Vesten har svigtet yazidierne i Irak

Displaced people from the minority Yazidi sect, fleeing violence from forces loyal to the Islamic State in ...

Yazidier fra Sinjar i Irak vandrer mod den syriske grænse på flugt fra Islamisk Stats terror. Foto: Reuters/ / Scanpix Denmark

Religiøs berøringsangst er en af grundene til, at en af Mellemøstens hårdest forfulgte grupper ikke modtager tilstrækkelig hjælp fra Vesten, mener kommentator. En kritik, vi må tage alvorligt, siger tidligere dansk udenrigsminister

Af alle de mange ofre for Islamisk Stats (IS) forbrydelser i Irak er yazidierne nogle af dem, der lider mest. I tusindvis er de blevet massakreret, tortureret og holdt som sexslaver af den fundamentalistiske terrorbevægelse.

Alligevel er det yazidierne, der må kigge længst efter hjælp fra Vesten, mener Kim Hartzner, generalsekretær i den kristne hjælpeorganisa-tion Mission Øst, der som en af få yder nødhjælp til det fordrevne folkeslag i Irak.

”Det er uacceptabelt, at vi - i betragtning af alle de penge, vi bruger på at hjælpe flygtninge - ikke også kan hjælpe de mest traumatiserede i konflikten, nemlig de yazidier, der sidder på en bjergtop i Irak,” siger Kim Hartzner med henvisning til Sinjarbjerget i Nordirak, hvor omkring 25.000 yazidier har søgt tilflugt og mangler de mest basale fornødenheder efter at være blevet fordrevet fra deres hjem af IS i august 2014.

Yazidierne er et folkeslag, der primært holder til i det nordlige Irak. Deres tusinder af år gamle religion trækker tråde til flere af de store verdensreligioner, men yazidierne bliver af ekstremisterne i IS betragtet som djævletilbedere. Derfor har forfølgelsen af dem også været mere nådesløs end af andre grupper.

Mens blandt andet kristne i Irak og Syrien i vid udstrækning har fået valgmuligheden af IS mellem at flygte, kon-vertere eller underordne sig særlige leveregler, er yazidierne konsekvent blevet slået ihjel.

I november lykkedes det kurdiske tropper at tilbageerobre yazidiernes hovedby i Irak, Sinjar, med hjælp fra amerikanske luftangreb. Men byen er så smadret efter krigen, at der vil gå årevis, inden nogen kan flytte tilbage. Yazidierne sidder dermed fanget i ingenmandsland, hvor de hverken er i stand til at flygte til Vesten, kan vende tilbage til deres hjem eller føler sig velkomne i andre områder af Irak.

Det tyske nyhedsmagasin Spiegel beskriver i en reportage, at man indtil videre har fundet 19 massegrave med yazidier i Sinjar, og at der formentlig er mindst dobbelt så mange, der endnu ikke er udgravet. Tidligere på året anerkendte FN i en rapport, at IS' forbrydelser tangerer et egentligt folkedrab imod yazidierne.

Den amerikanske journalist og kommentator Nicholas Kristof er enig i pointen, at Vesten forsømmer at hjælpe de hårdest forfulgte grupper i Mellemøsten som yazidierne.

”Delvist på grund af allergi imod religion har den internationale respons været fuldstændig ineffektiv,” skriver han i en kommentar i avisen The New York Times.

Nicholas Kristof mener, at det kan forklares med, at der har været en tendens blandt mere konservative kristne til udelukkende at fokusere på de kristne ofre for konflikten i Irak, hvorved yazidierne er blevet totalt overset. Blandt mere liberale i Vesten har man derimod haft en berøringsangst over for over-hovedet at hjælpe dem, der er forfulgt på grund af deres tro.

”Et af resultaterne af denne 'gudskløft' er, at Vestens respons på de grusomme religiøse forfølgelser er patetisk utilstrækkelig,” skriver han.

Det er en kritik, man bør tage alvorligt, siger Martin Lidegaard, der er udenrigspolitisk ordfører for De Radikale og tidligere udenrigsminister.

”Der vil være en tilbøjelighed til, at Vesten har stor fokus på de sunni-muslimske grupper, da det er dem, der er afgørende for at få genopbygget stabiliteten i landet. Jeg kan godt forestille mig, at der er oversete grupper, der har mindre politisk tyngde og indflydelse, men som har så meget desto mere behov,” siger han.