blive smadret til ukendelighed. Den militante gruppe Islamisk Stat, IS, erobrede i går historiske bygninger i den syriske ruinby nordøst for hovedstaden, Damaskus, og var ved redaktionens deadline tæt på at vinde kontrol over hele byen, også kaldet Sandets Venedig eller Ørkenens Brud.

IS' billedstormere har tid-ligere ødelagt uerstattelige kulturhistoriske oldtidsminder i irakiske byer som Hatra og Nimrud. Eksperter advarer, at Palmyra, der står på Unescos liste over verdens kulturarv, kan komme til at lide samme skæbne.

Den fjerntliggende by blev opført ved en oase i et ørkenområde i det nuværende Sy-rien, da området var del af Romerriget, og er i dag en ruinby med et væld af velbevarede gravkamre, templer og søjler. Palmyra var en kulturel korsvej, der sammenbragte de mellemøstlige og græsk-romerske kulturer i det 1. og 2. århundrede, og er derfor i dag et af verdens prægtigste kulturcentre, siger Tim Skuldbøl, der er leder af Københavns Universitets arkæologiske udgravninger i Irak.

”Palmyra er ikke blot en del af Syriens nationale kulturarv, men hele verdens kulturarv. Ruinerne har spor af både græsk, romersk og persisk kultur, men kendes også fra stenalderen og menes også refereret i Bibelen. Byen afspejler derfor et stort stykke verdenskulturhistorie og har stor betydning for vores forståelse af oldtidshistorien,” siger han.

Derfor er det også utroligt vigtigt, at Palmyras mange monumenter beskyttets, tilføjer Tim Skuldbøl, der igennem 15 års arbejde i Syrien ofte har besøgt byen.

”Ruinerne er vigtige, fordi de rodfæster og visualiserer verdenshistoriens vingesus. Det er derfor ikke nok, at vi kender Palmyras historie fra bøger. Vi har som mennesker brug for at få historien visualiseret for at forstå den,” siger arkæologen.

IS-jihadisterne har gjort fremryk mod Palmyra siden weekenden, og ifølge Maamoun Abdulkarim, der står i spidsen for bevarelsen af Syriens kulturarv, er flere hundrede genstande fra Palmyra blevet bragt i sikkerhed. Men byens mange tonstunge monumenter kunne ikke flyttes, og han trygler nu den syriske hær, oppositionen og det internationale samfund om at redde oldtidsbyen fra ødelæggelse.

”Frygten er for museet og store monumenter, der ikke kan flyttes. Dette er hele verdens slag,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.

De militante islamister i IS har gjort det til et varemærke at smadre religiøse og før-islamiske antikviteter og kunstværker, som de betragter som afgudsdyrkelse og gudsbespottelse. De menes dog også at have solgt mange historiske genstande til samlere på det private marked for at finansiere deres krigsførelse i Irak og Syrien.

”At verdenskulturarven bliver taget som gidsel og bliver bortauktioneret til højestbydende af IS og andre grupper i Syrien kender vi fra oldtidsbyerne Apamea og Dura Europos i Syrien samt fra Irak. Der er derfor en stor risiko for, at noget tilsvarende kommer til at ske i Palmyra. Ligeså bekymrende er faren for røverudgravninger. Store dele af Palmyra er endnu ikke undersøgt af arkæologer, og det ville virkelig være en katastrofe, hvis man begynder at grave løs og ødelægger vores muligheder for at afdække nye lag af byens historie,” siger Tim Skuldbøl.

Palmyra er placeret langs en ørkenvej, der forbinder Damaskus med Syriens østlige provinser. Det er første gang, at IS har erobret en by direkte fra den syriske hær.

Borgerkrigen i Syrien har tidligere ført til ødelæggelser af det historiske Aleppo, der betragtes som den by i verden, der har været beboet kontinuerligt i længst tid.

Et relief viser guden Baal, som et af templerne i Palmyra er viet til. De fleste relieffer er blevet bragt i sikkerhed, før IS' erobring af området. -
Et relief viser guden Baal, som et af templerne i Palmyra er viet til. De fleste relieffer er blevet bragt i sikkerhed, før IS' erobring af området. - Foto: AGE/Scanpix