Egypten, december 2011: En kvindelig egyptisk demonstrant er omringet af en gruppe kampklædte mænd fra det egyptiske militær. Hun ser ud til at være bevidstløs, men det forhindrer dem ikke i at sparke hende brutalt, slå hende hårdt med meterlange knipler og trække hende hen ad jorden. Hendes slør og klædedragt bliver revet op og blotter en lysende blå bh på nøgen hud, hvorefter en soldat tramper hende på maven og mellem brysterne gentagende gange.
Dengang blev militærets brutale behandling af kvinden fordømt fra nær og fjern, og USAs daværende udenrigsminister Hillary Clinton kaldte det for en skamplet på Egyptens militær og stat. Til at begynde med forsvarede den militære ledelse soldaternes brutale fremfærd med, at de kvindelige demonstranter havde en tvivlsom moral, men siden beklagede og undskyldte militærrådet.
LÆS OGSÅ: Mellemøstens kvinder har betalt en høj pris for det arabiske forår
Nu, to år senere, ser Hind Mahmoud, egyptisk forsker og phd.-studerende ved Statskundskab på University of Washington i Seattle, det som et af flere lange skridt bagud i arbejdet med at standse vold mod Egyptens kvinder. Hun fortæller, at Egypten længe har været et land plaget af seksuel vold mod kvinder, men der er sket en voldsom forværring på området, siden revolutionen begyndte.
Allerede da der var protester imod Mubaraks regime i 2005, så vi sikkerhedsstyrkerne bruge seksuel vold mod kvindelige demonstranter. Det sendte et signal til befolkningen om, at det er okay at gøre sådan. Episoden med pigen med den blå bh er en fortsættelse af den tendens, og i løbet af revolutionen er det blevet farligere at være kvinde i Egypten. Man skal især passe på til demonstrationerne, hvor der blandt andet har været flere episoder med massevoldtægter, siger hun.
At vold mod kvinder på flere forskellige niveauer er steget i løbet af det arabiske forår, underbygger en FN-rapport fra april sidste år. I den svarer 99,3 procent af kvinderne i Egypten ja til, at de er blevet udsat for seksuel chikane af den ene eller den anden art. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch rapporter desuden om 91 kvinder, der i fuld offentlighed blev voldtaget eller udsat for andre former for seksuelle overfald på Tahrir-pladsen under de voldsomme protester mod præsident Mohamed Mursi i juni 2013.
Ifølge Hind Mahmoud er der grundlæggende to typer af vold mod kvinder i Egypten: Den traditionelle hverdags-sexchikane, der længe har været udbredt i landet, og de seksuelle overgreb, der er ved at nå hidtil usete højder, fordi sikkerhedsapparaturet er brudt sammen. Men er det politisk motiveret? Eller skyldes det, at mange mænd og kvinder er samlet på et sted?
For mig at se er det en blanding. Det er ikke bare politisk eller kulturelt motiveret, men begge dele, siger hun.
Mariam Kirollos og Ahmed Ezzovic er begge frivillige i organisationen OpAntiSH (Operation Anti Sexual Harassment). Det er en af flere frivillige grupper, der er opstået som en reaktion på de massevoldtægter og seksuelle overgreb, der har fundet sted under demonstrationerne på Tahrir-pladsen. Gruppen, der bliver ved med at få nye medlemmer, arbejder under sloganet A safe square for all (red.: En sikker plads for alle).
De er begge oprørte over de mange voldelige og seksuelle overgreb mod kvinder, de har set inden for de seneste især tre år. Og de er sikre på, de skiftende regeringer har brugt seksuel vold som et våben til at undertrykke kvinder og få dem væk fra det offentlige rum.
Der er hele tiden overgreb, og politiet og regeringen har en forfærdelig tilgang til det. De udsætter kvinderne for jomfruelighedstest, ignorerer overgrebene og kommer med påstande om, at kvinder bliver voldtaget, fordi de selv vil. Vi har dokumenteret flere voldtægter, men det får ikke myndighederne til at handle. Derfor må vi gå ind og gøre det arbejde med at beskytte kvinderne, som hverken regeringen eller politiet prioriterer, siger Mariam Kirollos. Det drejer sig blandt andet om juridisk, medicinsk og psykologisk hjælp, ligesom de stiller sikre huse til rådighed, så kvinderne kan komme sig over overfaldene.
De store problemer med vold mod kvinder, som findes mange steder i regionen, har for nylig fået Kvinderådet, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) og Danner til at etablere et program, der skal nedbringe volden mod kvinder i de arabiske lande. De tre organisationer skal samarbejde med lokale partnere i regionen.
Overordnet set er der ikke ret meget fokus på vold mod kvinder i de arabiske lande, og set ud fra et menneskerettighedsperspektiv betyder det, at kvinderne diskrimineres. Når kvinder udsættes for vold af enten fysisk, psykisk eller seksuel karakter, bliver deres mulighed for at deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv nemlig begrænset, siger Randi Theil, der er sekretariatsleder i Kvinderådet.
En rapport fra 2013 fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at 37 procent af kvinderne i Egypten, Iran, Irak, Jordan og Det Palæstinensiske Selvstyre har oplevet partnervold. Til sammenligning er tallet for Europas kvinder 25 procent.
Jordan er et af de lande, hvor de tre danske organisationer har samarbejdspartnere. Blandt dem er det Jordanian Womens Unions kvindekrisecenter. Her arbejder Mokaram Odeh på centerets hotline, som voldsramte kvinder kan ringe til. Hun har arbejdet på krisecentret siden 1990 og har siden da set en række forbedringer for de jordanske kvinder på grund af ngoers arbejde for, at kvinder skal deltage i samfundsøkonomien. Men når det kommer til vold mod kvinder, ser situationen ganske anderledes ud.
Generelt er misbrug af kvinder ikke accepteret i Jordan. Men fordi Jordan er et patriarkalsk stammesamfund, finder folk en måde at retfærdiggøre det på. Vold mod kvinder vil aldrig blive afvist af samfundet, for sharia holder hånden over det. Og for eksempel kan skilsmisser stadig være mere skamfulde end at leve med en voldelig mand, siger hun.
Siden Mokaram Odeh begyndte at arbejde med hotlinen, er kvinder dog blevet mere bevidste om deres rettigheder og handlemuligheder. Det mærker hun ved, at antallet af opkald er mere end fordoblet, siden hun startede.
At jordanske kvinder er blevet mere bevidste om deres rettigheder, kan Layla Naffa Hamarneh, der etablerede Arab Womens Organisation for mere end 40 år siden og stadig står i spidsen for organisationen, nikke genkendende til. Samtidig mener hun dog, at det går den forkerte vej i forhold til blandt andet vold mod kvinder.
Hun anslår, at op mod 80 procent af de jordanske kvinder har været udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold i løbet af deres liv. Volden er nemlig et vilkår, der bliver taget for givet af mange kvinder, og derfor vil de have svært ved at vide, hvad de skal opfatte som vold i en undersøgelse, forklarer hun. Og hvor organisationen tidligere primært arbejde med ligestilling fra et samfundsøkonomisk perspektiv, lægger de nu mange af deres kræfter i at arbejde imod kønsbaseret vold.
Det er vigtigt at arbejde med politik, og for eksempel forsøgte vi at påvirke den seneste forfatning. Men ved siden af er der arbejdet med hele den sociale og kulturelle del, for det er det allersværeste at ændre, siger hun.