Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

Det gælder for langt de fleste, at forfærdelsen stikker stadig mindre dybt i os, for hvert terrorangreb der kommer. Her ses sikkerhedsstyrker i Bruxelles' bymidte efter tirsdagens terrorangreb. Foto: Federico Gambarini/dpa / Scanpix Denmark

Vi lærer at leve med risikoen. Ikke mindst fordi det er bekvemt, og fordi terroren hurtigt viser sig at have været en undtagelse
Carsten Bagge Laustsen

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne

Siden bomberne eksploderede i Bruxelles tirsdag morgen, har medierne været fulde af forfærdelse og frustration. Lige som de er efter hvert eneste terrorangreb. Men hvis du føler dig ramt af ikke helt at føle så stærkt, som du måske synes, du burde, skal du ikke have dårlig samvittighed. Det gælder nemlig for langt de fleste, at forfærdelsen stikker stadig mindre dybt i os, for hvert terrorangreb der kommer.

Vi har i vidt omfang vænnet os til katastrofen – også selvom den er tæt på os, forklarer psykologen Keld Molin, der har skrevet bogen ’Terrorens psykologi’. Vores følelse af frygt er nemlig indrettet sådan, at vi reagerer mest på det, vi ikke kender. Og terrorbomberne i Bruxelles lufthavn og metro, som dræbte mindst 31 mennesker, ligner dem, vi tidligere har set, hvor tilfældige er blevet ramt.

”Vores psyke kan vænne sig til de mest utrolige ting. Det er en del af vores forsvarssystem. Dem, der har en relation til byen eller kunne have været i byen i går, bliver selvfølgelig særligt berørt, men generelt er vores forfærdelse stadig mindre dybtfølt og langvarig. Og det er helt naturlig og ikke noget at skamme sig over,” siger han.

For de manglende følelser er ikke det samme, som at vi er koldhjertede. Faktisk kan vores afdæmpede reaktion være et modværn mod yderligere terror, for det, terroristerne blandt andet søger at opnå, er at skabe frygt og kaos, påpeger Keld Molin. Og jo oftere de forsøger at nå det mål, jo længere væk rykker det sig.

At vi ikke reagerer voldsommere, hænger også sammen med, at der er tale om det, Carsten Bagge Laustsen kalder ”en forgrundskatastrofe”. Han er lektor i politisk sociologi på Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Terror”, som beskriver terrorens væsen fra forskellige synsvinkler.

Læs et længere interview med Carsten Bagge Laustens om terrorangrebet her.  

Modsat eksempelvis i Syrien og Israel, hvor terror er del af en i forvejen barsk virkelighed, og derfor skaber varige ændringer i adfærden, så sker europæisk terror lige midt i en fredelig dagligdag, som er relativt nem at vende tilbage til, påpeger han.

”Vi kan ikke være i alarmberedskab hele tiden og søger altid mod normaltilstanden. Terrorangrebene har helt sikkert skabt en bevidsthed om, at vi også kan rammes af terror i Danmark, men vi forholder os til det med en vis portion kynisme. Lidt ligesom når vi kører ud i trafikken vel vidende, at man kan komme galt af sted. Vi lærer at leve med risikoen. Ikke mindst fordi det er bekvemt, og fordi terroren hurtigt viser sig at have været en undtagelse,” siger Carsten Bagge Laustsen og tilføjer, at myndighederne modarbejder dette ved at sende mere bevæbnet politi på gaden efter terror:

”Det minder os om, at vi også er et potentielt mål.”

Der er imidlertid stor forskel på at være et potentielt mål og et sandsynligt mål, fremhæver Lars Fredrik Svendsen, der er filosof og professor ved Universitetet i Bergen og forfatter til bogen ”Frygt”. For selvom den potentielle terror bliver en mere normaliseret del af folks hverdag, kan den øgede terrorbevidsthed skabe en irrationel frygt, som ikke er proportionel med virkeligheden.

”Nu har vi set flere angreb på kort tid, og kan skabe en optrapning af følelsen af, at der ikke er nogen steder, hvor vi kan føle os sikre. Verden kan fremstår som mindre pålidelig. Men at blive ramt af et terrorangreb er et kolossalt uheld statistisk set,” siger han.