Vi gør det for at beskytte vores piger

Ndobe Chiara 18 år tillsammans med sin dotter Dina. Ndobe fick brösten brända som 11-åring och har idag stora knutar som ömmar innanför huden. Tillsammans med Dina har hon kommit för att HIV-testa sig och barnet då hon inte haft tillgång till kondomer på senare tid.

Ndobe Chiara på 18 år sammen med sin datter Dina. Ndobe fik brystet brændt som 11-årig og har i dag store knuder, som gør ondt under huden. – Foto: Jacob Zocherman.

Azoche Veronica, kvinnan som brände sönder Janet Asog. Här i skjulet där händelsen tog vid då Janet var 12 år. Azoche Veronica har bränt flera flickor på uppdrag av deras mammor och menar att det är för att skydda de unga flickorna:- Alla som har sett mig göra det här på innergården, grannar och förbipasserande, de har tyckt att jag har gjort en god sak, säger hon. Breast-ironing, ""bröst-strykning"" innebär att varma föremål masserar och bränner huden på bröstkorgen hos unga flickor för att hindra brösten från att utvecklas. Behandlingen pågår allt från någon dag upp till flera månader. Detta enligt mödrarna själva, för att skydda sina döttrar mot attraktionen från äldre män och i förlängningen mot det sexuella våld som innefattar våldtäkt eller våldtäktsförsök på var femte kvinna i Kamerun.

Azoche Veronica med en af de sten, hun bruger til at brænde unge pigers bryst. “Alle, som har set mig gøre det her, familiemedlemmer eller forbipasserende, har syntes, at jeg gør en god sag,” siger hun. – Alle fotos: Jacob Zocherman. Foto: Jacob Zocherman

- Jag funderar mycket på hur mitt liv hade sett ut idag om jag hade kunnat amma utan problem, säger Janet Asog som fick sina bröst förstörda på order av sin mamma. Janet känner inget hat mot sin mamma som nu är död och inte heller mot Azoche Veronica, kvinnan som brände sönder henne som 12-åring.

“Jeg tænker meget over, hvordan mit liv ville have set ud i dag, hvis jeg havde kunnet amme uden problemer,” siger Janet Asog, som fik strøget sit bryst på ordre fra sin mor. Janet føler intet had mod sin mor, som nu er død, og heller ikke mod Azoche Veronica, kvinden, som brændte Janets bryst, da hun var 12 år. Foto: Jacob Zocherman

Doktor Miajeine SInon gynekolog på Yaounde General Hospital och Kameruns ledande medicinska expert på Breast-Ironing har sett vad bränningen gör mot unga kvinnor och hennes patienter kommer från samhällets alla skikt:- Av mina erfarenheter är Breast-Ironing ingen klassfråga, det sker i alla samhällsklasser, istället är det fråga om okunskap av vilka skador som uppstår, säger hon.Miajeine SInon har flera gånger fått transplantera hud på vissa flickor för att reparera deras bröstkorgar som varit helt sönderbrända och i vissa fall helt utplånade.

Doktor Miajeine Sinon er gynækolog på Yaounde General Hospital og Camarouns førende medicinske ekspert på området. Hun har set, hvad bryststrygningen gør ved de unge kvinder. Foto: Jacob Zocherman

10-åriga Binda Mandi på Jumping Jacks lågstadieskola i Yaounde har precis fått brösten brända. På frågan om hur det kändes tittar Binda Mandi ner i marken och gråter:- Jag vill aldrig visa mina bröst för någon, de ser jätteäckligt ut, berättar hon.I ett samhälle där förövarna går fria faller ansvaret på offret, sprider sig nu en ny form av stympning. I botten ligger mödrars vanmakt och desperation vilket har lett till framväxten av Breast-ironing, ""bröst-strykning"". Metoden innebär att varma föremål masserar och bränner huden på bröstkorgen hos unga flickor för att hindra brösten från att utvecklas. Behandlingen pågår allt från någon dag upp till flera månader. Detta enligt mödrarna själva, för att skydda sina döttrar mot attraktionen från äldre män och i förlängningen mot det sexuella våld som innefattar våldtäkt eller våldtäktsförsök på var femte kvinna i Kamerun.

10-årige Binda Mandi (stående til venstre) på Jumping Jacks grundskole i Yaounde har netop fået brystet brændt. På spørgsmålet om, hvordan det føles, kigger Binda Mandi ned i gulvet og græder: “Jeg vil aldrig vise mine bryster for nogen, de ser ækle ud,” siger hun. Foto: Jacob Zocherman

Voldtægt i Cameroun

I 2009 foretog den tyske organisation GIZ (tidligere kaldet GTZ) den eneste landsdækkende kortlægning hidtil af seksuel vold i Cameroun. Omkring 37.000 kvinder blev interviewet i landets 10 regioner.

19,2 procent var enten blevet voldtaget eller havde undsluppet voldtægtsforsøg.

Ofrenes gennemsnitsalder var 15 år, og gerningsmændenes 25 år.

42 procent af alle voldtægter var gået ud over piger mellem 11 og 15 år, og 37 procent over piger mellem 16 og 20 år.

44 procent af alle dem, der enten var blevet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg, havde aldrig fortalt det til nogen før denne undersøgelse.

renata

Organisationen Renata forsøger at uddanne kvinder i Cameroun i et forsøg på at styrke deres situation i samfundet. Renata-folkene har uddannet over 15.000 unge kvinder i kvinders rettigheder, og 260 lokalafdelinger er blevet åbnet i håb om at sprede informationen videre på lokalt plan.

Det er kun Renata, der arbejder aktivt mod bryststrygning i Cameroun.

Voldtægtstallene skyder i vejret i Cameroun, og ofrene bliver stadig yngre. Men i et samfund, hvor gerningsmændene går fri, påhviler ansvaret offeret, og nu breder der sig en ny form for kønslemlæstelse adskillige pigebørn får brændt barmen itu

Eftermiddagssolen sænker sig over Muyuka i det vestlige Cameroun. Den lille by ligger for foden af den mægtige vulkan Mount Cameroon. Luften er fugtig og iltfattig, fårekyllingerne begynder snart at synge, og i et skur i bebyggelsens udkant er den 12-årige Janet Asog blevet tvunget til at tage tøjet af. Hun står der med bar overkrop foran den gamle kvinde, der rører op i ilden, mens folk griner og råber til hinanden ude på gaden.

Det kunne have været en hvilken som helst dag men for Janet vil livet aldrig mere blive det samme. Hun stirrer med hamrende hjerte på stenen, som steger på gløderne, ser på den hvide røg, der vælder frem fra undersiden af den. I maven har panikken slået rod; hun ved, hvad der venter. Da kvinden så tager stenen op og trykker den mod Janets bryst, er pigen magtesløs og kan ikke gøre andet end at skrige. Hun skriger højt af smerte og fortvivlelse. Siden mister hun grebet om tiden.

Der er gået 10 år, siden Janets mor første gang sendte hende hen til kvinden med stenen. Janet var begyndt at komme i puberteten som 11-årig, og moderens uro voksede i takt med barnets barm.

LÆS OGSÅ: Hver tredje pige bliver gidt som barn i u-lande

I Cameroun bliver hver femte kvinde udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Ofrene er desuden blevet stadig yngre i de senere år: Hver anden, der rammes, er mellem 10 og 15 år gammel. Det er en af grundene til, at mange af landets mødre har draget den konklusion, at bryster i en ung alder øger risikoen for, at deres døtre vil blive voldtaget.

Et helt nyt fænomen er opstået i kølvandet på voldtægterne. Det hedder breast ironing, bryststrygning, og går ud på, at varme genstande masserer og brænder huden på brystkassen hos unge piger for at forhindre udviklingen af brysterne. Behandlingen foregår i alt mellem nogle dage og flere måneder. Kvinden, der brændte Janet, hedder Azoche Veronica, og hun siger, at hun gentog behandlingen dagligt i 14 dage. Selv husker brændersken den som en succes:

Jeg masserede hende forsigtigt, og det lykkedes: Brysterne holdt op med at vokse i flere måneder.

Til grund for bryststrygningen ligger mødrenes afmagt. Cameroun er et af verdens mest korrupte lande, og straffriheden er så godt som total for voldtægtsmændene det er nemt for gerningsmanden at sno sig fri. Det skønnes, at kun 16 procent af alle voldtægter bliver anmeldt, og kun hver tyvende anmeldelse fører til domfældelse.

Doktor Miajeine Sinon er gynækolog på Yaounde General Hospital og Camerouns førende medicinske ekspert i bryststrygning. Hun konstaterer, at netop korruptionen er en vigtig grund til, at gerningsmændene går fri.

Læg hertil, at der ikke er adgang til dna-test, som kan bevise den anklagedes skyld. Det gør det ekstremt svært at opnå retfærdighed i de fleste tilfælde, siger Miajeine Sinon.

Kevin Ndi er en af de få undtagelser. Han har erkendt sig skyldig i 15 voldtægter, men husker ikke alle sine ofre selv mener han, at det kan dreje sig om mange flere. Sammen med 20 andre fanger deler han en lille celle i Yaounde Central Prison, et ukendt fængsel, hvor Camerouns værste forbrydere afsoner deres straf.

Kevin Ndi vil formentlig aldrig blive løsladt, men ende med at dø herinde. Hans krop er indsunket, og det hvide i øjnene gult, men han fortæller gerne om, hvordan han forgreb sig på pigerne nogle af dem var ikke ældre end 10 år. Kevin kender til bryststrygning, og på denne voldtægtsmand har det en tydelig virkning:

Hvis en kvinde ikke har nogen bryster, så er der ikke megen lyst i min krop. Men bryster Jeg elsker bryster!, siger han og får i et kort øjeblik lidt energi i den udmarvede krop.

Hvis der ikke er nogen bryster på en kvinde, er hun som en mand. Og hvilken mand vil have sex med en anden mand?.

Ideen om at forsøge at afholde pigerne fra at udvikle bryster har vundet fodfæste i hele Cameroun og i alle samfundslag, og i visse af landets 10 regioner skønnes det at dreje sig om hver anden pige i puberteten. Komplikationerne støder først til senere, og læger som doktor Miajeine Sinon har set ødelæggelserne på nært hold:

Nogle af pigerne får brysterne brændt i stykker og kommer aldrig til at kunne amme. Mange har ingen brystvorter tilbage, fortæller lægen.

En del piger får desuden asymmetriske bryster, fordi de ikke er blevet brændt lige meget, og det er en plage, der ikke bare sidder i huden.

Det giver også psykiske problemer, som er værre end den umiddelbare smerte under selve brændingen, konstaterer doktor Sinon.

Janet Asog vil aldrig glemme det, der fandt sted i det lille skur i Azoche Veronicas indre gård. Hun siger, at hun ikke tror, hun nogensinde kommer til at opleve en mere intens smerte. Men hendes kvaler var ikke ovre med de plagsomme behandlinger:

Som 20-årig blev Janet gravid med sin daværende kæreste, og sammen fik de sønnen Prince Will. Allerede tidligt mærkede hun, at der var noget galt.

Det gjorde frygtelig ondt at amme mit barn, og til slut kunne jeg ikke klare det længere og måtte give op, fortæller hun.

Prince Will var et halvt år gammel, da han pludselig døde. Janet var for længst ophørt med at give ham bryst. Lægerne fandt aldrig frem til dødsårsagen, men konstaterede blot, at han ikke var ramt af hverken malaria eller lungebetændelse, som er de mest almindelige grunde til spædbørnsdød i Cameroun.

Janet finder aldrig ud af, om hendes søn døde, fordi hun ikke kunne amme. Men det er noget, hun ikke kan lade være med at spekulere over.

Jeg tænker meget på, hvordan mit liv ville have set ud i dag, hvis jeg havde kunnet amme uden problemer, siger hun.

Et stykke syd for Muyuka hænger tunge skyer over den lille bjerglandsby, som er sprængt ind i vulkanens skråning. Georgette Taku og hendes kolleger fra organisationen Renata er kommet for at uddanne unge mødre.

Renata-folkene arbejder med at lære kvinder om deres rettigheder. De er drevet af en tro på, at forandringen er nødt til at komme fra kvinderne selv sammen kan kvinderne handle for at styrke deres status i samfundet.

De 50 unge mødre er samlet i et lagerlokale og sidder på ødelagte plastikstole. De fleste af dem er under 18, og de yngste knap fyldt 13. Børn bærer børn i slidte saronger viklet rundt om hofterne.

Georgette Taku blev selv gravid som 18-årig, så hun ved godt, hvad mange af dem må igennem:

Kvinderne her er sårbare, fordi de ikke kender deres rettigheder. Desuden er mange fattige og kan kun forsørge sig ved at tilbyde deres kroppe til mænd med penge, siger hun.

Brutale er historierne fra de kvinder, der har fået deres bryster brændt. Det er for­tællinger om, hvordan de blev holdt fast af deres mødre, fastre eller søskende. Og hvordan glødende genstande som sten, flasker eller træ­kæppe brændte og ætsede sig ind i både hud og hukommelse. Dag efter dag. Uge efter uge. Mange forstår ikke, hvordan deres forældre kunne udsætte dem for den smertefulde behandling.

Men mødrene er mindre villige til at tale. I Muyuka er der ingen, der vil fortælle om deres følelser omkring det at udsætte en datter for dette. Spørgsmål bliver mødt med tavshed eller kortfattede svar om, at det bliver gjort for døtrenes bedste. Nogle tilføjer, at børn skal adlyde deres forældre, og at bryststrygning ikke er noget videre.

Den 21-årige Melvis Nji blev brændt af sin mor som 12-årig og er i dag det, hun selv kalder flad. Alligevel føler hun intet had, men snarere forståelse:

Min mor gjorde det for at beskytte mig, fordi hun elskede mig. Jeg bebrejder hende det ikke.

Solen er gået ned, og ude på gaden stiger tonerne af musik mod himlen. Folk er allerede samlet for at danse og feste, øllene bæres frem, og opskårne dyr bliver grillet. Muyuka er fuld af brede smil, og folk er klar til at føre sig frem i nattelivet. Unge piger promenerer på den røde jord, nogle med barm og andre uden. Georgette Taku har lige afsluttet uddannelsen af de unge mødre et stykke oppe ad bjerget. For hende er sandheden enkel:

Bryststrygning er et præventionsmiddel mod graviditet i en ung alder og endda mod voldtægt, og alt det her er et produkt af, at Camerouns kvinder ikke forstår, at det kun er dem selv, der ejer retten til deres egen krop.

Janet Asog er på vej ud for at deltage i Muyukas varme nat. Hun ejede ikke retten til sin krop dengang:

Jeg mistede min uskyld som 16-årig, da jeg blev voldtaget ude i skoven. Derfor vil jeg nu satse på mig selv efter alt det, der er gået galt i mit liv. Hvordan skal jeg kunne leve sammen med en mand, der behandler mig som noget, der ingen værdi har? Nej, så er det bedre, at jeg går min egen vej.

Senere forsvinder hun ud i mørket og bliver opslugt af natten.

Oversat af Sara Høyrup

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.